Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 14. september, Børne- og Familieudvalget, Haderslev

Godkendelse af kommissorium for Haderslev Kommunes Fælleselevråd

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at det vedlagte kommissorium for Haderslev Kommunes Fælleselevråd (bilag 1) godkendes

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Forvaltningen bedes drøfte med elevrådene, om der er behov for at ændre benævnelsen af den nuværende titel som elevrådsformand.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at
det vedlagte kommissorium for Haderslev Kommunes Fælleselevråd (bilag 1)
godkendes

Sagsfremstilling

Haderslev Kommune indgik i 2018 et partnerskab med Danske Skoleelever under overskriften
Elevvenlig Kommune. Som led heri blev Haderslev Kommunes Fælleselevråd etableret med
henblik på at styrke elevdemokratiet og give eleverne mulighed for at få indflydelse på
udviklingen af folkeskolen.
Fælleselevrådet har siden fungeret som et tværgående forum for elevrepræsentanter fra
kommunens folkeskoler, og har blandt andet bidraget til udviklingsprocesser på skoleområdet,
herunder Sammen om Skolen og udviklingen af kommunens IT-politik på skoleområdet.
Forvaltningen har udarbejdet et kommissorium (bilag 1), som formaliserer Fælleselevrådets
rolle og rammerne for rådets arbejde.
Det fremgår blandt andet af kommissoriet, at Fælleselevrådet skal fungere som elevernes
fælles demokratiske talerør i Haderslev Kommune og kan indgå som dialogpartner, høringspart
og udviklingspartner i relevante spørgsmål på skoleområdet.
Fælleselevrådet består af repræsentanter fra kommunens folkeskoler, hvor hver skole kan
deltage med to elevrepræsentanter og eventuelt en suppleant. Rådet vælger årligt en
forperson og en næstforperson og fastlægger selv sin forretningsorden inden for rammerne af
kommissoriet.
Kommissoriet beskriver desuden samarbejdet med det politiske niveau. Der lægges op til et
årligt dialogmøde mellem Fælleselevrådet og Børne- og Familieudvalget samt mulighed for

dialog med borgmesteren og udvalgsformanden.
Fælleselevrådet understøttes administrativt af Skoleafdelingen, mens skolerne understøtter
elevernes deltagelse og sammenhængen mellem de lokale elevråd og Fælleselevrådet.
Som bilag til kommissoriet er der udarbejdet et årshjul for Fælleselevrådets aktiviteter i
skoleåret 2026/27 (bilag 2)
Kommissoriet foreslås evalueret minimum én gang i hver kommunal valgperiode.

Procedure
Børne- og Familieudvalget 14. september 2026

Beslutning

Godkendt.
Forvaltningen bedes drøfte med elevrådene, om der er behov for at ændre benævnelsen
af den nuværende titel som elevrådsformand.

Kilde: Haderslev Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.