På dagsordenen 27. oktober, Fritidsforum, Haderslev
Royal Run 2027 Haderslev - side events
Børn og Kultur indstiller, at forummet tager præsentationen af Royal Run 2027 til efterretning, og at forummets medlemmer bidrager til at udbrede kendskabet til Royal Run 2027 og mulighederne for deltagelse gennem egne netværk og samarbejdsflader.
Kort fortalt
- Hvem
- Fritidsforum, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børn og Kultur indstiller, at
forummet tager præsentationen af Royal Run 2027 til efterretning, og at forummets
medlemmer bidrager til at udbrede kendskabet til Royal Run 2027 og mulighederne
for deltagelse gennem egne netværk og samarbejdsflader.
Sagsfremstilling
Royal Run er et landsdækkende motions- og folkefestarrangement, som hvert år samler
borgere på tværs af alder, baggrund og motionsniveau. Med værtskabet i 2027 får Haderslev
Kommune en enestående mulighed for at markere sig nationalt og samtidig skabe lokale
fællesskaber og engagement.
For at skabe en levende og inkluderende event ønskes et tæt samarbejde med kommunens
kultur- og foreningsliv. Lokale foreninger, kulturinstitutioner, frivillige grupper og øvrige
fællesskaber kan bidrage på mange forskellige måder, f.eks. gennem aktiviteter langs ruten,
musik- og kulturoplevelser, frivilligindsatser, publikumsaktiviteter eller andre initiativer, der
understøtter folkefesten.
På mødet gives der en pitch om hvordan foreninger m.m. kan blive en del af Royal Run 2027,
og der gives inspiration til, hvordan kultur- og foreningsaktører kan blive en aktiv del af
arrangementet. Forummet inviteres samtidig til at bringe idéer, perspektiver og kontakter i spil,
så Royal Run kan blive en begivenhed, der skaber værdi og synlighed for hele kommunen.
Kilde: Haderslev Kommune, Fritidsforum, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.