Besluttet 7. oktober, Senior- og Sundhedsudvalget, Haderslev
Plejeboliger og aflastningspladser på Kong Frederik IX's Plejehjem
Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget godkender åbningen af 22 plejeboliger, heraf fire aflastningspladser, på Kong Frederik IX’s Plejehjem.
Kort fortalt
- Hvem
- Senior- og Sundhedsudvalget, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Julie Juhler Østergaard Thies Mathiasen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at
Senior- og Sundhedsudvalget godkender åbningen af 22 plejeboliger, heraf fire
aflastningspladser, på Kong Frederik IX’s Plejehjem.
Sagsfremstilling
I regi af Sundhedsreformen, og besluttet med Haderslev Kommunes budgetforlig 2026-2029,
er de 21 midlertidige pladser flyttet til Hiort Lorenzens Vej 69 og overgår, jf.
Sundhedsreformen, til Region Syddanmark pr. 1. januar 2027 som kommende Sundheds- og
Omsorgspladser.
Med flytningen af de kommende Sundheds- og Omsorgspladser til Hiort Lorenzens Vej, åbnes
22 nye plejehjemspladser i mindre etaper, på Kong Frederik IX’s Plejehjem fra september til
november.
Ud af de 21 midlertidige pladser, der overleveres til Regionen pr. 1 januar, benytter Haderslev
kommune i da 4 pladser til aflastning. Haderslev kommune har fortsat ansvaret for, også
fremover at kunne tilbyde aflastning i begrænset omfang.
Der er i dag 2 pladser til aflastning på henholdsvis Højmarken og Bregnbjerglunden, og det er
forvaltningens vurdering, at der fortsat vil være et behov for kommunale aflastningspladser i
Haderslev by. Det anbefales derfor, at fire af de 22 nye plejehjemspladser på Kong Frederik
IX’s Plejehjem åbnes som aflastningspladser, så der fortsat er mulighed for at komme på
aflastning i de tre centerbyer. for borgere, der ikke er omfattet af målgruppen for sundheds- og
omsorgspladser.
Økonomiske forhold
Udgiften ved at åbne de 22 pladser er ca. 9,2 mio. kr. Udgiften finansieres inden for den
afsatte ramme til henholdsvis demografi, og ved en reduktion i udgiften til hjemmepleje, som
følge af et øget antal plejehjemspladser. I plejehjemsmodellen er der ikke forskel i
omkostningerne til henholdsvis en aflastningsplads og en plejehjemsplads.
Med udgangspunkt i budgettildelingen fra plejehjemsmodellen og en indfasning af borgere fra
september til november vil udgiften i 2026 til de nye pladser være 2,3 mio. kr.
Procedure
Senior- og Sundhedsudvalget den 7. oktober 2026
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Julie Juhler Østergaard
Thies Mathiasen
Kilde: Haderslev Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.