Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Behandlet 3. november, Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted

Beskæftigelsesplan 2027-2028

Beskæftigelsesplan 2027- 2028 forelægges Udvalget for Beskæftigelse til endelig godkendelse.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Beskæftigelse, Hedensted Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Personale

Ingen bemærkninger.

Historik

Udvalget for Beskæftigelse behandlede Beskæftigelsesplan 2027-2028 på mødet den 1. september 2026, punkt 100.
Beskæftigelsesplanen har efterfølgende været i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd, som behandlede planen den 20. oktober 2026.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2027-2028. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.
På trods af kompleksiteten i ovenstående er JobHedensted i stand til at navigere hurtigt og effektivt i en lovgivning og på et marked, der meget hurtigt ændrer sig. Derfor har JobHedensted en ambition om, at mål og rammer i Beskæftigelsesplanen ikke sætter begrænsninger for hurtige kursskift. Det vil konkret sige, at tilbud og bemanding i JobHedensted konstant skal kunne tilpasses konjunkturerne på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesplanen 2027 – 2028 er ligeledes et redskab til at udmønte den frisættelse af Beskæftigelsespolitikken, som ligger i Beskæftigelsesreformen. Forvaltningen og Udvalget har derfor arbejdet med et grundlag for Beskæftigelsesindsatsen i Hedensted kommune i form af en grundfortælling.
Beskæftigelsesplanen udarbejdes med udgangspunkt i:

• Grundfortælling for Beskæftigelse

• Arbejdsmarkedets udfordringer og muligheder

• Kommunalbestyrelsens Vision og de 5 beskæftigelsespolitiske Fokusområder

• De politisk fastsatte målinger af beskæftigelsesindsatsen fra STAR

Beskæftigelsesplan 2027 - 2028 fremsættes til endelig godkendelse.
I forbindelse med høringen bemærkede Det Lokale Beskæftigelsesråd, at der under fokusområde 5, Seniorer som arbejdskraftressource, bør være en særlig opmærksomhed på seniorers muligheder for fleksible ansættelsesformer herunder også på de offentlige arbejdspladser.
Beskæftigelsesplanen gennemgås på mødet..

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Indstilling

at Beskæftigelsesplan 2027-2028 godkendes, og
at bemærkningen fra Det Lokale Beskæftigelsesråd indgår i den videre implementering af planen.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Beskæftigelse, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 126. Læs den originale sag hos kommunen.