Halsnæs
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, Halsnæs

Tillæg 9 til spildevandsplanen vedr. Rådhusparken

Direktionen indstiller, at byrådet godkender: 1. at forslag til tillæg 9 til spildevandsplanen 2022-2032 sendes i høring 2. at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af tillægget, jf. den udarbejdede miljøvurderingsscreening.

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til tillæg 9 til spildevandsplanen 2022-2032 sendes i høring
  • Der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af tillægget, jf. den udarbejdede
Hvem
Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, Halsnæs Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at byrådet godkender:
1. at forslag til tillæg 9 til spildevandsplanen 2022-2032 sendes i høring
2. at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af tillægget, jf. den udarbejdede
miljøvurderingsscreening.

Sagsfremstilling

Lokalplansområdet ved Rådhusparken i Frederiksværk er i dag ubebygget og er inden for
kloakopland FV 59 med status af separatkloakeret. Med vedlagte tillæg fastholdes status for
matrikel 101 a som separatkloakeret. For matrikel 25 d ændres status til separatkloakeret med
delvis privat håndtering af tag- og overfladevand. Tag- og overfladevand i forbindelse med
bygninger håndteres således lokalt, mens vand fra vejarealer og parkeringspladser ledes til
forsyningens regnvandsledning. Spildevand i form af husspildevand ledes til Melby
Renseanlæg. Det er vurderet, at tilslutningen af sanitært spildevand fra Rådhusparken vil
bidrage til en minimal yderligere belastning af Melby Renseanlæg på under 3 promille.

Lov- og plangrundlag
Halsnæs Kommuneplan 2025

Miljøbeskyttelsesloven nr. 1742 af 22/12/2025
Spildevandsbekendtgørelsen nr. 1446 af 27/11/2025
Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 4 af 03/01/2023

Konsekvenser
Tillægget tilvejebringer plangrundlaget for, at lokalplansområdet ved Rådhusparken leder
sanitært spildevand og vejvand til forsyningens ledninger, mens tag- og overfladevand
håndteres på egen matrikel, hvad angår matrikel 25 d.

Høring, dialog og formidling
Udkast til tillæg 9 til spildevandsplanen har været i høring hos Halsnæs Forsyning og hos
ansøger. Efter godkendelse i byrådet sendes udkastet i 8 ugers offentlig høring og forelægges
herefter for byrådet til endelig godkendelse.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Byrådet.

Kilde: Halsnæs Kommune, Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.