Tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid

Sagsfremstilling

1. Kort om projektet
Nordkystens Fremtid er Danmarks hidtil største fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt.
Projektet skal beskytte nordkysten mod erosion og stormfloder svarende til en 50-års
hændelse i de kommende 50 år, dvs. fremskrevet til 50 år efter initialfodringen, ved udbygning
af skråningsbeskyttelse samt strandfodring. En 50-års hændelse er en ekstrem naturhændelse
(fx stormflod), der statistisk sker én gang på 50 år.
Ansøger har søgt om kystbeskyttelsestilladelse til strandfodringen. I den vedlagte
miljøkonsekvensvurdering (Bilag A1) er den samlede påvirkning af strandfodring og udbygning

af skråningsbeskyttelse vurderet. Derfor dækker § 25-tilladelsen både strandfodring og
skråningsbeskyttelse. Udbygning af skråningsbeskyttelser vil kræve særskilte
kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de respektive grundejere.
I projektet bliver der strandfodret med ral og sand langs otte strækninger på Nordkysten med
en samlet længde på 35,7 km ud af i alt 57 km kyst. Strandfodringen udføres på bebyggede
strækninger ud til kysten fra Kikhavn (ved Hundested) til Helsingør. Fodringen består af en
første fodring (initialfodring) og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer hvert femte år.
Initialfodringen består af væsentligt større mængder materiale (ral og sand) end de
efterfølgende fodringer. Projektet strandfodrer op til kote +2,5 m i forhold til middelvandstanden
vest for Gilleleje Havn og kote +2,0 m øst for Gilleleje Havn. Derved dannes en 10-30 m bred
strand.
Bemærk, at der grundet et stort antal bilag til sagen er udarbejdet en læsevejledning til
vedlagte bilag (bilag 1). Kystbeskyttelsestilladelsen er vedlagt som bilag 2 og § 25-tilladelsen
er vedlagt som bilag 3.
2. Projekthistorik
Tabellen herunder viser de væsentligste milepæle i myndighedsprocessen før og efter den
politiske behandling af tilladelsen. I forhold til selve anlægget af Nordkystens Fremtid er
forventningen, at stenrevene anlægges i 2027 og strandfodringen etableres i 2028-2029.
Tidspunkt

Myndighedsproces

Oktober 2020-januar 2021

Byrådene i de tre kommuner beslutter at fremme
Nordkystens Fremtid

Januar 2025

Ansøgning modtages

11. marts-6. maj 2025

Projekt sendes i 8 ugers høring

Slut marts-start april 2025

Ét borgermøde i hver kommune

December 2025-juli 2026

Udtalelse om fravigelse fra Natura 2000 hos Miljøstyrelsen

17. juni-15. juli 2026

Afgørelse fra Kystdirektoratet om kompenserende stenrev
inkl. klagefrist på 4 uger.

17. juli-14. august 2026

Afgørelse om fravigelse inkl. klagefrist på 4 uger

August/September 2026

Politisk behandling i de tre kommuner inkl. offentliggørelse af
høringssvar og hvidbog

Oktober 2026

Offentliggørelse af kystbeskyttelsesafgørelse og §25
afgørelse

Oktober/november 2026

4 ugers klagefrist

December 2026-maj 2027

Behandling af eventuelle klager i klagenævnene (maks. 6
mdr.)

Medio 2027

Oprettelse af strandfodringslag

3. Høring og borgerinddragelse
Der har i perioden 2017-2021 været afholdt en række offentlige møder i de tre kommuner, hvor
der blev orienteret om Nordkystens Fremtid.
Byrådet i de tre kommuner har besluttet at fremme projektet i 2020 og 2021 (Halsnæs
Kommune 8. oktober 2020 (bilag B1), Gribskov 10. november 2020 (bilag B2) og Helsingør
Kommune 25. januar (Bilag B4)).
Kystmyndighederne har sendt ansøgningsmaterialet inkl. udkast til bidragsfordeling, udkast til §
25-tilladelse mm. i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 11. marts til den 6. maj 2025. Der
har i høringsperioden været afholdt borgermøder i de tre kommuner (Halsnæs Kommune 31.
marts, Gribskov Kommune 2. april og Helsingør Kommune 3. april). Høringssvar indkommet i
høringsperioden er blevet behandlet og svar og kommentarer findes i hvidbogen (Bilag I).
De væsentligste emner, samt om det har medført ændringer i projektet, beskrives kort
herunder:
Bidragsfordeling (emne 1-3 og 22 i hvidbogen): Mange grundejere stiller bl.a. spørgsmål
til rimeligheden af, at kun grundejere i første række skal bidrage. Ledningsejere (fx vand,
el og teleledninger) stiller spørgsmål til, hvorfor de skal bidrage. Høringssvarene har ikke
givet anledning til ændringer i projektet, da myndighederne vurderer, at nytteprincippet i
kystbeskyttelsesloven er fastholdt. Dog har svarene forårsaget enkelte tilretninger for
specifikke matrikler, og beskrivelsen af ledningsejernes bidrag er blevet specificeret i
administrationsgrundlaget for bidragsfordeling (bilag B).
Natur og miljøpåvirkninger (emne 4-13 i hvidbogen): Nogle argumenterer bl.a. for, at der
benyttes for store kornstørrelser af fodringssandet, at projektet har en negativ påvirkning
af bundfauna, fisk og ålegræs, og at projektet øger frigivelse af næringsstoffer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, da ansøger
efterfølgende har redegjort yderligere for, at projektet ikke har væsentlige påvirkninger af
natur og miljø.
Kystbeskyttelsesmetode, fodringsstrækninger og behov (emne 18 – 20 i hvidbogen):
Valget af strandfodring som metode i forhold til andre kystbeskyttelsesmetoder (fx
høfder, stenrev), spørgsmål til det vestligste startpunkt for strandfodringen samt
anfægtelser af generelt behov for tilførsel af materiale. Høringssvarene har ikke givet
anledning til ændringer i projektet, da ansøger efterfølgende har redegjort
fyldestgørende for, hvorfor projektet er nødvendigt i den ansøgte form.
Strandfodringslag (emne 29 i hvidbogen): Det er i høringssvar anført, at projektet er for
omfattende til, at vedligeholdelsesfodringerne kan varetages udelukkende af
strandfodringslaget. Høringssvarene har ikke givet anledning til at foreslå ændringer i
den politisk besluttede model for organisering af vedligeholdelsesfodringerne. Der vil
dog blive sat en proces i gang i kommunerne for at undersøge mulige alternative

løsningsmodeller for organiseringen af vedligeholdelsesfodringerne med henblik på evt.
senere politisk drøftelse.
§ 25-tilladelsen (emne 35 og 36 i hvidbogen): Uddybning og præciseringer af
tilladelsens vilkår. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet,
udover tilretninger af vilkårene i § 25-tilladelsen.

4. Fravigelse fra Natura 2000 reglerne
Ansøger har fået udarbejdet en væsentlighedsvurdering af projektforslaget. Vurderingen er, at
en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger ikke kan afvises.
Konklusionen på den efterfølgende Natura 2000-konsekvensvurdering (bilag A8) er, at
projektforslaget, samt de vurderede alternativer, vil skade Natura 2000-område nr. 195
Gilleleje Flak og Tragten ved varigt at tildække 26,4 ha stenrev med sand. Det har derfor været
et nødvendigt procestrin at fravige Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning.
Kystmyndighederne har givet en særskilt tilladelse til fravigelse den 17. juli 2026 (bilag L) efter
at have indhentet en udtalelse om fravigelse fra Miljøstyrelsen (bilag M). Klagefristen for
tilladelsen til fravigelse udløb fredag den 14. august 2026. Der er ved dagsordenspunktets
offentliggørelse ikke indkommet nogle klager.
Efter ansøgning fra projektejer har Kystdirektoratet givet tilladelse til etablering af 46 ha stenrev
for at kompensere for de stenrev, der tildækkes af kystbeskyttelsesprojektet. Tilladelse til
kompenserende stenrev er givet den 17. juni 2026. Klagefristen for tilladelsen udløb den 15.
juli, og Kystdirektoratet har oplyst, at der er ikke indkommet klager over tilladelsen.
5. Fordeling af bidrag
Nordkystens Fremtid er et kommunalt fællesprojekt med bidragspligt, hvor det er politisk
besluttet efter kystbeskyttelseslovens § 9a, at ejere af ejendomme, der får nytte af projektet,
skal betale en del af udgifterne. Fordelingen af bidrag er politisk behandlet tidligere (Halsnæs:
16. december 2021 punkt 857, Gribskov 14. december 2021 punkt 157, Helsingør 20.
december 2021 punkt 14) og varierer for initialfodringen mellem de tre kommuner. For
vedligeholdelsesfodringerne fordeles hele bidraget i alle tre kommuner mellem grundejere i
første række.
Administrationsgrundlaget for bidragsfordelingen har været i høring sammen med ansøgningen
om kystbeskyttelse. Administrationens endelige udkast kan ses i bilag B. Udkastet, der var i
høring, er blevet vurderet af Horten Advokatfirma (Bilag B8), der har konkluderet, at den
metode til afgrænsning af de bidragspligtige ejendomme, der er beskrevet i
administrationsgrundlaget, afspejler den beskyttelse, som den enkelte ejendom og ledningsejer
opnår ved kystsikringen. De vurderer yderligere, at der er tale om en gennemsnitlig
proportional afvejning på baggrund af en hensyntagen til de værdier, der beskyttes. På
baggrund af høringen er ledningsejernes bidragspligt præciseret (se afsnit 3). Det er derfor
administrationens vurdering, at administrationsgrundlaget for bidragsfordeling (bilag B) er
fyldestgørende og kan godkendes.

6. Vedtægter for strandfodringslag
Der oprettes et strandfodringslag, som besluttet i byrådene i 2024 (Halsnæs Kommune 30. maj
punkt 295, Gribskov Kommune 7. maj punkt 54 og Helsingør Kommune 27. maj punkt 7). Der
er udarbejdet et udkast til vedtægter for strandfodringslaget, som også har været en del af den
offentlige høring.
7. Vurdering af hensynene i kystbeskyttelsesloven
Ifølge kystbeskyttelseslovens § 1 skal seks hensyn varetages, når der meldes tilladelse.
Myndighederne vurderer i forhold til de respektive hensyn:
1. Behovet for kystbeskyttelse: At Nordkysten generelt er udsat for et stort kronisk
erosionspres, hvor omfattende hård kystsikring medfører, at sand tilbageholdes. Derfor
mangler systemet sand, og der er således et tydeligt behov.
2. Økonomiske hensyn ved fælleskommunale projekter: At udgifterne til projektet fordeles
jævnfør nytteprincippet på matrikelniveau, og at projektet bedst muligt varetager de
bidragspligtige ejeres økonomiske interesser.
3. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet: At
projektet vil have en positiv påvirkning på kystdynamikken, hvor strandfodringen vil
kompensere for områdets sedimentunderskud. Samt at fodringen er en naturbaseret
løsning, der vil bidrage til at genskabe et mere naturligt kystlandskab og dynamik.
Myndighederne vurderer endvidere, at projektet vil medføre en forbedring af områdets
natur- og miljømæssige kvalitet.
4. Rekreativ udnyttelse af kysten: At strandfodringen vil forbedre den rekreative udnyttelse
af kysten.
5. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten: At strandfodringen samtidig vil
øge adgangen til og langs kysten.
6. Andre forhold: At projektet i sin helhed ikke er i konflikt med andre planer.

Nordkystens Fremtids formål er et langsigtet, helhedsorienteret og holdbart
kystbeskyttelsesprojekt for hele Nordkysten fra Hundested til Helsingør, der giver den bedste
beskyttelse af ejendom og samfundskritisk infrastruktur mod kronisk og akut erosion på 50 års
sigt. Det er på baggrund af ovenstående myndighedernes sammenfattende vurdering, at der
kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt efter kystbeskyttelsesloven.
8. Ekspropriation af badebroer (gælder kun for Helsingør Kommune)
Enkelte badebroer på Helsingør Kommunes nordkyst skal fjernes midlertidigt eller permanent
for at kunne gennemføre strandfodringen. Badebrosejerne vil få muligheden for at tage deres
badebro ind inden projektstarten og kan derefter søge om at sætte broen ud på en ny placering
efter at strandfodringen er etableret. Badebrosejerne kan også vælge at modtage erstatning
ved ekspropriation. Erstatningsstørrelsen afgøres ved en åstedsforretning og foretages af en

kommunal ekspropriationskomite. Hjemlen til ekspropriation er i kystbeskyttelseslovens § 6 og
processen er reguleret i Vejloven. Ekspropriationsprocessen vil køre efter at eventuelle klager
over kystbeskyttelsestilladelsen er blevet behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
9. § 25-tilladelse
§ 25-tilladelsens vilkår omfatter både strandfodring og udbygning/opgradering af
skråningsbeskyttelse. De dele af § 25-tilladelsens vilkår, der omfatter strandfodringen er
overført til kystbeskyttelsestilladelsen og er indarbejdet i denne. § 25-tilladelsen bliver godkendt
i sin helhed og vil blive offentliggjort. Udbygning af skråningsbeskyttelser vil som nævnt
tidligere kræve særskilte kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de respektive
grundejere. Grundejerne kan, når de ansøger om individuel hård kystbeskyttelse, benytte
projektets § 25–tilladelse.
10. Konsekvenser hvis Nordkystens Fremtid ikke gennemføres
Nordkystens Fremtid har til formål at beskytte ejendomme og samfundskritisk infrastruktur
langs kyststrækningen mod en 50-års hændelse de næste 50 år.
Hvis projektet ikke gennemføres, vil det medføre, at der vil være behov for højere
skråningsbeskyttelse for at beskytte tilsvarende. Hvis ikke der suppleres med strandfodring, vil
det give flere og længere strækninger, hvor der ikke vil være fri passage foran
kystbeskyttelsesanlæggene på stranden. Byrådene blev i 2024 (Halsnæs: 14. marts punkt 249,
Gribskov: 5. marts punkt 21 og Helsingør: 2. april punkt 3) informeret om de mulige
konsekvenser og besluttede at videreføre projektet.

Økonomi/Personaleforhold
Kommunen vil som grundejer skulle bidrage på lige fod med andre grundejere på
fodringsstrækningerne.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Jf. sagsfremstillingen.
Sagens forløb:
Klima- og Bæredygtighedsudvalget den 2. september 2026
Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. september 2026
Byrådet den 21. september 2026

Indstilling

Center for By, Land og Vand indstiller,
1. at § 25 tilladelsen efter miljøvurderingsloven godkendes.
2. at kystbeskyttelsestilladelse til Nordkysten Fremtid godkendes.

3. at hvidbogen godkendes.
4. at administrationsgrundlaget om bidragspligt godkendes.
5. at udkast til vedtægter for strandfodringslaget godkendes.
6. at godkende at der foretages ekspropriation i forbindelse med badebroer.
7. at administrationen gives mandat til at foretage efterfølgende eventuelle ændringer
af redaktionel karakter i § 25 tilladelsen og kystbeskyttelsestilladelsen.
BESLUTNINGER KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSUDVALGET 2026-2029 DEN 02-092026
Indstillingerne anbefales.
Fraværende:
Michael Lagoni
BESLUTNINGER

Økonomi

- OG ERHVERVSUDVALGET 2026-2029 DEN 14-09-2026
Silas Drejer (A) var mødt som stedfortræder for Thomas Horn (A).
Emilie Schumacher (Ø) stillede følgende ændringsforslag: Ny formulering:
At administrationsgrundlaget om bidragspligt godkendes, dog således at initialfodringen
finansieres ved at 75% betales af kommunen og 25% betales af grundejerne.
For stemte: Emilie Schumacher (Ø).
Imod stemte: Benedikte Kiær (C), Jens Bertram (C), Knud Mogensen (B), Stine Eising (I),
Ulla Kokfelt (O), Mette Lene Jensen (V) og Marlene Harpsøe (Æ).
Undlod at stemme: Silas Drejer (A) og Noah James Donkin (F).
Forslaget blev forkastet.
------------------Et flertal af udvalget, Benedikte Kiær (C), Jens Bertram (C), Silas Drejer (A), Knud
Mogensen (B), Noah James Donkin (F), Mette Lene Jensen (V) og Emilie Schumacher
(Ø), anbefaler indstillingerne.
Stine Eising (I), Ulla Kokfelt (O) og Marlene Harpsøe (Æ) undlod at stemme.
Ingen stemte imod.
Fraværende:
Bergur Løkke Rasmussen
Thomas Horn