Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 1. september, Handicaprådet, Helsingør

Høring: Forslag til Budget 2027 fra Center for Social Indsats og Bolig

Center for Social Indsats og Bolig indstiller, at Handicaprådet fremkommer med eventuelle synspunkter til driftsønsker, anlægsforslag samt råderumsforslag der fremgår af bilagene.

BoligerDet socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Helsingør Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Rådet anerkender indledningsvist, at der tilføres området flere midler på grund af en stigning i antallet af borgere, der har brug for samfundets hjælp og støtte. Handicaprådet er tilfreds med, at budgetforslaget på en række punkter bygger videre på kommissoriet for arbejdet på det specialiserede voksenområde. Det betyder vilje til og forståelse for, at der gennem omstilling og investering på sigt kan opnås både bedre kvalitet for de berørte borgere og mindre udgifter for kommunen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for Social Indsats og Bolig indstiller,
at Handicaprådet fremkommer med eventuelle synspunkter til driftsønsker, anlægsforslag
samt råderumsforslag der fremgår af bilagene.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog d. 17. december 2025 budgetprocessen for budget 2027-2030. Ifølge denne
proces skal relevante råd og MED høres om budgetmaterialet i perioden 26/8 til 3/9 2026,
således at de kan komme med bemærkninger og synspunkter, som kan indgå i Byrådets
forhandlingsseminar d. 9-10/9 2026.
På denne baggrund fremlægges dette dagsordenspunkt og bilag, således at relevante råd kan
fremkomme med bemærkninger og synspunkter til forslagene.
Bemærkninger og synspunkter formidles derefter til Byrådet i Byrådets budgetmateriale.

Relation til vision og tværgående politikker
Helsingør Kommunes budgetproces for budget 2027 – 2030

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Materialet til 1. behandlingen af budget 2027-2030 bliver offentligt den 26. august, hvorefter der
vil være høring hos relevante råd. Rådene skal afgive eventuelle høringssvar senest den 2.
september, så Byrådet har mulighed for at læse dem inden budgetforhandlingsseminariet den
9. og 10. september 2026.
Budget 2027-2030 vil blive 2. behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. september og
i Byrådet den 5. oktober 2026

Beslutning

Rådet anerkender indledningsvist, at der tilføres området flere midler på grund af en
stigning i antallet af borgere, der har brug for samfundets hjælp og støtte.
Handicaprådet er tilfreds med, at budgetforslaget på en række punkter bygger videre på

kommissoriet for arbejdet på det specialiserede voksenområde. Det betyder vilje til og
forståelse for, at der gennem omstilling og investering på sigt kan opnås både bedre
kvalitet for de berørte borgere og mindre udgifter for kommunen.
Fredagslukning på Værestedet LIV
Handicaprådet fraråder denne besparelse, der også blev gennemført i det forrige
budgetår – hvorefter fredagsåbning blev genindført sidste år. Denne ’stop go’ politik
bidrager ikke til ro og tillid til fremtiden hos brugerne af Cafe Liv. På trods af, at et frivilligt
initiativ nu arrangerer ’fredagscafe’ for en del af – men langtfra hele - målgruppen ude i
byen, så erstatter disse i alt 4 årlige arrangementer naturligvis ikke ugentlig
fredagsåbning i Cafe Liv.
Desuden henviser rådet til bemærkningerne i bilaget: Værestedet Liv forebygger isolation
og ensomhed. Borgerne knytter relationer til hinanden og det pædagogiske personale og
inkluderes i meningsskabende fællesskaber. Værestedet har ligeledes en
sundhedsfremmende effekt, da det fungerer som en naturlig overgang til bevægelse og
idræt i dag, da Parasport Helsingør har mange aktiviteter, som udgår fra Værestedet.
Desuden er der mulighed for at købe et måltid sund mad, så borgerne tre gange om ugen
får et nærende og sundt måltid mad sammen med andre.
Styrket fokus på hjemløseområdet (adm.):
Rådet har ingen bemærkninger.
Oprettelse af ekstra pladser til Aktivitets- og Samværstilbud (SEL § 104):
Rådet finder dette initiativ fornuftigt, hvis det har tilstrækkelig kvalitet for brugerne.
Samtidig underbygger det større brug af kommunale tilbud fremfor de ofte dyrere private
alternativer
Tilpasning af tilbudsviften, lukning af opgangsfællesskabet Wisborg - og salg af
bygningen:
Rådet har ingen bemærkninger.
Investering i Sindshvile for at reducere afhængighed af dyre eksterne tilbud:
Rådet anbefaler initiativet hvis det også kvalitativt for brugerne bliver et tilbud på linje
med eller bedre end private tilbud.
Etablering af ét samlet tilbud: Værestedet Vinkeldammen, SPS/SPV, Tjek Ind og
Åben Rådgivning:
Rådet støtter et samlet tilbud til målgruppen placeret centralt i byen.
Opstartsøkonomi til botilbuddet Bøgehøjgård:
Rådet støtter de nødvendige investeringer i opstartsperioden.
Fraværende:

Marianne Victor Hansen

Kilde: Helsingør Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.