Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnHaderslevAlle kommuner

Besluttet 7. september, Land- og Byudviklingsudvalget, Haderslev

Medlemsinitiativ - Dialog om driftsopgaver i lokalsamfund

Land- og Byudviklingsudvalget indstiller til driftsafdelingen, at der skal afholdes ét årligt forventningsafstemningsmøde med hvert af de 29 lokalsamfund.

Kort fortalt

Hvem
Land- og Byudviklingsudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Udvalget ønsker, at Haderslev Kommune igangsætter lokale dialoger.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Beskrivelse
Haderslev Kommune består af 29 lokalsamfund, som har meget forskellige behov for
understøttelse fra driftsafdelingen.
Driftsafdelingen udfører i dag opgaver såsom græsslåning, asfaltarbejde, reparation af fortove
og meget mere.
I mange lokalsamfund føler man sig glemt af kommunen, da flere opgaver ikke længere bliver
udført. Denne manglende opmærksomhed skaber frustration blandt lokalsamfundene.
Indsats
Driftsafdelingen skal én gang om året afholde et møde med hvert enkelt lokalsamfund, hvor
der gennemgås, hvilke opgaver der vil blive udført, og hvilke der eventuelt må afvente.
Derudover kan der opnås en større forståelse for, hvilke opgaver der er kommunens ansvar,
og hvilke der er op til de enkelte borgere.
Tiltaget skal sikre en større gensidig forståelse for begge parter.

Indstilling

Land- og Byudviklingsudvalget indstiller til driftsafdelingen, at der skal afholdes ét årligt
forventningsafstemningsmøde med hvert af de 29 lokalsamfund.

Juridiske aspekter
Emnet optages på dagsordenen i medfør af § 5 i udvalgets forretningsorden, hvorefter ethvert
af udvalgets medlemmer kan forlange en sag behandlet på et møde.

Procedure
Land- og Byudviklingsudvalget 7. september 2026

Beslutning

Udvalget ønsker, at Haderslev Kommune igangsætter lokale dialoger.

Kilde: Haderslev Kommune, Land- og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.