Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 17. august, Børne- og Familieudvalget, Haderslev

Godkendelse af tværsektorielt samarbejdsaftale på børne- og ungeområdet i Region Syddanmark

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at den tværsektorielle samarbejdsaftale godkendes

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at
den tværsektorielle samarbejdsaftale godkendes

Sagsfremstilling

En tværsektoriel arbejdsgruppe har skrevet en revideret samarbejdsaftale på børne- og
ungeområdet i Region Syddanmark. Aftalen har været i en bred høring og har mødt opbakning
hos høringsparterne i både regionen, kommunerne og almen praksis.
Aftalen forelægges nu til godkendelse i alle 22 kommuner i Region Syddanmark samt i
Regionsrådet, da rammen for samarbejdet kræver lokal politisk opbakning og forankring på
tværs af kommuner, region og almen praksis.
Aftalen sætter en fælles retning for samarbejdet på tværs af sektorer gennem et fælles
trivselsbegreb, en trinmodel og en række konkrete indsatser. Formålet er at styrke børn og
unges trivsel, forebygge mistrivsel og forhindre, at problemerne udvikler sig til psykisk sygdom.
Desuden skal aftalen sikre, at de rette børn og unge henvises til udredning og behandling i
Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Aftalen lægger op til, at syv indsatser prioriteres først, herunder styrkelse af hverdagssproget,
forbedring af den elektroniske korrespondance og styrkelse af målrettede henvisninger. Den
fulde beskrivelse af de syv indsatser samt de politiske tidsplaner for godkendelse i regionen er
beskrevet i bilag 1.
Ud over de lokale indsatser oprettes et overordnet tværsektorielt chefnetværk, som skal følge
arbejdet og understøtte deling af viden på tværs af samarbejdsaftalen.

Forvaltningen vurderer, at aftalen understøtter og styrker kommunens eksisterende arbejde
med den tidlige indsats og forebyggelse, fordi den sikrer et fælles sprog og mere koordineret
indsats, inden mistrivsel udvikler sig til egentlig sygdom. Det er en fordel, at indsatsen kan
tilpasses lokalt.

Procedure
Børne- og Familieudvalget 17. august 2026.
Senior- og Sundhedsudvalget 3. september 2026.
Social- og Handicapudvalget 7. september 2026.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.