Besluttet 21. september, Udvalget for Sundhed og Ældre, Halsnæs
Nøgletal for sundheds- og ældreområdet - første halvår af 2026
Direktionen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Ældre tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Sundhed og Ældre, Halsnæs Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Sundhed og Ældre.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Ældre tager orienteringen til
efterretning.
Sagsfremstilling
Der fremlægges sag om den halvårlige rapportering af nøgletal på sundheds- og ældreområdet
i Halsnæs Kommune gældende for 1. halvår af 2026.
Ældreområdet er som følge af Ældreloven fortsat i en overgangsperiode, hvor borgere løbende
omlægges fra Serviceloven til Ældreloven. På nuværende tidspunkt er ca. 90 pct. af borgerne
omlagt til Ældreloven. De resterende ca. 10 pct. omfatter primært borgere på 67 år og derover,
som kun modtager rengøring fra mindre private leverandører. Disse borgere forventes omlagt
til Ældreloven i 1. halvår 2027. Overgangen påvirker fortsat en række af nøgletallene, og
udviklingen skal derfor vurderes med forbehold. Der ses således en tydelig forskydning fra
Serviceloven til Ældreloven i både antal borgere og timer. Udviklingen skal blandt andet ses i
sammenhæng med revisiteringen af private leverandørers borgere på 67 år og derover i 1.
kvartal 2026. Samlet set er antallet af afregnede timer på tværs af de to lovgivninger faldet i
perioden. Hos den kommunale leverandør er det gennemsnitlige ugentlige timetal faldet fra
2.695 timer i januar til 2.519 timer i juni, mens timetallet hos de private leverandører har været
relativt stabilt omkring 1.100 timer ugentligt med en mindre stigning til ca. 1.150 timer i maj og
juni.
Siden seneste nøgletalsrapport er der foretaget en række ændringer og tilføjet nye nøgletal på
sundheds- og ældreområdet. Ændringerne tager afsæt i sagen "Kommende
nøgletalsrapporter", som blev fremlagt for Udvalget for Sundhed og Ældre den 13. april 2026,
og gennemgås nedenfor. Formålet er, at nøgletalsrapporten afspejler politiske fokusområder,
og at nye indsatser kan følges i nøgletalsrapporten.
Sundhedsområdet
Opgørelsen over antallet af visiterede borgere efter Servicelovens § 86 omfatter fremover ikke
børn, da genoptræning af børn organisatorisk er flyttet til PPR pr. 1. maj 2026. Fra primo 2026
er der desuden tilføjet oplysninger om, hvorvidt behandling er tilbudt inden for to måneder.
Fra april 2026 registreres genoptræning efter Ældrelovens § 9 for kommunale leverandører i
kommunens journalsystem. Borgere, der tidligere blev registreret efter Servicelovens § 86,
registreres nu i stigende grad efter Ældrelovens § 9. Faldet i antallet af borgere efter § 86 skal
derfor ses i sammenhæng med stigningen i antallet af borgere efter § 9. Da registreringen af
genoptræning efter Ældrelovens § 9 først blev påbegyndt i april 2026, er datagrundlaget fortsat
begrænset. Der er igangsat en proces med at etablere et datagrundlag, der fremadrettet gør
det muligt at monitorere ventelister til genoptræning særskilt efter henholdsvis Servicelovens §
86 og Ældrelovens § 9. Data forventes at indgå i den næste nøgletalsrapport.
Der er desuden tilføjet oplysninger om kommunens udgifter til somatiske og psykiatriske
ventedage samt liggedage på hospice.
Ældreområdet
Der er tilføjet nye nøgletal for dosisdispenseret medicin, skærmbesøg og aktivitet i
sygeplejeklinikkerne. Nøgletallene omfatter antallet af borgere med dosisdispenseret medicin,
antallet af borgere, der modtager skærmbesøg, samt antallet af besøg og unikke borgere i
sygeplejeklinikkerne.
Opgørelsen af ventelisten til plejebolig er suppleret med en ny opgørelsesmetode, der blev
introduceret i marts 2026 og fremlagt for Udvalget for Sundhed og Ældre den 13. april 2026 i
sagen "Nøgletal for sundheds- og ældreområdet 2. halvår 2025". Hidtil har nøgletallet vist det
samlede antal borgere, der har stået på venteliste i løbet af måneden. Denne opgørelse
suppleres med en status den 10. i hver måned, der viser antallet af borgere på ventelisten på
den pågældende dato. Begge opgørelser omfatter desuden antallet af udenbys borgere, der
søger plejebolig i Halsnæs Kommune, antallet af borgere fra Halsnæs Kommune, der søger
plejebolig uden for kommunen, samt antallet af borgere på ventelisten, for hvem
plejeboliggarantien ikke er overholdt. Begge opgørelser omfatter både garantiventelisten og
fritvalgslisten og giver tilsammen et mere nuanceret billede af udviklingen i ventelisten.
Udvikling af kommende nøgletal
Der arbejdes løbende med at udvikle og kvalificere indholdet i nøgletalsrapporterne.
Kommende rapporter forventes udvidet med nøgletal for pleje- og omsorgsforløb på
kommunens plejecentre samt for afholdte sundhedssamtaler efter Sundhedslovens § 119.
Sundhedssamtalerne er borgernes indgang til tilbud inden for patientrettet forebyggelse. Inden
nøgletallene for sundhedssamtaler indgår i rapporterne, arbejdes der på at sikre en ensartet
registreringspraksis, så data bliver retvisende.
Lov- og plangrundlag
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Høring, dialog og formidling
Der er modtaget høringssvar fra Halsnæs Senior- og Ældrerråd
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Udvalget for Sundhed og Ældre.
Kilde: Halsnæs Kommune, Udvalget for Sundhed og Ældre, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.