Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Børne- og Familieudvalget, Haderslev

Kapacitetsudfordringer på Starup-Øsby Skole og Børnehus

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at der igangsættes en afdækning af de langsigtede kapacitetsbehov ved Starup-Øsby Skole og Børnehus, afdeling Starup

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at
der igangsættes en afdækning af de langsigtede kapacitetsbehov ved Starup-Øsby
Skole og Børnehus, afdeling Starup

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget drøftede i maj (sag 58) og juni 2024 (sag 76) kapacitetsudfordringer
på skoleområdet.
Bygningskapaciteten på Starup-Øsby Skole og Børnehus, afdeling Starup, har gennem flere år
været udfordret af et stigende elevgrundlag, søgning fra andre distrikter samt et øget elevtal i
skolens specialklasser. For at løse sagen blev der opstillet midlertidige pavilloner til
undervisning i en treårig periode. Udgiften blev finansieret af Økonomiudvalgets pulje til
strukturelle udfordringer på borgernære områder.
Pavillonerne er opstillet på baggrund af en dispensation fra lokalplanen. Både lejeaftalen og
dispensationen af pavillonerne udløber i 2028. Derefter kan løsningen ikke fortsætte uden ny
planmæssig hjemmel, tilførsel af midler eller en anden kapacitetsløsning.
En eventuel permanent kapacitetsudvidelse kræver en ny lokalplan. Erfaringer viser, at
planlægning, myndighedsbehandling og projektering kan tage flere år. Det vurderes derfor
hensigtsmæssigt at afklare nu, om udfordringerne er midlertidige eller varige.
Afdækningen foreslås blandt andet at omfatte:
Forventet udvikling i elevtal og klassedannelse frem mod 2035

Betydningen af frit skolevalg og bosætning i lokalområdet
Udviklingen i kapaciteten på specialundervisning og øvrige kommunale tilbud
Muligheder for at optimere eksisterende lokaler
Muligheder og konsekvenser ved en permanent udvidelse af skolebygningerne
Planmæssige forhold og behov for ny lokalplan
Økonomiske og anlægsmæssige konsekvenser af de forskellige scenarier.

Afdækningen skal danne grundlag for en politisk beslutning om de fremtidige fysiske rammer
på skolen og sikre en rettidig planlægning.

Økonomiske forhold
Der forventes udgifter til ekstern rådgivning til analysen i størrelsesordenen 0,3-0,5 mio. kr.
I budgetforlig 2027, som forventes godkendt ved 2. behandlingen d. 6. oktober, er der afsat
midler til formålet.
Eventuelle afledte anlægs- eller driftsudgifter bliver belyst i afdækningen og efterfølgende
forelagt til politisk behandling.

Procedure
Børne- og Familieudvalget 5. oktober 2026

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Haderslev Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.