Besluttet 22. september, Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, Halsnæs
Forebyggende indsatser på baggrund af Ungeprofilundersøgelsen 2025/2026
Direktionen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Ældre samt Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, Halsnæs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Sundhed og Ældre samt Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Ældre samt Udvalget for Skole,
Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Tværfaglig organisering for børn og unges sundhed og trivsel
Organiseringen om børn og unges sundhed og trivsel er opbygget med en styregruppe og en
tværgående arbejdsgruppe. Styregruppen sætter retning, prioriterer indsatser og sikrer
fremdrift, mens arbejdsgruppen omsætter dette til konkrete indsatser og sikrer koordinering og
implementering på tværs af fagområder. Styregruppen består af cheferne for de relevante
områder, mens arbejdsgruppen består af nøglepersoner og udvalgte ledere fra blandt andet
sundhedsplejen, skoleområdet, dagtilbudsområdet, tandplejen samt kultur- og fritidsområdet.
Fokus for arbejdet er at skabe sammenhæng mellem sundhed, trivsel og deltagelse i
fællesskaber.
Resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen indgår som et centralt datagrundlag i dette arbejde.
Forebyggelse af brug af nikotinprodukter
Ungeprofilundersøgelsen 2025/2026 viser, at 13 % af eleverne i 7.–9. klasse og 32 % af de
15–30-årige anvender mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt. Resultaterne peger på, at brugen
af nikotinprodukter fortsat er en væsentlig udfordring blandt børn og unge i Halsnæs Kommune
og understøtter behovet for en styrket forebyggende indsats.
I den tværfaglige organisering for børn og unges sundhed og trivsel er der derfor arbejdet
målrettet med at omsætte resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen samt erfaringer fra praksis
til konkrete handlinger.
Indsatserne bygger på lokale erfaringer fra Halsnæs Kommune samt eksisterende viden om, at
relationer til kendte og tillidsfulde voksne kan have betydning for unges sundhedsadfærd og
motivation til at ændre vaner.
Halsnæs Kommune arbejder som en del af indsatsen med nikotinforebyggelse tidligt i
skoleforløbet og er blandt de kommuner, der arbejder med forebyggelse og nikotinstop
allerede fra 6. klassetrin. Flere af indsatserne er blevet taget godt imod og efterspurgt i praksis
og er derfor videreført og udvidet.
På den baggrund er følgende indsatser igangsat i skoleåret 2026/2027:
Forebyggende undervisning på skolerne ved blandt andet sundhedsplejen videreføres.
Opkvalificering af frontpersonale med fokus på dialog og tidlig opsporing.
Udbredelse af teaterstykket “Act on It”, som er et dialogbaseret undervisningsforløb, hvor
skuespil anvendes til at skabe refleksion og dialog blandt elever om blandt andet nikotin
og valg.
Udarbejdelse af fælles retningslinjer for skolerne via SSP.
Uddannelse af lokale nikotinstoprådgivere.
Som en del af den samlede forebyggelsesindsats er der i 2026 igangsat opsætning af skilte
ved kommunens skoler og dagtilbud med opfordring til ikke at ryge eller anvende
nikotinprodukter.
På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret, i hvilket omfang indsatsen med opsøgende
nikotinstoprådgivning og forebyggende undervisning kan videreføres og udvides i de
kommende skoleår. Dette vil afhænge af de fremtidige prioriteringer inden for de eksisterende
økonomiske rammer.
Søvn, daglige vaner og energi
Ungeprofilundersøgelsen 2025/2026 viser, at en betydelig andel af børn og unge i Halsnæs
Kommune ikke får tilstrækkelig søvn, hvilket kan have betydning for trivsel, læring og
deltagelse i fællesskaber.
I organiseringen for børn og unges sundhed og trivsel arbejdes der videre med at forstå og
adressere problemstillingen i en tværgående sammenhæng. Der arbejdes blandt andet videre
med at afdække relevante udviklingsspor, herunder hvordan:
Temaet kan indgå i en samlet indsats på tværs af fagområder.
Eksisterende indsatser kan understøtte arbejdet.
Sammenhængen til bevægelse, fritidsliv og trivsel kan styrkes.
Indsatser kan kvalificeres med afsæt i data og erfaringer.
Desuden indgår søvn som et tema i det årlige sundhedsevent, som afholdes på Frederiksværk
Gymnasium og HF den 6. oktober 2026. Her kan elever fra 9. og 10. klasse og Frederiksværk
Gymnasium og HF arbejde med viden og refleksion herom.
Seksuel sundhed
Ungeprofilundersøgelsen 2025/2026 viser, at 58 % af eleverne i 7.-9. klasse kun i mindre grad
eller slet ikke oplever at have viden om, hvordan de beskytter sig mod kønssygdomme, mens
39 % kun i mindre grad eller slet ikke oplever at have viden om, hvordan de beskytter sig mod
graviditet. Blandt de 15-30-årige er andelene henholdsvis 12 % og 9 %. Resultaterne peger på
et behov for fortsat fokus på seksuel sundhed og formidling af viden, særligt blandt de yngste
aldersgrupper.
Resultaterne understreger behovet for fortsat at styrke børn og unges viden om seksuel
sundhed. Derfor arbejdes der i organiseringen om børn og unges sundhed og trivsel videre
med at udvikle indsatsen gennem en tværgående tilgang, hvor undervisning, rådgivning og
forebyggelse kobles tættere sammen.
I dette arbejde indgår blandt andet overvejelser om, hvordan eksisterende tilbud kan bringes
mere aktivt i spil. UngMod er allerede et centralt tilbud til unge i Halsnæs Kommune, hvor der
tilbydes rådgivning og vejledning om blandt andet seksualitet.
Med afsæt i eksisterende tilbud og erfaringer arbejdes der videre med at afdække og
kvalificere indsatsen, herunder hvordan:
Eksisterende tilbud som UngMod og sundhedsplejen kan indgå i en mere
sammenhængende indsats.
Viden og rådgivning kan bringes tættere på de unge.
Indsatser kan koordineres på tværs af fagområder.
Eksisterende indsatser kan justeres og videreudvikles på baggrund af erfaringer.
Det er administrationens vurdering, at den tværgående organisering bidrager til en mere
sammenhængende og helhedsorienteret indsats for børn og unges sundhed og trivsel.
Lov- og plangrundlag
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
rbejdet bidrager til, at børn og unge i Halsnæs Kommune møder mere sammenhængende og
målrettede forebyggende indsatser på tværs af fagområder.
Det forventes at styrke børn og unges viden om blandt andet nikotin, søvn og seksuel sundhed
samt understøtte sunde valg, trivsel og deltagelse i fællesskaber.
Den tværgående organisering skaber samtidig et bedre grundlag for løbende at udvikle og
tilpasse indsatserne, så de i højere grad matcher de udfordringer og behov, der identificeres
blandt børn og unge
Høring, dialog og formidling
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Udvalget for Sundhed og Ældre samt Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.
Kilde: Halsnæs Kommune, Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.