Halsnæs
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 23. september, Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, Halsnæs

Vandforsyningsplan 2026-2036, Halsnæs Kommune

Direktionen indstiller, at byrådet godkender, at udkast til Vandforsyningsplan 2026-2036 sendes i offentlig høring.

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, Halsnæs Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Byrådet.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på halsnaes.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at byrådet godkender, at udkast til Vandforsyningsplan 2026-2036
sendes i offentlig høring.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune er efter vandforsyningsloven forpligtet til at planlægge, hvordan
kommunens vandforsyning skal tilrettelægges. Planen skal blandt andet beskrive, hvilke
vandværker og anlæg vandforsyningen skal baseres på, og hvilke områder de enkelte
vandforsyninger skal forsyne.
Administrationen har i samarbejde med vandforsyningerne i Halsnæs Kommune udarbejdet
forslag til Vandforsyningsplan 2026-2036 (bilag 1). Planen beskriver, hvordan vandforsyningen
kan udvikles i planperioden, og sætter rammen for, at kommunens borgere har drikkevand af
god kvalitet samt en stabil og sikker vandforsyning.
Planen bygger på en bæredygtig indvinding af grundvand og bæredygtig drift af
vandforsyningsanlæggene. Formålet er at sikre tilstrækkeligt rent drikkevand også i fremtiden,
samtidig med at påvirkningen af vandløb, søer og naturområder begrænses. Derudover skal en
løbende vedligeholdelse og udvikling af anlæggene bidrage til at begrænse vandspild, holde
omkostningerne nede og sikre en stabil forsyning.
Vandforsyningsplanen har tre overordnede fokusområder:
1. Forsyningssikkerhed og forsyningsstruktur
2. Grundvandsressourcen og vandforbrug

3. Vandkvalitet
For hvert fokusområde er der fastsat mål og retningslinjer.
De vigtigste indsatser i planen er at:
styrke samarbejdet mellem vandforsyningerne og etablere nødforsyninger, som kan sikre
den nødvendige forsyningssikkerhed
sikre mulighed for udvidet vandbehandling, når det er nødvendigt for at opretholde en
god vandkvalitet og økonomisk bæredygtigt for de enkelte vandforsyninger. Det er også
et plus hvis det giver en klimamæssig gevinst for kommunen
fortsætte arbejdet med overvågning af vandkvaliteten og beskyttelse af
grundvandsressourcen
sikre at indvindingen sker bæredygtigt og på en måde, der tager hensyn til natur og miljø.
Alle de eksisterende vandforsyninger spiller en vigtig rolle for den samlede vandforsyning i
Halsnæs Kommune. Vandforsyningerne har dog forskellige størrelser og muligheder for at
bidrage til den fremtidige forsyning. Derfor indeholder planen en kategorisering af
vandforsyningerne, der synliggør deres størrelse, forsyningsmuligheder, antal forbrugere og
muligheder for at bistå andre vandforsyninger. Kategoriseringen skal danne grundlag for
sagsbehandling og afgørelser på området og bidrage til at opretholde en høj
forsyningssikkerhed for både nuværende og kommende borgere.
Konkrete projekter og tiltag vil blive planlagt i samarbejde med vandforsyningerne gennem
planperioden. Større ændringer i forsyningsstrukturen eller vandforsyningsanlæggene vil blive
behandlet som tillæg til vandforsyningsplanen. Tillæg skal godkendes politisk, før de kan
gennemføres.
Vandforsyningsplan 2026-2036 udformes som en digital plan (bilag 2), der kan tilgås fra
kommunens hjemmeside på sammen måde som andre sektorplaner i kommunen. Planen kan
løbende opdateres med nye data, kort og vedtagne tillæg, så den altid er ajourført.
Forslag til Vandforsyningsplan 2026-2036 er omfattet af miljøvurderingsloven, fordi planen
omhandler sektorplanlægning og fastlægger overordnede rammer for fremtidige
anlægstilladelser. Der er gennemført en screening af planen (bilag 3), og det er vurderet, at der
ikke skal udarbejdes en miljøvurderingsrapport (bilag 4). Baggrunden er, at planen alene
indeholder mindre ændringer og tilføjelser i forhold til den gældende vandforsyningsplan, og
ikke fastlægger bindende rammer for større udvidelser eller ændringer af den eksisterende
vandforsyning.

Lov- og plangrundlag
Vandforsyningsloven - LBK 1149 af 28. oktober 2024
Vandforsyningsplanlægning - BEK 831 af 27. juni 2016
Miljøvurderingsloven - LBK 4 af 3. januar 2023

Miljøvurderingsbekendtgørelsen - BEK 1608 af 9. december 2024.

Høring, dialog og formidling
Forslag til Vandforsyningsplan 2026-2036 udsendes i minimum 8 ugers høring i perioden
oktober til december 2026. Miljøvurderingen vil være en del af høringsmaterialet.
Vandforsyningsplanen vil være en digital plan også i høringsperioden.
Vandforsyningsplanen vil efter endt høring blive forelagt til endelig godkendelse.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Byrådet.

Kilde: Halsnæs Kommune, Udvalget for Klima, Natur og Demokrati, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.