Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 1. oktober, Organisations- og Beredskabsudvalget, Haderslev

Gensidig orientering

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Organisations- og Beredskabsudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Torsdag 1. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at
orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Eftersyn af sikringsrum
Regeringen og KL blev med aftalen om kommunernes økonomi 2026 bl.a. enige om at
gennemføre eftersyn af kapacitet og stand af eksisterende beskyttelsesrum. Første fase af
eftersynet, der omfattede betondækningsgrave, er gennemført, og nu igangsættes næste fase
med eftersyn af både private og offentlig ejede sikringsrum. Det fremgår af en fælles
pressemeddelelse fra KL og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (link til
pressemeddelelse: Eftersynet af sikringsrum sættes i gang).
Sikringsrum er en type beskyttelsesrum, der findes i både offentlige og private bygninger. De
er konstrueret som forstærkede kælder- eller stuearealer og er tiltænkt de daglige brugere af
bygningen. Det kan eksempelvis være elever og lærere på en skole, medarbejdere på en
arbejdsplads eller beboere i et lejlighedskompleks. Langt størstedelen af de beskyttelsesrum,
der findes i Danmark, er sikringsrum.
Udvalget blev den 7. april 2026 (sag 28) orienteret om resultatet af Brand og Redning
Sønderjyllands gennemførelse af eftersynets første fase i Haderslev Kommune.

Invitation til arrangement om beredskab
Trekantområdet Danmark har inviteret trekantområdets byråd/kommunalbestyrelser til et
arrangement om beredskab. Arrangementet afholdes hos Beredskabsstyrelsen i Haderslev
torsdag den 22. oktober, kl. 15.00-17.00. Der sættes fokus på kommunernes
handlemuligheder, aktuelle risici og konkrete erfaringer med beskyttelse af kritisk infrastruktur –
lokalt, nationalt og internationalt (invitation og program i bilag 1).
Haderslev Kommunalbestyrelse er i mail 15. september gjort opmærksom på arrangementet
og på, at accept af Trekantområdet Danmarks booking ikke betragtes som tilmelding. Der skal
tilmeldes individuelt på mnic@haderslev.dk senest den 5. oktober.

Procedure
Organisations- og Beredskabsudvalget 1. oktober 2026.

Beslutning

Taget til efterretning

Kilde: Haderslev Kommune, Organisations- og Beredskabsudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.