Klimavurdering af politiske dagsordenspunkter - orientering om indhold af ny guide

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Klima, Natur og Demokrati tager orienteringen til
efterretning.

Sagsfremstilling

Guide til kommunal klimabudgettering

Klimaalliancens guide til kommunal klimabudgettering lægger primært op til, at kommunen
arbejder med klimavurderinger som del af den økonomiske budgetproces. Guiden har i mindre
grad fokus på anvendelse i øvrige politiske dagsordenspunkter.
Klimabudgettering beskrives som et styringssystem, der sikrer, at klimaambitioner og -hensyn
indgår i beslutninger om politik, indsatser og økonomi. Styringssystemet etableres ved at
indarbejde klimamål fra kommunens DK2020 klimahandleplan i budgetprocessen og ved at
placere ansvar for implementering på tværs af forvaltninger. Guiden peger på behovet for et
tæt samarbejde mellem økonomiafdelingen og de klimaansvarlige for at forankre systemet.
I guiden opstilles et årshjul for den kommunale budgetproces. Her fremgår det, i hvilke faser
der kan indarbejdes klimavurderinger i budgetnotater og budgetforslag, der har
klimakonsekvenser. Om en sag har klimakonsekvenser vurderes ved en klimascreening, som
kan bestå af både kvalitative og eventuelt kvantitative vurderinger.

Ved starten af en budgetproces udarbejdes en status for kommunens klimahandleplan i forhold
til målsætninger og tiltag i planen. Denne status kan bruges som rammesætning for årets
budgetproces. Senere i processen, når der foreligger budgetinitiativer med klimakonsekvenser,
kan der udarbejdes et klimabudget. Klimabudgettet bygger på klimavurderinger af
budgetinitiativerne og giver et samlet billede af, hvordan budgetaftalen påvirker kommunens
drivhusgasudledning - både positivt og negativt - samt om kommunen er på vej til at nå de
fastsatte klimamål.
Klimavurderingerne kan bruges strategisk til at synliggøre, hvilke tiltag politikerne kan prioritere
for at nå klimamålene.
Guiden lægger op til, at både initiativer med direkte og indirekte CO2-effekt vurderes. Samtidig
anbefales det, at kommunen i opstartsfasen på de største udledningsområder og løbende
forbedre data og metoder frem for at vurdere alle budgetinitiativer.
Guiden peger også på, at arbejdet med klimabudgettering kan starte uden for den ordinære
budgetproces. Det kan ske ved at indarbejde klimavurderinger i udvalgte sagsfremstillinger
med klimakonsekvenser. Klimakonsekvenser i sagsfremstillinger kan beskrives kvalitativt, for
eksempel med en trafiklysmodel. Her angiver grøn en reduktion i drivhusgasudledning, rød en
stigning og gul ingen eller begrænset ændring.
Gennemførelse af klimavurderinger i Halsnæs Kommune

Det er i kommunens DK2020 klimahandleplan forudsat, at tiltaget om at indtænke
klimakonsekvenser i udvalgte politiske dagsordenspunkter kan gennemføres indenfor
eksisterende ressourcer. Det er imidlertid vurderingen efter drøftelse med fagchefer i
klimahandleplanens task force, at dette ikke vil være muligt. Årsagen er, at der vil være brug
for ekstern rådgivning for at kunne udarbejde vurderinger af en sådan kvalitet, at de kan danne
baggrund for en politisk stillingtagen.
Gennemførelse af klimabudgettering i Halsnæs Kommune efter den ovenfor beskrevne guide
vil kræve, at klimavurderinger integreres i budgetprocessen og arbejdet med politiske
dagsordenspunkter. Dette vil kræve, at der afsættes ressourcer til at udarbejde
klimavurderinger, opstilling af handlemuligheder, processtyring og kompetenceudvikling af
medarbejdere.
Administrationen vil lade ovenstående konklusioner indgå i den evaluering af
klimahandleplanen, der udføres ved årsskiftet 2026/2027. Evalueringen vil danne baggrund for
udarbejdelse af en opdateret klimahandleplan for Halsnæs Kommune, som skal være vedtages
senest i foråret 2028.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget for Klima, Natur og Demokrati.