Politisk drøftelse af retning for Idrætsstrategi 2027-2030

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Kultur og Idræt drøfter den strategiske retning for
idrætsområdet og udpeger 3-5 politiske pejlemærker, som danner grundlag for den videre
udvikling af Idrætsstrategi 2027-2030.

Sagsfremstilling

Den gældende idrætspolitik udløb ved udgangen af 2025. I overensstemmelse med den
vedtagne proces for udvikling af Idrætsstrategi 2027-2030 indledes arbejdet med en politisk
drøftelse af strategiens retning og ambitionsniveau.
Drøftelserne indledes med, at administrationen fremlægger et oplæg som afsæt for udvalgets
videre drøftelser og politiske prioriteringer.
Den tidligere idrætspolitik var bygget op omkring tre overordnede spor:
Spor 1: Idræt for alle
Styrkelse og udvikling af tilbud for børn og unge (0-24 år).
Flere voksne skal dyrke idræt (25-59 år).
Nye muligheder for senioridrætten (60+ år).

Spor 2: Faciliteter
Lokal forankring og multifunktionalitet.
Tilgængelighed og overblik
Spor 3: Idræts- og foreningsliv
Udviklende og forbedret samarbejde.
Foreningernes udvikling – sportsligt og socialt.
Udvikling af den selvorganiserede idræt og motion.
Synlighed og kommunikation.
Administrationen vurderer, at den nye strategi med fordel kan tage afsæt i de erfaringer og
styrker, der er opbygget gennem den tidligere politik, samtidig med at strategien forholder sig til
nye tendenser og behov på området.
Som inspiration til udvalgets drøftelser peger administrationen på en række temaer, som kan
indgå udgangspunkt for de politiske drøftelser.
Visioner og målsætninger
Konkrete mål kan bidrage til en tydelig retning og løbende opfølgning på resultaterne, mens en
mere overordnet strategi kan give større fleksibilitet i arbejdet med området.
Udvalget kan drøfte, om strategien skal indeholde konkrete mål for deltagelse i idræt og fysisk
aktivitet, eller om strategien primært skal fokusere på politiske retninger og indsatser, mere
konkret kan udvalget drøfte.
Om der skal fastsættes konkrete mål for deltagelse i foreningsidræt og fysisk aktivitet.
Hvordan eventuelle målsætninger kan understøtte kommunens ambitioner inden for
sundhed, trivsel og bosætning.
Hvordan der kan følges op på strategiens resultater i perioden 2027-2030, eventuelt i
form af handleplan.
Balancen mellem langsigtede visioner og realistiske, målbare mål
Idræt for alle
Udvalget kan drøfte, om strategien fortsat skal tage afsæt i de tre målgrupper, eller om der er
behov for en tydeligere prioritering eller yderligere differentiering af målgrupperne.
Er der målgrupper der skal have et særligt fokus?
Hvordan idrætten kan bidrage til trivsel, sundhed og fællesskab for alle borgere.
Hvordan idræts- og fritidstilbud kan være tilgængelige for borgere med forskellige behov
og forudsætninger.
Foreningsliv og frivillighed
Foreningerne udgør en central del af kommunens idrætsliv og spiller en vigtig rolle i

udviklingen af fællesskaber og lokale aktiviteter. Udvalget kan drøfte, hvordan strategien skal
understøtte:
Frivillighed og rekruttering af ledere og trænere.
Samspillet mellem kommune, institutioner og civilsamfund.
Faciliteter og rammer
Faciliteterne er afgørende for borgernes muligheder for at være fysisk aktive. Udvalget kan
drøfte ambitioner for:
Udvikling af kommunens idrætsfaciliteter.
Bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, herunder forbedringer og sambrug.
Idræt i naturen
Halsnæs Kommune har særlige muligheder for at understøtte aktiviteter i naturen med adgang
til vand, skov og stier. Udvalget kan drøfte:
Hvordan naturen kan anvendes mere aktivt som idrætsfacilitet.
Mulighederne for aktiviteter på og ved vandet.
Samspillet mellem natur, sundhed, turisme og fritidsliv.
Understøttelse af selvorganiseret motion og bevægelse
Udvikling af attraktive og tilgængelige udeområder til motion og bevægelse
Understøttelse af fællesskaber omkring selvorganiserede aktiviteter og motion
På baggrund af drøftelsen i udvalget skal der udpeges 3-5 politiske pejlemærker, som danner
den overordnede retning for den kommende idrætsstrategi. Pejlemærkerne skal afspejle
udvalgets ambitioner og prioriteringer for idrætsområdet og fungere som grundlag for den
efterfølgende inddragelsesproces samt udarbejdelsen af strategiens konkrete indsatsområder.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget for Kultur og Idræt.