Besluttet 17. august, Seniorrådet, Helsingør
Akut mangel på stoppesteder omkring bykernen
Det indstilles: at Seniorrådet drøfter sagen og tager orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Seniorrådet, Helsingør Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Seniorrådet tog orienteringen til efterretning og ønsker bedre løsninger for buspassagererne. Aksel Bo Ravn.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Det indstilles:
at Seniorrådet drøfter sagen og tager orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Bustrafikken omkring centrum er lagt om et års tid på grund af afspærringen på havnen. Det
har stor betydning for dårligt gående, der nogle steder får meget langt til nærmeste stoppested.
Eneste stop omkring centrum er Helsingør Station, Stengade og Grønnehave Station.
Buslinjerne 801A, 803 og 347 har stadig stop ved Marienlyst Alle på udturen, men på
hjemturen stopper de oven for Møllebakken og herefter først ved Stengade.
Linje 353 stopper på vejen ud mod Hellebo Park først ved Gernersvej, mens der på turen ind
også er stop ved Stenvinkelsvej.
Stoppestederne Bycentret og Nygade er nedlagt. Ingen busser stopper nær Kulturværftet og
Aktivitetscentret Hamlet, så her er toget til Grønnehave det bedste valg.
Seniorrådets formand har i sommerferien kontaktet By, Land og Vand med ønsker om
forbedringer af den midlertidige løsning. Her er tre konkrete forslag til overvejelse:
Stoppestedet Bycentret genåbnes med stop for alle buslinjer, der midlertidigt kører ad
Trækbanen
Stoppestedet Nygade på Kronborgvej genåbnes til brug for linje 353 mod Hellebo Park
Linjerne 801A, 803 og 347 får stop i højresvingsbanen i Nygade (i stedet for det normale
stop på Kronborgvej)
Formanden har desuden påtalt den manglende information og den manglende involvering af
Seniorrådet i så stor og langvarig en omlægning med så store konsekvenser for byens mange
ældre.
Beslutning
Seniorrådet tog orienteringen til efterretning og ønsker bedre løsninger for
buspassagererne.
Fraværende:
Aksel Bo Ravn
Kilde: Helsingør Kommune, Seniorrådet, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.