Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. september, Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, Haderslev

Mål og pejlemærker for handicapkompenserende ordninger

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at udvalget godkender mål og pejlemærker.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Klara Steenholdt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at

udvalget godkender mål og pejlemærker.

Sagsfremstilling

Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget besluttede på sit møde i maj 2026 at afsætte midler
til, at den styrkede indsats omkring de handicapkompenserende ordninger, som blev iværksat i
2024, kan fortsætte i 2027. Formålet med indsatsen er at forebygge ledighed og understøtte, at
flere borgere med funktionsnedsættelse opnår eller bevarer tilknytningen til det ordinære
arbejdsmarked.
De handicapkompenserende ordninger er beskæftigelsesrettede støtteordninger, der skal
kompensere for de barrierer, som personer med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
kan møde i job, uddannelse eller praktik.
Den styrkede indsats har særligt fokus på tre ordninger:
Personlig assistance, hvor en medarbejder eller anden person hjælper med de
arbejdsopgaver, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre.
Hjælpemidler og arbejdspladsindretning, fx særligt IT-udstyr, høretekniske hjælpemidler,
ergonomiske løsninger eller andre nødvendige arbejdsredskaber.

Isbryderordningen, som giver mulighed for løntilskud til nyuddannede, der på grund af
en funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

I 2024 og 2025 har der været fokus på at styrke informationen til virksomheder,
uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere. Der er desuden arbejdet med at
udvikle værktøjer, kvalitetssikre arbejdsgange og kompetenceudvikle medarbejdere. Der er
også etableret et showroom, hvor forskellige hjælpemidler kan ses og afprøves.
I 2026 videreudvikles indsatsen med fokus på mere systematisk screening, øget brug af data
og videndeling samt et tættere samarbejde med virksomheder og interne samarbejdspartnere.
Data fra Jobindsats.dk viser, at der siden 2023 er sket en stigning i antallet af borgere med
bevilgede hjælpemidler og personlig assistance i Haderslev Kommune.
Fra 1. kvartal 2023 til 2. kvartal 2026 er antallet af borgere med bevilgede hjælpemidler steget
fra 42 til 64 personer. Det svarer til en stigning på 52 pct.
I samme periode er antallet af borgere med personlig assistance steget fra 89 til 151 personer.
Det svarer til en stigning på 70 pct.
Udviklingen i Haderslev Kommune sammenholdt med udviklingen på landsplan og i de øvrige
sønderjyske kommuner fremgår af bilaget til sagen.
Forvaltningen foreslår, at det overordnede mål om, at flere borgere med funktionsnedsættelse
opnår eller bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, fastholdes.
Som pejlemærker for udviklingen foreslår forvaltningen følgende:
Antal borgere

4. kvartal 2026

4. kvartal 2027

Hjælpemidler

Personlig assistance

Pejlemærkerne følges via data fra Jobindsats.dk.
Det er ikke muligt at trække tilsvarende data om isbryderordningen på Jobindsats.dk.

Procedure
Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget 7. september 2026.

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:

Klara Steenholdt

Kilde: Haderslev Kommune, Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.