Besluttet 22. september, Haderslev Udsatteråd, Haderslev
Stafet For Livet 2027
Formandskabet Udsatterådet indstiller, at: Tager orienteringen om værestedernes med fleres deltagelse i Stafet For Livet 2026 til efterretning Drøfter muligheden for et samarbejde med holdet "Sammen ka' vi" i forbindelse med Stafet For Livet 2027 Tager stilling til, om Udsatterådet ønsker at udpege …
Kort fortalt
- Hvem
- Haderslev Udsatteråd, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Orientering taget til efterretning. Udsatterådet ser frem til et samarbejde med holdet "Sammen ka' vi" i forbindelse med Stafet For Livet 2027. To medlemmer fra rådet deltager i arbejdsgruppen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Formandskabet Udsatterådet indstiller, at:
Tager orienteringen om værestedernes med fleres deltagelse i Stafet For Livet 2026
til efterretning
Drøfter muligheden for et samarbejde med holdet "Sammen ka' vi" i forbindelse
med Stafet For Livet 2027
Tager stilling til, om Udsatterådet ønsker at udpege en eller flere repræsentanter til
deltagelse i arbejdsgruppen
Sagsfremstilling
Værestederne i Haderslev Kommune samt Parasollen, Vejviseren og Sporet har i 2026
deltaget i ”Stafet For Livet” under holdnavnet "Sammen ka' vi".
Aktiviteten koordineres af en medarbejder fra Handicap og Psykiatri, som understøtter
sundhedsfremmende indsatser og sociale fællesskaber på bo- og væresteder.
Evalueringen af årets deltagelse viser, at aktiviteten igen har været en stor succes. Holdet
"Sammen ka' vi" har i 2026 indsamlet 6.300 kr. til Kræftens Bekæmpelse, og i løbet af
arrangementet har 79 personer besøgt teltet. Besøgende omfattede blandt andet brugere af
værestederne, samarbejdspartnere, foreningsrepræsentanter, politikere og kommunale
medarbejdere.
Tilbagemeldingerne fra deltagerne peger særligt på følgende positive effekter:
Der opleves en god stemning i teltet præget af fællesskab, hjerterum og gode samtaler.
Brugerne oplever værdi i at deltage i et arrangement, hvor man er en del af et større
fællesskab på lige fod med andre borgere.
Samarbejdet på tværs af værestederne styrker relationer, netværk og kendskabet til
hinanden blandt både brugere og medarbejdere.
På baggrund af de positive erfaringer ønsker arbejdsgruppen bag "Sammen ka' vi" at
undersøge mulighederne for et tættere samarbejde med Udsatterådet i forbindelse med Stafet
For Livet 2027. Der er derfor fremsat ønske om, at Udsatterådet drøfter muligheden for at
indgå i samarbejdet, eksempelvis gennem deltagelse i arbejdsgruppen eller ved anden form for
understøttelse af initiativet.
Det bemærkes, at værestedernes deltagelse i 2027 forudsætter den nødvendige bevilling af
midler til aktiviteten.
Procedure
Haderslev Udsatteråd 22. september 2026
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Udsatterådet ser frem til et samarbejde med holdet "Sammen ka' vi" i forbindelse med
Stafet For Livet 2027.
To medlemmer fra rådet deltager i arbejdsgruppen.
Kilde: Haderslev Kommune, Haderslev Udsatteråd, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.