Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 7. oktober, Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Helsingør

Orientering: Status om klimaplanen: krav til re-certificering og udkast til mål

Center for By, Land og Vand indstiller, at orientering foretages.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Helsingør Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for By, Land og Vand indstiller,
at orientering foretages.

Sagsfremstilling

1. Klimaplanen som en strategisk ramme
Helsingør Kommune står ligesom resten af Danmark over for en dobbelt udfordring: at
reducere klimaaftrykket og samtidig skabe et robust samfund, der kan håndtere
konsekvenserne af et ændret klima. Klimaplanen skal understøtte begge dele.
Den nye klimaplan erstatter den nuværende Klima- og Bæredygtighedsplan samt
Klimatilpasningsplanen og samler dermed kommunens strategiske arbejde med klima i én
plan.
Klimaplanen er Helsingør Kommunes fælles strategiske ramme for arbejdet med at reducere
drivhusgasudledninger, styrke klimatilpasningen og nedbringe forbrugets klima- og
ressourceaftryk frem mod 2045. Planen udstikker dermed retning og mål på tværs af
politikområder og beslutningsprocesser - både administrativt og politisk.
Klimaplanen er ikke et katalog over konkrete handlinger. Handlingerne udvikles og prioriteres
løbende og i samarbejde med relevante samfundsaktører. Planen skal samtidig skabe et
fælles grundlag for samarbejde med borgere og virksomheder og andre aktører om den
grønne omstilling. Det vil bl.a. indebære en mere strategisk tilgang til aktiv stillingtagen til
klimaeffekten på tværs af fagområder, at klimakrisen skal løses i fællesskab og at alle tager del
i omstillingen.
2. Krav til re-certificering af ny klimaplan

Helsingør Kommune var blandt de første 20 kommuner i Danmark til at få en internationalt
certificeret klimaplan gennem Klimaalliancen, som er et partnerskab mellem KL og RealDania.
Siden da har samtlige danske kommuner udarbejdet klimaplaner gennem Klimaalliancen.
Som en del af certificeringen skal klimaplanerne løbende re-certificeres, så de er i
overensstemmelse med det opdaterede videnskabelige klimagrundlag og Klimaalliancens krav.
Helsingørs nye klimaplan er derfor udarbejdet efter de nye krav, der er struktureret i 16 kriterier
(se bilag 1) samt den lokale kontekst i Helsingør Kommune.
De væsentligste ændringer siden den sidste klimaplan er:
Skærpet fokus på merværdier og på, hvem der påvirkes i omstillingen. Klimatiltag skal
tilrettelægges med blik for social balance og må ikke bidrage til øget ulighed. Borgere,
som har færre muligheder for at deltage i den grønne omstilling, skal derfor have særlig
opmærksomhed gennem målrettede tiltag, der understøtter en bred og retfærdig
omstilling.
Visioner og femårige delmål for reduktion, klimatilpasning og forbrug. Der skal opstilles
delmål hvert femte år. Målene for klimatilpasning skal desuden, som noget nyt, være
målbare. Der skal derudover opstilles særskilte mål for relevante sektorer både for
kommunen som geografi og kommunen som virksomhed, jf. de 16 kriterier for recertificering. Det hidtidige reduktionsmål for 2030 blev allerede nået i 2024. De nye
delmål skal derfor fastsættes på et ambitionsniveau, der afspejler kommunens aktuelle
udgangspunkt og de langsigtede klimamål. Forslag til reduktionsmål og visioner for
klimatilpasning og forbrug fremgår af bilag (se bilag 2).
Integration af klimatilpasning. Klimatilpasning har hidtil været behandlet i en selvstændig
plan. Fremover integreres klimatilpasning i den samlede klimaplan. Det giver grundlag
for et mere helhedsorienteret arbejde med klimatilpasning, arealanvendelse, natur og
byudvikling.
Reduktion af forbrugsbaserede udledninger. Kommunen skal arbejde med mindst to
forbrugssektorer. Det indebærer, at Helsingør Kommune skal reducere klimaaftrykket fra
forbrug, også selvom udledningen finder sted uden for kommunegrænsen. Valget af
sektorer skal være klimafagligt begrundet, fx med udgangspunkt i et høj CO2-aftryk. I
Helsingør har byggeri, fødevarer og transport de højeste klimaaftryk.
Monitorering og opfølgning. Hvor kortlægning af data og indsatser tidligere var i fokus,
stilles der nu større krav til implementering, monitorering og opfølgning. Der skal ske en
tydelig, konsekvent og regelmæssig opfølgning på målene gennem fastsatte KPI’er.
Administrationen udvikler derfor et styrings- og opfølgningssystem, der skal gøre det
lettere for politikere og administration løbende at følge udviklingen, vurdere
konsekvenserne af forskellige valg og prioritere indsatser med størst effekt.

3. Forslag til fem områder i klimaplanen
Administrationen forslår fem områder, som skal have særligt omstillingsfokus frem mod 2045.

Områderne tager afsæt i den lokale kontekst og de 16 kriterier, som klimaplanen skal leve op
til for at kunne re-certificeres.

Grøn mobilitet
Der skal arbejdes med at reducere væksten i biltrafikken blandt andet gennem
mobilitetsplanlægning og bedre forhold og fremkommelighed for cyklister og
gående. For kommunens egen virksomhed skal der desuden arbejdes med at
udfase brugen af fossile brændsler på transportområdet.

Energi og varme
Der skal arbejdes med at fremme udfasningen af fossile brændsler i
energisektoren. For kommunens egen virksomhed skal der desuden arbejdes
med at udfase brugen af fossile brændsler til el og varme i kommunale bygninger.

Vores arealer
Der skal arbejdes med at gøre Helsingør mere robust over for klimaforandringer
gennem kommunens arealanvendelse og planlægning. Det indebærer blandt
andet at integrere vand og natur i byrum, klimasikre kysterne, håndtere øgede
nedbørsmængder og samtidig styrke biodiversiteten.

Byggeri og bevaring
Der skal arbejdes med at reducere klima- og ressourceaftrykket fra byggeri og
anlæg. Det indebærer blandt andet at begrænse behovet for nybyggeri og
bremse udviklingen mod flere boligkvadratmeter pr. borger. Fokus er på bedre
udnyttelse af eksisterende bygninger, transformation, renovering og cirkulært
byggeri, så værdien af eksisterende bygninger og ressourcer bevares længst
muligt.

Forbrug
Der skal arbejdes med at reducere klima- og ressourceaftrykket fra forbrug. Det
omfatter både kommunens egne indkøb og arbejdet med at understøtte mere
bæredygtige valg blandt borgere og virksomheder. Fokus er særligt på fødevarer
og øvrige forbrugsgoder.

4. Proces frem mod vedtagelse

Uge 35-39: Klimaplanen vurderes af Concito og C40.
Uge 37: Klimaugen gennemføres med borgerrettede aktiviteter med relation til klimaplanens
områder.
Uge 39: Forventet tilbagemelding fra Concito og C40 om re-certificeringen.
Uge 40-42: Eventuelle rettelser og færdiggørelse af klimaplanen.
Uge 43-49: Klimaplanen behandles politisk med forventet godkendelse I Byrådet den 30.
november 2026.

Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.

Relation til vision og tværgående politikker
Vision 2030
Klima- og Bæredygtighedsplan
Klimatilpasningsplan

Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Der har været en løbende og bred inddragelse af samarbejdspartnere, det politiske niveau,
interesseorganisationer og kommunens egen organisation i forbindelse med opdateringen af
klimaplanen.
Borgerinddragelse er afgørende for klimaplanens gennemførelse. Der er ikke planlagt en
formel høring af selve klimaplanen, men der vil i forbindelse med bl.a Klimaugen i uge 37 samt
drøftelse i Det Grønne Råd være dialog og involvering omkring klimaplanens temaer.
Inddragelsen i de konkrete handlinger vil derimod ske løbende gennem planperioden.
Borgeres, virksomheders, foreningers og fællesskabers viden, engagement og handling er
afgørende for at skabe den nødvendige forandring. Relevante handlinger og projekter vil derfor
blive udviklet og gennemført i samarbejde med de aktører, der berøres af eller bidrager til
omstillingen.
BESLUTNINGER KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSUDVALGET 2026-2029 DEN 02-092026
Sagen udsat.
Fraværende:
Michael Lagoni
BESLUTNINGER KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSUDVALGET 2026-2029 DEN 07-102026
Orientering foretaget.
Fraværende:

Kilde: Helsingør Kommune, Klima- og Bæredygtighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.