Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 30. september, Kultur- og Turismeudvalget, Helsingør

Kommunal opbakning til UNESCO værdiundersøgelse

Center for Kultur, Erhverv og Fritid indstiller, at udvalget beslutter, om kommunal opbakning kan anbefales med et tilskud på 20.000 kr. finansieret af Center for Kultur, Erhverv og Fritid.

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Turismeudvalget, Helsingør Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for Kultur, Erhverv og Fritid indstiller,
at udvalget beslutter, om kommunal opbakning kan anbefales med et tilskud på 20.000
kr. finansieret af Center for Kultur, Erhverv og Fritid.

Sagsfremstilling

1. Ansøgning
Foreningen søger om et tilsagn fra Helsingør Kommune om støtte til en UNESCO
værdiundersøgelse som foreningen har taget initiativ til.
Der er i dag flere kommuner i Danmark og Grønland med UNESCO Verdensarvssteder.
Foreningen vurderer, at der mangler viden om den værdi som UNESCO-stederne skaber.
Viden om de samfundsmæssige aspekter, de økonomiske gevinster og ikke mindst den værdi,
det giver lokalbefolkningen.
Foreningen har taget initiativ til at samle UNESCO-stederne i et samarbejde om at højne
kendskabet og viden om UNESCO-steder i Danmark og Grønland.
Projektet er delt i to dele:
1. En undersøgelse af UNESCO’s værdi og påvirkning
2. Udarbejdelse af en plan for udbredelse af undersøgelsens budskaber

For at få værdi ude i kommunerne skal undersøgelsen efterfølges af en konkret handleplan.
Foreningen har til hensigt at samarbejde med andre UNESCO-kommuner om en handleplan
og er positive overfor et økonomisk bidrag på maksimalt 30.000 kr. pr. kommune.

Foreningen har fremsendt et støttebrev til alle danske UNESCO-kommuner, hvor
borgmesteren kan underskrive tilsagn om støtte.
Se bilag.
Ideen om en UNESCO værdiundersøgelse er inspireret af en lignende britisk undersøgelse fra
2019-2020 (National Value of UNESCO to the United Kingdom UNESCO in the UK):
https://unesco-asp.dk/unesco-verdensmaalsskoler/skoler-i-netvaerket
1.1. Finansiering
Til selve undersøgelsen søger verdensarvsforeningen fonde om finansiering på op til 700.000
kr. Hver kommune støtter med op til 30.000 kr.
2. Rigsfællesskabets Verdensarvsforening
Rigsfællesskabets Verdensarvsforening blev etableret i 2023 og har adresse i Jelling.
Foreningens overordnede mål er at styrke den fælles fortælling om Rigsfællesskabets
verdensarvs betydning og Unescos værdier.
Foreningen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra UNESCO Danmarks
Nationalkommission, Site manager ved Vadehavet og Rigsfællesskabets Verdensarvsforening.
Se bilag.
3. Administrationens bemærkninger
Administrationen kan se et potentiale i at få undersøgt den lokale værdiskabelse i samarbejde
med foreningen.
I Helsingør Kommune er Kronborg og Skolen i Bymidten – verdensmål skole, på UNESCOs
verdensarvsliste.

Retsgrundlag
Kommunalfuldmagten

Relation til vision og tværgående politikker
Vision 2030:
Pejlemærke 4: Skabe rammerne for kreative iværksætter-, vækst- og uddannelsesmiljøer.
Udvikle en bæredygtig turisme.
2. Kulturpolitik

Indsatsområde 1: Fællesskaber, oplevelser, trivsel og sundhed
Skabe gode rammer for kulturelle fællesskaber og foreningernes og de frivilliges bidrag
til kulturlivet – bl.a. gennem kommunens kulturhuse og biblioteker.
Indsatsområde 3: Erhverv, beskæftigelse, bosætning og internationalt udsyn
Arbejde for fortsat vækst og jobskabelse i kommunen og omsætning i kulturlivet gennem
øget turisme – særligt international kultur- og kvalitetsturisme.

Indsatsområde 5: Bæredygtig udvikling
Understøtte kulturinstitutionernes arbejde med at udvikle nye forretningsmodeller og
finansieringsformer – bl.a. gennem styrket samarbejde med erhvervslivet og fonde mv.
Værne om den lokale kultur- og naturarv

Indsatsområde 6: Udvikling og Eksperimenter
Være ambitiøse, modige og stille krav for at sikre, at Helsingør også fremadrettet kan
præsentere kunst og kultur lokalt på højeste nationale og internationale niveau.

Økonomi/Personaleforhold
Et kommunalt tilskud på 20.000 kr. kan finansieres inden for rammen af Center for Kultur,
Erhverv og Fritid.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation, høring eller borgerinddragelse.
BESLUTNINGER KULTUR- OG TURISMEUDVALGET 2026-2029 DEN 30-09-2026
Sagen udsat med henblik på yderligere belysning.

Kilde: Helsingør Kommune, Kultur- og Turismeudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.