Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 7. september, Seniorrådet, Hedensted

Orientering ved direktøren for Social Omsorg

Orientering om nyt fra Social Omsorg.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorrådet, Hedensted Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. På mødet deltog Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, samt Heidi Jul Nielsen, leder af Analyse & Økonomi. Hvad er status på de eksisterende pladser efter at de to friplejehjem er åbnet? På Seniorrådets spørgsmål om status på de eksisterende plejeboligpladser efter åbningen af de to friplejehjem blev det oplyst, at der pr. 13. august var tre ledige kommunale plejeboligpladser. Demenspladser er ikke medregnet i opgørelsen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, orienterer om sidste nyt fra Social Omsorg.
Derudover ønsker seniorrådet en orientering om følgende:

• Hvad er status på de eksisterende pladser efter at de to friplejehjem er åbnet?

• Hvordan er personalesituationen efter opstart af de to friplejehjem – er der medarbejdere, der er flyttet fra de kommunale plejehjem til friplejehjemmene?

• Er der borgere der er flyttet fra de kommunale plejehjem til friplejehjemmene?

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

På mødet deltog Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, samt Heidi Jul Nielsen, leder af Analyse & Økonomi.
Hvad er status på de eksisterende pladser efter at de to friplejehjem er åbnet?
På Seniorrådets spørgsmål om status på de eksisterende plejeboligpladser efter åbningen af de to friplejehjem blev det oplyst, at der pr. 13. august var tre ledige kommunale plejeboligpladser. Demenspladser er ikke medregnet i opgørelsen. Borgere visiteres efter de samme kriterier, uanset om de søger en kommunal plejebolig eller en plads på et friplejehjem.
Det blev oplyst, at åbningen af de to friplejehjem kan få betydning for ventelisterne i de kommende år. Hvis udviklingen følger de nuværende prognoser, forventes der frem mod 2030 at være en periode med ledig kapacitet, hvorefter der igen forventes at blive balance mellem behov og kapacitet. Det blev samtidig bemærket, at nogle borgere muligvis har afventet åbningen af friplejehjemmene, ligesom det tidligere var tilfældet ved åbningen af Kærminde Plejehjem.
Det blev desuden oplyst, at de borgere, der har valgt en plads på et friplejehjem, i udgangspunktet ellers ville have fået en plads på et kommunalt plejehjem. For borgere fra andre kommuner, der bor på et friplejehjem i Hedensted Kommune, afholder kommunen fortsat udgifterne til sygeplejeydelsen.
Der blev orienteret om, at udviklingen påvirkes af flere forhold, herunder den demografiske udvikling. Antallet af borgere over 80 år forventes at stige markant frem mod 2030. Der er aktuelt ikke lange ventelister til de kommunale plejehjem, medmindre der søges meget specifikt til enkelte plejehjem.
Hvordan er personalesituationen efter opstart af de to friplejehjem – er der medarbejdere, der er flyttet fra de kommunale plejehjem til friplejehjemmene?
Ledelsen i Social Omsorg oplyste, at enkelte medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer på friplejehjemmene.
Det blev samtidig oplyst, at de ledige stillinger hurtigt har kunnet genbesættes. Der opleves fortsat generelle udfordringer med rekruttering på området, men disse vurderes ikke at være en direkte konsekvens af åbningen af friplejehjemmene.
Er der borgere der er flyttet fra de kommunale plejehjem til friplejehjemmene?
På Seniorrådets spørgsmål om borgerflytninger blev det oplyst, at der på nuværende tidspunkt kun er registreret én borger, som er flyttet fra et kommunalt plejehjem til et friplejehjem.
Øvrigt
Status på sundhedsreformen
Der blev orienteret om, at arbejdet med implementeringen af sundhedsreformen er i gang, og at de nødvendige delaftaler er ved at falde på plads. Reformen træder i kraft den 1. januar 2027.
Omsorgspladser i Løsning
Der arbejdes på at etablere 19 omsorgspladser i Løsning. Regionen har lejet yderligere lokaler for at kunne dække deres behov for lokaler. Der følger kommunal finansiering med til 13 pladser, mens regionen selv finansierer de resterende 6 pladser.
Der er fortsat seks kommunale medarbejdere tilknyttet de kommunale midlertidige pladser på Løsning Plejehjem.
Ansættelse af natsygeplejerske
Der ansættes en natsygeplejerske, da kommunen ikke kan disponere over de behandlersygeplejersker, som er ansat i regionen. Regionens behandlersygeplejerskerne får base på Løsning Plejehjem og skal herfra betjene borgerne i klyngen.
Status på ældreloven
Ledelsen orienterede desuden om det igangværende arbejde med implementeringen af ældreloven, herunder fokus på helhedspleje og anerkendende kommunikation. Der arbejdes samtidig løbende med rekruttering, uddannelse og tilknytning af medarbejdere.
Velfærdstekologi
Velfærdsteknologi indgår som et vigtigt element i den fremtidige opgaveløsning. Der arbejdes blandt andet med skærmbesøg, intelligente senge og digitale låsesystemer. Formålet er at understøtte den bedst mulige opgaveløsning i takt med, at antallet af ældre borgere stiger, og der forventes mangel på arbejdskraft i fremtiden.
Længst muligt i eget hjem?
Som svar på Seniorrådets spørgsmål omkring borger i eget hjem og økonomi omkring dette blev det oplyst, at det ikke nødvendigvis er billigere at understøtte, at en borger bliver længst muligt i eget hjem. I nogle situationer kan en plejebolig være den mest hensigtsmæssige løsning, men borgerens frie valg respekteres altid.
Spirerne
Der blev orienteret om erfaringerne med ordningen Spirerne. Gennem sociale aktiviteter som højtlæsning, gåture, spil og samvær bidrager de unge til glæde, nærvær og øget livskvalitet for beboerne på plejehjemmene.
Ordningen giver samtidig de unge mulighed for at få indblik i ældreområdet og arbejdet med ældre borgere. Det blev oplyst, at flere efterfølgende fortsætter som ferieafløsere eller vikarer, og at nogle vælger at søge ind på en social- og sundhedsuddannelse.
Forebyggelse
Afslutningsvis blev det fremhævet, at forebyggelse omfatter mange forskellige indsatser. Der er stort fokus på de forebyggende indsatser og mange af dem varetages af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse.
Budget 2027
Der blev orienteret om de foreløbige budgetforudsætninger for 2027. Budgettet på området reduceres blandt andet som følge af sundhedsreformen og overdragelsen af opgaver til regionen svarende til ca. 24,4 mio. kr.
Den kommunale medfinansiering (KMF) vedrørende sygehusområdet, som udgør ca. 198 mio. kr., overgår ligeledes til regionen.
Der indgår desuden et teknisk budgetforslag om en administrativ besparelse på 400.000 kr. i Social Omsorg.
Endelig blev det oplyst, at midler, som er overført fra 2025 til 2026, blandt andet er anvendt til implementeringen af sundhedsreformen.
Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Hedensted Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 86. Læs den originale sag hos kommunen.