Danmarkskortet over omgørelser 2025 - Resultat og behov for opfølgning

Indstilling

Administrationen indstiller,
at initiativerne beskrevet i sagsfremstillingen godkendes med henblik på styrkelse af
kvaliteten af sagsbehandlingen på de sagstyper, hvor danmarkskortet viser behov for
forbedring.

Sagsfremstilling

1. Introduktion til danmarkskortet
Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenten:
Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og
ændrer/ophæver den.

Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og
styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden.
Myndigheden skal dermed genoptage sagen og afgøre den på ny.

Der er tale om en omgørelse, hvis en sag ændres/ophæves, eller hvis den hjemvises.
Danmarkskortet består af tre forskellige opgørelser af omgørelsesprocenten:
opgørelse over alle de bestemmelser i barnets lov og serviceloven, hvor der er
administrativ klageadgang til Ankestyrelsen (inkl. børne- og voksenhandicapområdet),
særskilt opgørelse for børnehandicapområdet og
særskilt opgørelse for voksenhandicapområdet.

Det fremgår af Socialministeriets læsevejledning til danmarkskortet, at omgørelsesprocenten
viser andelen af afgjorte klagesager i Ankestyrelsen, som ændres/ophæves eller hjemvises.
Det fremgår desuden af Socialministeriets læsevejledning til danmarkskortet, at
omgørelsesprocenten derimod ikke omfatter oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke
påklages til Ankestyrelsen, og at omgørelsesprocenten dermed ikke viser hvor stor en del af
det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl eller som påklages
til Ankestyrelsen. Det fremgår derudover, at afgørelsen i en del af sagerne, som hjemvises,
ikke nødvendigvis vil blive ændres som følge af yderligere oplysninger mv., og at
omgørelsesprocenten derfor ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af
kommunernes sagsbehandling.
Se bilag 1: Læsevejledning til danmarkskort over omgørelsesprocenter i klagesager.
2. Antal årlige afgørelser i Helsingør Kommune
Det er ikke muligt helt præcist at opgøre det samlede antal afgørelser, der træffes af den
kommunale myndighed.
Center for Børn, Unge og Familier har oplyst, at der i 2025 er truffet 2957 afgørelser i
Familierådgivningen.
Center for Social Indsats og Bolig har oplyst, at afgørelserne ikke kan identificeres automatisk i
systemerne, men har skønnet, at de årligt træffer omkring 1.500 afgørelser. Dette er alene et
estimat, som ikke kan dokumenteres på baggrund af de nuværende registreringer, der
foretages i centret.
Center for Sundhed og Omsorg har tidligere anslået at der træffes ca. 21.000 årlige afgørelser,
men har oplyst, at det på baggrund af demografiudviklingen anslås, at antallet er stigende.
Set i forhold til det samlede antal årlige afgørelser er det således kun en meget lille del af

afgørelserne, som påklages og behandles i Ankestyrelsen.
3. Danmarkskortet i 2025 for Helsingør Kommune
Danmarkskortets tre forskellige opgørelser for Helsingør Kommune er indsat i to forskellige
skemaer i henholdsvis bilag 2 og bilag 3.
3.1. Bilag 2: Danmarkskortet – Helsingør i skemaform 2025
Bilag 2 viser overordnet Helsingør Kommunes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen i årene
2023-2025 fordelt på de tre forskellige opgørelser af omgørelsesprocenten.
I 2025 ses et højere antal klagesager end tidligere år. Særligt ses en stigning i antallet af
klagesager på det samlede socialområde og på voksenhandicapområdet.
Der ses desuden en stigning i omgørelsesprocenten for det samlede socialområde og for
børnehandicapområdet.
Det fremgår bl.a. af bilag 2, at Helsingør Kommune i 2025 havde 176 afgjorte sager på det
samlede socialområde (inklusive børne- og voksenhandicapområdet).
Ud af disse 176 afgjorte sager omgjorde Ankestyrelsen 99 sager, svarende til en
omgørelsesprocent på 56 %. De 56 % (99 omgørelser) fordelte sig således:
8 % af sagerne blev ændret/ophævet (14 sager).
48 % af sagerne blev hjemvist (85 sager).
Ankestyrelsen stadfæstede 44 % af de afgjorte sager (77 sager).
Til sammenligning kan det oplyses, at der på landsplan på socialområdet i 2025 var en
omgørelsesprocent på 46,8 % som fordelte sig således:
6,2 % af sagerne er ændret eller ophævet.
40,6 % er hjemvist.
Ankestyrelsen stadfæstede 53,2 % afgjorte sager på landsplan.
Afviste sager indgår ikke i det samlede antal klager.
Tallene for de særskilte opgørelser for børne- og voksenhandicapområdet fremgår desuden af
skemaet i bilag 2.
3.2. Bilag 3: Danmarkskortet – Helsingør i specificeret opgørelse 2025
Bilag 3 viser Helsingør Kommunes samlede klagesager i 2025 fordelt på de enkelte
bestemmelser i barnets lov og i serviceloven.

På børneområdet viser opgørelsen overordnet, at der i 2025 er truffet afgørelse i 32 sager. Det
fremgår, at afgørelser vedrørende tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov §§ 87-88 udgør 14
af de 32 afgjorte sager.
På voksenområdet viser opgørelsen overordnet, at der i 2025 samlet er truffet 143 afgørelser,
og at antallet er steget i forhold til sidste år. En del af stigningen kan forklares med et øget
antal klagesager vedrørende enkelte bestemmelser. Nedenfor følger centrenes bemærkninger
til udviklingen på disse bestemmelser.
3.2.1. Center for Børn, Unge og Familiers bemærkninger
For så vidt angår opfølgning på klagesager generelt, har centret oplyst følgende:
”Når en afgørelse påklages, foretages der først en revurdering i Familierådgivningen. Herefter
gennemgår vores juridiske afdeling sagen, inden den sendes videre til Ankestyrelsen. Formålet
er at sikre korrekte afgørelser, kvalificere sagsbehandlingen og så vidt muligt reducere antallet
af hjemvisninger og ændrede afgørelser.
Det er dog vigtigt at understrege, at en hjemvisning eller ændring af en afgørelse i
Ankestyrelsen ikke i sig selv er udtryk for, at den oprindelige vurdering eller resultatet var
forkert. Ankestyrelsens afgørelser giver værdifuld læring om både lovfortolkning, sagsoplysning
og sagsbehandling og bidrager dermed til at reducere tvivl i fremadrettede sager. Samtidig er
klageadgangen en vigtig del af borgernes retssikkerhed.
En hjemvisning vil ofte kunne føre til samme resultat som den oprindelige afgørelse, fordi
hjemvisningen typisk skyldes mangler i sagsbehandlingen eller i oplysningsgrundlaget, som
kommunen skal rette op på. En hjemvisning er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at
Ankestyrelsen vurderer, at selve afgørelsens resultat er forkert.”
Det fremgår som nævnt, at afgørelser vedrørende tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov §§
87-88 udgør 14 sager af de 32 afgjorte sager, hvor 3 er ændret/ophævet og 8 hjemvist.
Center for Børn, Unge og Familier har oplyst følgende:
”Center for Børn, Unge og Familier har siden Barnets lov trådte i kraft i januar 2024 arbejdet
med at omsætte den nye lovgivning til praksis. Gennemgangen af de otte hjemviste og tre
ændrede/ophævede sager viser, at manglende inddragelse af barnet eller den unge har været
den gennemgående årsag til Ankestyrelsens kritik.
Syv af børnene var 7 år eller yngre, mens yderligere to var henholdsvis 9 og 10 år. Sagerne
understreger dermed behovet for øget opmærksomhed på, at også mindre børn skal inddrages
i sager om tabt arbejdsfortjeneste. I enkelte sager er barnet blevet hørt, men børnesamtalen
var ikke fremsendt til Ankestyrelsen. Et barn havde ikke et verbalt sprog, mens forældre i flere
sager udtrykker bekymring for, at børne- og ungerådgiver skal tale med deres barn, grundet
angst hos barnet.

Gennemgangen peger på et klart læringspunkt og et behov for at styrke den eksisterende
praksis. Det er derfor flere gange blevet drøftet på personalemøder med børne- og
ungerådgiverne, med fokus på, at børn og unge skal inddrages og høres i overensstemmelse
med Barnets lov.
Det er samtidig blevet præciseret, at inddragelsen skal vedrøre selve sagen om tabt
arbejdsfortjeneste og ikke alene have karakter af en generel afdækning af barnets eller den
unges trivsel.
Der har været behov for yderligere afklaring af, hvordan der lovmæssigt korrekt kan træffes
afgørelse, hvis forældrene ikke ønsker, at barnet inddrages, og barnet eller den unge samtidig
ikke mødes i andre relevante arenaer. Ankestyrelsen har nu meldt ud, at kommunerne i
sådanne tilfælde kan være nødt til at undlade at træffe afgørelse, hvis sagen ikke er
tilstrækkeligt oplyst.”
3.2.2. Center for Social Indsats og Boligs bemærkninger
På voksenområdet er der enkelte sagstyper, som har en højere omgørelsesprocent eller et
højere antal klagesager end andre sagsområder.
Center for Social Indsats og Bolig har følgende bemærkninger til initiativer på deres område:
”Initiativer i forhold til hjemvisningerne vil være eksempelvis mere fokus på og faglig
undervisning i lovtekst og snitflader. Muligvis kan der også tages en snak med Ankestyrelsen
om, hvordan registreringerne foretages hos dem, sammenholdt med hos myndigheden, samt
undersøges nærmere, hvorfor der opstår forskelle.
Der kan være behov for en drøftelse af, hvornår Ankestyrelsen registrerer en sag som en
hjemvisning, når 90 % af den resterende sag ender med medhold.” og
”Centret arbejder med at implementere de opmærksomhedspunkter, som de har fået fra
Taskforceforløbet.
Dette betyder blandt andet, at de faglige konsulenter ugentligt har afsat tid til at gennemgå
afgørelser med afslag samt genvurderinger inden den fremsendes til borger i vores forsøg på
at blive bedre til at begrunde samt sikre at de forvaltningsretlige principper for sagsbehandling
er overholdt.”
Center for Social Indsats og Bolig har følgende generelle bemærkninger på deres område:
”Generelt i forhold til den høje klageprocent vil vi vurdere, at tilgængeligheden af AI og
ChatGPT har medvirket til et højt antal klager, da det er blevet nemmere at klage i dag end for
blot fem år siden. Borgere har tidligere i højere grad accepteret kommunens udfald af
sagsvurderingen og begrundelsen herfor, mens de i dag har redskaber til rådighed, som kan
hjælpe med at udpege konkrete punkter, som borgeren kan klage over. Løsningerne kan
vurderes som mulighedsskabende og positivt for borgeren. Det betyder ikke nødvendigvis, at
myndigheden fra den ene dag til den anden har ændret praksis eller udarbejder markant flere

afslag. Det kan i højere grad være et tegn på, at borgerne klager mere, fordi redskaberne til at
identificere og formulere klagepunkter er blevet mere tilgængelige”.
Til klagesagerne vedrørende socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 hvor, hvor 7
sager af de 9 afgjorte sager er hjemvist, har centret oplyst følgende:
”To af sagerne vedrørte samme borger, hvis klage således var indbragt for Ankestyrelsen to
gange. Endvidere vurderes det, at begrundelserne i enkelte sager i 2025 ikke i tilstrækkelig
grad har været tydelige og præcise, og at der efterfølgende er arbejdet med at styrke kvaliteten
af begrundelserne.”
Til klagesagerne vedrørende merudgifter efter servicelovens § 100, hvor 19 sager er afgjort, og
hvor 3 af disse sager er ændret/ophævet og 6 er hjemvist, har centret oplyst følgende:
”Vi afventer fortsat afgørelser i en større andel af § 100-sager, som vi blev bedt af revisionen
om at få gennemgået. Mange af sagerne er gengangere af flere omgange, hvor vi eks. får
medhold i 80 % af afgørelsen og hjemvist de 20 % til fornyet behandling (en afgørelse om
merudgifter har ofte flere del-elementer). Sådanne afgørelser registrerer AST som
hjemvisninger.”
Til klagesagerne vedrørende aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, hvor 6 ud
af 6 afgjorte sager er hjemvist, har centret oplyst følgende:
”To af sagerne vedrører den samme borger og omhandler samme ønske. Sagerne har
imidlertid været behandlet i Ankestyrelsen ad flere omgange. Borgeren fik efterfølgende
bevilget en øgning af antallet af dage.”
Til klagesagerne vedrørende botilbud efter servicelovens § 107, hvor 4 sager er afgjort, og hvor
4 sager er hjemvist, har centret oplyst følgende:
”Det kan ikke udelukkes, at den relativt høje klageprocent på botilbudsområdet blandt andet
kan hænge sammen med, at afgørelserne har væsentlig betydning for borgerens bolig- og
opholdssituation. Der ses samtidig en stigning i antallet af borgere med autisme, hvor
forældrene vurderer, at det ikke er realistisk, at den unge kan flytte hjemmefra uden et botilbud.
Endvidere vurderes det, at begrundelserne i enkelte sager i 2025 ikke i tilstrækkelig grad har
været tydelige og præcise, og at der efterfølgende er arbejdet med at styrke kvaliteten af
begrundelserne.
Endvidere vurderes det, at begrundelserne i enkelte sager i 2025 ikke i tilstrækkelig grad har
været tydelige og præcise, og at der efterfølgende er arbejdet med at styrke kvaliteten af
begrundelserne.”
3.2.3. Center for Sundhed og Omsorgs bemærkninger
Center for Sundhed og Omsorg har nedenstående bemærkninger til klagesagerne på deres
område.

Til klagesagerne vedrørende hjemmehjælp efter servicelovens § 83, hvor 9 af de 16 afgjorte
sager er stadfæstet, har centret oplyst følgende:
”Hjemmehjælp efter servicelovens § 83 (9 afgjorte og 7 hjemviste sager). Der er sket en
stigning fra 7 klager i 2024 til 16 klager i 2025. En del af stigningen kan formentlig tilskrives
revisitation ifm. rengøring, hvor flere borgere overgik til rengøring med
robotstøvsuger/gulvvasker.”
Til klagesagerne vedrørende kontante tilskud efter servicelovens § 95, hvor 4 sager er afgjort,
og hvor 3 sager er hjemvist, har centret oplyst følgende:
”Hjemvisningerne drejer sig om 2 borgersager. Vi følger området og nødvendig uddannelse
tæt. Sagerne er fælles med Center for Særlig Social Indsats og Bolig og vi prioriterer at arbejde
med helhedsvurdering og fælles afgørelser til fordel for borgeren.”
Til klagesagerne vedrørende hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvor 49 sager er afgjort,
og hvor 23 af disse er stadfæstet, mens 26 sager er hjemvist, har centret oplyst følgende:
”Hovedparten af sager er hjemvist som følge af praksisændring vedrørende
kompressionsstrømper. Ankestyrelsen traf i 2022 en afgørelse som har betydning for vurdering
af sager om kompressionsstrømper. Det blev fastslået, at produkter, hvor det primære formål
med produktet er at forbedre, vedligeholde eller hindre forringelse af det aktuelle
funktionsniveau, ikke er hjælpemidler efter serviceloven. Det har en væsentlig betydning for
borgerne, da alle kompressionsprodukter ordineres med dette formål. Vi skal behandle alle
ansøgninger med udgangspunkt i denne gældende principafgørelse uanset om det er borgere
som før har fået kompressionsprodukter i mange år eller borgere som søger for første gang.
Ankestyrelsen traf i 2024 en afgørelse som ændrede en smule på denne praksis. Ministeriet
gjorde i december 2025 Ankestyrelsen opmærksom på at afgørelsen fra 2024 ikke var i
overensstemmelse med loven og derfor blev afgørelsen ophævet og praksis fra 2022 er
gældende. En konsekvens af afgørelsen er at man i dag reelt bør betragte
kompressionsprodukter som anden medicin eller behandling man selv betaler for at mindske
hævelser i kroppen.
Det betyder at der sendes mange afslag til borgerne og dermed kommer der også mange
klager, især når man har været vant til at få et produkt.”

Retsgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 79 b.

Relation til vision og tværgående politikker
FN’s verdensmål nr. 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Helsingør Kommunes Handicappolitik.
Helsingør Kommunes Psykiatripolitik.

Økonomi/Personaleforhold

Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi eller personaleforhold.
Et arbejde med iværksættelse af initiativer og opfølgning kan holdes inden for eksisterende
opgaveløsning og budget.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Høring i Handicaprådet og Seniorrådet.
BESLUTNINGER OMSORGS- OG SUNDHEDSUDVALGET 2026-2029 DEN 06-102026
Indstillingen anbefales.
Fraværende:
Menderes Acikel
Birgitte Bergman
BESLUTNINGER SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 2026-2029 DEN 0710-2026
Indstillingen godkendt.
BESLUTNINGER BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET 2026-2029 DEN 08-102026
Indstilling godkendt.
BESLUTNINGER

Økonomi

- OG ERHVERVSUDVALGET 2026-2029 DEN 19-10-2026
Indstillingen anbefales.