Besluttet 7. september, Økonomiudvalget, Hedensted
Introduktion til det kommunale tilskuds- og udligningssystem
Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv orienteres om status på den kommende udligningsreform og drøfter Hedensted Kommunes tilgang til det i den kommende periode.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Der var tilslutning til samarbejdet med de 4 nævnte kommuner. Indsatsen afrapporteres løbende til Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv frem til forventet reform i 2029.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Der er ikke økonomi forbundet med sagen her, men udligningsreformen kommer til at have stor betydning for kommunens finansieringsside fra 2029 og frem.
Historik
Hedensted Kommune er en af flere kommuner, der i flere år presset på for et opgør med skævheden i udligningssystemet og blandt andet deltaget i to høringer i Indenrigsudvalget. Det er der blevet lyttet til de rejste argumenter og Regeringen har bedt Finansieringsudvalget om en bred analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune rammes uforholdsmæssigt hårdt af skævheder i udligningssystemet. Det er blandt andet påvist i analyser foretaget af Dataproces (på foranledning af blandt andet Hedensted Kommune - se fx bilag 2 og 3). Hedensted Kommune har i den forbindelse deltaget i to høringer arrangeret af Indenrigsudvalget med fokus på de kommunaløkonomiske rammevilkår, hvor vi har presset på for ændringer til udligningssystemet. Analyse- og høringsmaterialer er vedlagt sagen som bilag.
Regeringen har den 17. juni 2025 fastsat et kommissorium for Finansieringsudvalget vedrørende det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Finansieringsudvalget er et stående embedsmandsudvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet Formålet med kommissoriet er at tilvejebringe et fagligt grundlag for ændringer i systemet, der kan danne grundlag for en udligningsreform, som forventes at træde i kraft fra 2029. Der er opstillet fire pejlemærker for tilskuds- og udligningssystemet:
• Balance: Ikke for store forskelle mellem kommunerne, men samtidig tilskyndelse til vækst, beskæftigelse og effektiv opgaveløsning.
• Objektivitet: Tilskud og udligning baseret på saglige og upåvirkelige kriterier.
• Transparens: Beregning af tilskud og udligning skal være gennemskuelig.
• Stabilitet: Finansieringen for den enkelte kommune skal ikke svinge betydeligt fra år til år, men samtidig afspejle den aktuelle udvikling i kommunerne.
Kommissoriet er vedlagt sagen som bilag.
Kommunerne er repræsenteret i Finansieringsudvalget via KL, men inviteres også til mere direkte deltagelse. Finansieringsudvalget afholdt eksempelvis primo december 2025 orienteringsmøder, hvor kommuner dels blev orienteret om arbejdet, men også deltog i dialog om udligningssystemet og gav input til udvalgets arbejde.
Den nuværende fase kan formentlig betegnes som en analysefase, hvor muligheden for indflydelse er båret af saglige argumenter og dataanalyser. Dette forventes at kendetegne processen frem mod, at Finansieringsudvalget afleverer rapport i slutningen af 2027, hvorefter de formelle politiske forhandlinger starter frem mod en forventet vedtagelse af lov med ikrafttrædelse fra 2029.
Hedensted Kommune påtænker i denne byrådsperiode at indlede et samarbejde med Favrskov, Rebild, Skanderborg og Odder kommuner. Disse fire kommuner deler mange fællestræk med Hedensted Kommune bl.a. i socioøkonomisk, demografisk og vækst- og udviklingsmæssig profil, jf. også bilagte. De fem borgmestre mødes således første gang d. 7. oktober på Hedensted Rådhus for at drøfte hvordan de fælles interesser bedst kan varetages og i en vis udstrækning koordineres i denne byrådsperiode med henblik på at øge den offentlige opmærksomhed på urimelighederne i det nuværende kommunale finansieringssystem.
Derudover er der i den kommende tid aftalt et møde med deltagelse af vismænd fra Det Økonomiske Råd og Hedensted Kommune d. 22. september i Horsens. Det Økonomiske Råd har i flere publikationer og kronikker også har udtalt kritik af det nuværende kommunale finansieringssystem og har ligeledes efterlyst en ambitiøs og mere fagligt funderet reform af selv samme finansieringssystem.
Indstilling
at Økonomiudvalget drøfter udligningsreformen og hvordan Hedensted Kommune forfølger sagen i den kommende periode.
Beslutning
Drøftet. Der var tilslutning til samarbejdet med de 4 nævnte kommuner.
Indsatsen afrapporteres løbende til Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv frem til forventet reform i 2029.
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 160. Læs den originale sag hos kommunen.