Besluttet 7. september, Land- og Byudviklingsudvalget, Haderslev
Gensidig orientering
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at orienteringen tages til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Land- og Byudviklingsudvalget, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Forslag til trafiksikkerhedsplan 2030
Teknik- og Klimaudvalget har besluttet at sende vedlagte dagsordenspunkt om forslag til
trafiksikkerhedsplan til orientering i Land- og Byudviklingsudvalget, som behandlet den 12.
august 2026.
Ekstern støtte til omdannelse af Fiskerhuset i Sønderballe
I 2022 blev områdefornyelsesprogrammet for Sønderballe vedtaget. Programmet omfatter fem
projekter, hvor det ene er omdannelse af det eksisterende Fiskerhus, som ejes af Sønderballe
Bådelaug, til et fælleshus for områdets beboere og brugere.
For at realisere projektet har det været nødvendigt at søge ekstern finansiering. Sønderballe
Bådelaug har med støtte fra Haderslev Kommune søgt midler fra en række fonde, og
arbejdsgruppen har nu opnået den hidtil største bevilling på 414.450 kr. fra Den Nationale
Landdistriktspulje.
Arbejdsgruppen arbejder fortsat på at rejse yderligere finansiering til projektet. De midler der er
til projektet nu, er dog tilstrækkelige til at realisere en mindre version af projektet.
LAG Haderslev-Tønder
LAG Haderslev-Tønder (Lokale Aktionsgruppe) er en lokal udviklingsfond, der støtter projekter,
som skaber udvikling, innovation, arbejdspladser, fællesskaber og attraktive levevilkår i
landdistrikterne. Midlerne kommer fra EU og staten og uddeles til projekter i Haderslev og
Tønder kommuner.
Der kan blandt andet søges støtte til:
Lokale udviklings- og fællesskabsprojekter
Nye aktiviteter og faciliteter i landsbyer og lokalsamfund
Iværksætteri, virksomhedsudvikling og innovation
Turisme- og oplevelsesprojekter
Projekter, der styrker bosætning, erhverv og livskvalitet i landdistrikterne.
LAG Haderslev-Tønder oplyser, at der fortsat er betydelige midler til rådighed, men at der i
2026 er modtaget meget få ansøgninger fra Haderslev Kommunes område. Derfor opfordres
lokalråd, foreninger, frivillige fællesskaber, virksomheder og andre lokale aktører til at overveje,
om de har projektidéer, som kan udvikles med støtte fra LAG’en. Haderslev Kommune kan
også søge om støtte.
Den sidste ansøgningsfrist var den 18. august 2026. De kommende ansøgningsfrister:
Yderligere information findes på www.lag-ht.dk
Hærvejens perle i Haderslev Kommune
En Hærvejsperle er en kvalitetssikret vandrerute med direkte tilknytning til Hærvejen,
certificeret efter faste krav til blandt andet afmærkning, oplevelsesværdi og formidling. Ruterne
bidrager til at styrke turismen og synliggøre lokale natur-, kultur- og historieoplevelser.
I Haderslev Kommune blev Hærvejsperlen I Møllerens Fodspor etableret i 2025. Den ca. 9 km
lange rute udgår fra Tørning Mølle og fører vandrere gennem det naturskønne område omkring
Hindemade, Pamhule og Christiansdal. Der arbejdes desuden på at udvikle en ny
Hærvejsperle ved Oksenvad i samarbejde med Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn
som en del af områdefornyelsen. Formålet er at fremhæve områdets natur- og kulturværdier og
skabe flere oplevelser for besøgende.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Haderslev Kommune, Land- og Byudviklingsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.