Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Senior- og Sundhedsudvalget, Haderslev

Royal Run 2027 bevægelsesindsats og lokal bevægelsesmedarbejder

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget godkender, at den treårige forebyggende og sundhedsfremmende bevægelsesindsats, herunder ansættelse af en lokal bevægelsesmedarbejder, i forbindelse med Royal Run finansieres af mindreforbruget på Sundhed og Forebyggelse

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Senior- og Sundhedsudvalget beslutter at sagen oversendes til Økonomiudvalget med henblik på at der findes finansiering til ansættelsen. Julie Juhler Østergaard Thies Mathiasen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at
Senior- og Sundhedsudvalget godkender, at den treårige forebyggende og
sundhedsfremmende bevægelsesindsats, herunder ansættelse af en lokal
bevægelsesmedarbejder, i forbindelse med Royal Run finansieres af
mindreforbruget på Sundhed og Forebyggelse

Sagsfremstilling

Haderslev Kommune er én af fem værtskommuner for Royal Run 2027. Som en del af
værtskabet indgår kommunen i initiativet ”Mere Bevægelse med Royal Run”, som har til formål
at skabe øget bevægelse og deltagelse i aktive fællesskaber både før og efter løbsdagen.
Kommunalbestyrelsen har, på sit møde den 24. juni 2026 (bilag 1), besluttet, at
bevægelsesindsatsen organisatorisk forankres i Social og Sundhed.
Sundhed og Forebyggelse har en sundhedsfaglig ambition om, at flere borgere deltager i
aktiviteter og fællesskaber. Deltagelse i meningsfulde fællesskaber og muligheder for
bevægelse i hverdagen er centrale greb i en forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Særligt er der behov for at nå borgere, som i dag er fysisk inaktive eller står uden for det
organiserede foreningsliv.
Haderslev Kommunes værtskab for Royal Run 2027 giver en konkret anledning til at styrke
denne ambition.
Den treårige indsats skal bidrage til, at flere borgere bliver en del af aktive fællesskaber og
udvikler varige bevægelsesvaner. Indsatsen skal bygge bro til lokale muligheder og udvikles i
samarbejde med blandt andre foreninger, gang- og løbefællesskaber, civilsamfundsaktører og
relevante kommunale fagområder. Der skal både arbejdes med eksisterende tilbud og med
nye, lokalt udviklede aktiviteter målrettet forskellige målgrupper.
For at omsætte ambitionen til konkrete og vedvarende aktiviteter skal der ansættes en lokal
bevægelsesmedarbejder i en treårig periode. Medarbejderen skal have en opsøgende,
koordinerende og brobyggende funktion og skabe sammenhæng mellem borgere, kommune,
foreningsliv og øvrige samarbejdspartnere.

Medarbejderen skal blandt andet udvikle nye bevægelses- og fællesskabsaktiviteter året rundt,
styrke eksisterende gang- og løbefællesskaber og understøtte, at flere inaktive borgere finder
vej ind i aktiviteter og fællesskaber. Medarbejderen skal desuden koordinere de aktiviteter, der
knytter sig til Royal Run, så erfaringer, relationer og deltagelse kan forankres i lokale
fællesskaber.
Indsatsen forankres i den tværgående arbejdsgruppe for Sundhed og Borgeraktivering. Det
skal understøtte sammenhæng til kommunens øvrige sundhedsfremmende og forebyggende
arbejde samt sikre, at indsatsen skaber værdi for borgere på tværs af alder og livssituation.
Samarbejdet med Royal Run tilfører 0,450 mio. kr. over tre år samt adgang til faglig sparring og
et nationalt netværk. Det nærmere indhold og organiseringen fastlægges i dialog mellem
Haderslev Kommune, Royal Run og relevante lokale samarbejdspartnere.

Økonomiske forhold
Royal Run bidrager med i alt 0,450 mio. kr. til bevægelsesindsatsen fordelt over tre år.
Midlerne anvendes til understøttelse af den lokale bevægelsesindsats og
bevægelsesmedarbejderen.
Den øvrige finansiering af løn, administration og drift skal afholdes inden for Senior- og
Sundhedsudvalgets eksisterende økonomiske rammer og den nærmere organisering af
indsatsen. Sundhed og Forebyggelse har jf. 119 på dagsordenen et mindreforbrug på
afdelingens budget, det anbefales at finansieringen afholdes indenfor dette mindreforbrug.
Det estimeres at merudgiften for den treårige periode for Haderslev Kommune vil være mellem
0,4 mio. kr. – 0,550 mio. kr. alt afhængig af medarbejderens uddannelse, anciennitet og
endeligt timetal over en treårig periode.

Procedure
Senior- og Sundhedsudvalget den 7. oktober 2026

Beslutning

Senior- og Sundhedsudvalget beslutter at sagen oversendes til Økonomiudvalget med
henblik på at der findes finansiering til ansættelsen.
Fraværende:
Julie Juhler Østergaard
Thies Mathiasen

Kilde: Haderslev Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.