På dagsordenen 9. november, Idrætsforum, Haderslev
Behandling af indkomne ansøgninger til Materiale- og Udviklingspuljen
Børn og Kultur indstiller, at: Idrætsforum behandler de indkomne ansøgninger.
Skoler og børnKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Idrætsforum, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børn og Kultur indstiller, at:
Idrætsforum behandler de indkomne ansøgninger.
Sagsfremstilling
Der er modtaget fem ansøgninger til Idrætsforums Udviklings- og Materialepulje med et samlet
ansøgt beløb på 44.088 kr. Ansøgningerne omhandler indkøb af udstyr, udvikling af faciliteter,
forprojekter og rekrutteringsfremmende aktiviteter, som skal understøtte og udvikle idrætslivet i
Haderslev Kommune.
De 5 indkomne ansøgninger:
Haderslev Dykkerklub - Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Projektbeskrivelse:
Foreningen søger tilskud til indkøb af tre våddragter til piger og unge kvinder i
snorkelafdelingen. Formålet er at sikre bedre pasform, komfort og trivsel samt bidrage til
fastholdelse af piger i foreningens aktiviteter. Våddragterne vil indgå som fælles låneudstyr.
Vurdering:
Ansøgningen vedrører materialer og udstyr, der understøtter udvikling og fastholdelse af
idrætsaktiviteter for børn og unge og vurderes at være inden for puljens formål.
Bilag 1.
MTB Stensbæk - Ansøgt beløb: 6.588 kr.
Projektbeskrivelse:
Foreningen søger tilskud til indkøb af seks McLeod-kombihakker og seks skafter til
vedligeholdelse og udvikling af MTB-sporene i Stensbæk Plantage. De eksisterende redskaber
er nedslidte efter mange års brug.
Vurdering:
Ansøgningen vedrører redskaber, som understøtter udvikling og vedligeholdelse af
idrætsfaciliteter, og vurderes at være støtteberettiget inden for puljens rammer.
Bilag 2.
Starup UIF - Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Projektbeskrivelse:
Foreningen søger støtte til pre-projektering af en kommende kunstgræsbane. Tilskuddet skal
anvendes til tegninger og projektmateriale, som kan kvalificere projektet og danne grundlag for
fondsansøgninger og den videre projektudvikling.
Vurdering:
Ansøgningen vedrører et forprojekt til udvikling af idrætsfaciliteter og vurderes at være i
overensstemmelse med puljens kriterier for støtte til forprojekter.
Bilag 3.
Team Haderslev KFUM - Ansøgt beløb: 7.500 kr.
Projektbeskrivelse:
Foreningen søger tilskud til indkøb af tre gymnastikmåtter til brug i målvogtertræningen for
unge mellem 11 og 17 år. Formålet er at styrke kvaliteten af træningen og udviklingen af
klubbens målvogtere.
Vurdering:
Ansøgningen omfatter træningsudstyr til udvikling af idrætsaktiviteter for børn og unge og
vurderes at være i overensstemmelse med puljens formål.
Bilag 4.
Vojens Håndboldforening - Ansøgt beløb: 10.000 kr.
Projektbeskrivelse:
Foreningen søger tilskud til anskaffelse af en maskot til brug ved Vojens PåskeCup,
superlørdage og øvrige arrangementer. Formålet er at skabe synlighed omkring foreningen
samt understøtte rekruttering og fastholdelse af børn og unge i håndboldfællesskabet.
Vurdering:
Ansøgningen vedrører et udviklings- og rekrutteringstiltag målrettet børn og unge og vurderes
at understøtte udviklingen af det lokale idrætsfællesskab.
Bilag 5.
Samlet oversigt over indkomne ansøgninger.
Forening
Ansøgt beløb
Haderslev Dykkerklub
MTB Stensbæk
Starup UIF
Team Haderslev KFUM
Vojens Håndboldforening
I alt
Økonomiske forhold
Materiale og udviklingspuljen udgør 100.000 kr. i 2026. Der resterer XXXXXXXX kr. i puljen i
Bilag: Oversigt over ansøgninger 2026.
Procedure
Idrætsforum den 9. november 2026.
Kilde: Haderslev Kommune, Idrætsforum, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.