Besluttet 9. september, Idrætsforum, Haderslev
Overdragelsesdokument fra Idrætssamvirket
Børn og Kultur indstiller, at: Idrætsforum tager orienteringen om Idrætssamvirkets overdragelsesdokument 2022-2026 til efterretning. Overdragelsesdokumentets anbefalinger indgår som inspiration i Idrætsforums kommende arbejde.
Kort fortalt
- Hvem
- Idrætsforum, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt med følgende kommentarer: Overdragelsesdokumentet ønskes videreført til næste møde, således at det indgår i arbejdet med, hvad Idrætsforum ønsker at arbejde med fremadrettet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børn og Kultur indstiller, at:
Idrætsforum tager orienteringen om Idrætssamvirkets overdragelsesdokument
2022-2026 til efterretning.
Overdragelsesdokumentets anbefalinger indgår som inspiration i Idrætsforums
kommende arbejde.
Sagsfremstilling
Idrætssamvirket har i perioden arbejdet med en række centrale indsatser inden for
foreningsudvikling, facilitetsudvikling, politisk interessevaretagelse og samarbejde mellem
foreninger, kommune og øvrige aktører. Blandt de væsentligste aktiviteter kan nævnes
systematiske foreningsbesøg, arbejde med åbne idrætsfaciliteter (24/7), understøttelse af
udviklingsprojektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU), bidrag til facilitetsprojekter,
arbejdet med Aktiv Fritid, synliggørelse af frivilligheden gennem Award, deltagelse i
velfærdssamarbejde med DBU samt udvikling af nationale og internationale samarbejder.
I overdragelsesdokumentet peger Idrætssamvirket på en række anbefalinger til Idrætsforums
fremtidige arbejde. Det omfatter blandt andet fortsat tæt dialog med foreningerne, fokus på
børn og unges trivsel og deltagelse i idrætten, strategisk udvikling af faciliteter, understøttelse
af tværgående samarbejder samt fortsat synliggørelse af idrættens betydning lokalt og politisk.
Orienteringen skal give Idrætsforum et fælles udgangspunkt for det videre arbejde og bidrage
til, at de erfaringer og netværk, som Idrætssamvirket har opbygget, fortsat kan skabe værdi for
idrætslivet i Haderslev Kommune.
Bilag 1. Overdragelsesdokument – idrætssamvirket 2022-2026
Procedure
Idrætsforum den 9. september 2026.
Beslutning
Indstillingen godkendt med følgende kommentarer:
Overdragelsesdokumentet ønskes videreført til næste møde, således at det indgår i
arbejdet med, hvad Idrætsforum ønsker at arbejde med fremadrettet.
Kilde: Haderslev Kommune, Idrætsforum, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.