Helsingør
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 26. oktober, Byrådet, Helsingør

Almengørelse af Cube

Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at udvalget beslutter, om administrationen skal udarbejde en sag om almengørelse af Cube.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Helsingør Kommune
Hvornår
Mandag 26. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles mandag 26. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Center for Børn, Unge og Familier indstiller,
at udvalget beslutter, om administrationen skal udarbejde en sag om almengørelse af
Cube.

Sagsfremstilling

Det Konservative Folkeparti har sendt et oplæg til administrationen om almengørelse af Cube:
Konservative ønsker, at sagsfremstillingen belyser en omlægning af CUBE med
udgangspunkt i følgende:
CUBE blev etableret i 2015 som en særlig socialpædagogisk og kriminalpræventiv indsats
målrettet unge i Vapnagaard, som havde betydelige udfordringer, og som ikke blev nået
tilstrækkeligt af de eksisterende tilbud.

Det ønskes belyst, om CUBE oprindeligt blev etableret som en midlertidig,
projektbaseret eller på anden måde tidsafgrænset indsats, herunder hvilke politiske
beslutninger og målsætninger der lå til grund for etableringen.

CUBE har gennem årene løst en vigtig socialpædagogisk og kriminalpræventiv opgave. En
omlægning skal derfor ikke forstås som en afvikling af den socialpædagogiske indsats
eller en nedprioritering af målgruppen.

De socialpædagogiske kompetencer og metoder, der er opbygget i CUBE, ønskes
fastholdt og i højere grad gjort til en del af kommunens almene fritids- og ungdomstilbud.
Det ønskes belyst, hvordan medarbejdere og socialpædagogiske ressourcer fra CUBE
kan anvendes i eller omkring de almene klub- og fritidstilbud, således at kompetencerne
følger de unge frem for at være knyttet til ét særskilt fysisk tilbud.

Udgangspunktet bør være, at børn og unge så vidt muligt skal være en del af almene og
brede børne- og ungefællesskaber, samtidig med at de børn og unge, som har behov for
særlig støtte, fortsat skal kunne få den.

Det ønskes derfor belyst, hvordan en almen organisering kan tilrettelægges, så de mest
udsatte unge fortsat mødes af kendte og relationsstærke voksne og ikke tabes i
overgangen fra CUBE til de almene tilbud.
Omlægningen ligger i naturlig forlængelse af den oprindelige tanke om CUBE som et
socialpædagogisk redskab, der gennem relationsarbejde hjælper de unge videre i skole,
uddannelse, fritidsjob, foreningsliv og øvrige fællesskaber.

Allerede i den tidlige evaluering af CUBE blev der peget på betydningen af, at tilbuddet ikke
bidrager til en yderligere adskillelse af ungegrupperne, men fungerer som en vej videre til det
omgivende samfund.
Ved sammenlægningen af Tetriz og CUBE blev det politisk besluttet, at der skulle være særlig
fokus på brobygning til kommunens ordinære tilbud. For de 9-11-årige blev der samtidig
truffet beslutning om overgang til de ordinære fritidstilbud.
En almen organisering kan derfor ses som det næste skridt i brobygningen: Fra at bygge
bro mellem et særtilbud og almenområdet til at placere den socialpædagogiske indsats direkte
i og omkring almenområdet.
Dette harmonerer samtidig med retningen i Masterplanen på dagtilbuds- og skoleområdet om
at bringe det specialiserede børne- og ungeområde tættere på almenområdet.

Det ønskes belyst, hvilke konsekvenser en nedlæggelse af CUBE som selvstændigt
tilbud vil have for den kriminalpræventive indsats, herunder hvordan den nuværende
tætte kontakt til unge i risikoadfærd kan fastholdes i en ny organisering.
Det ønskes ligeledes belyst, hvordan den opsøgende indsats i Vapnagaard og
Nøjsomhed kan fastholdes. En almen organisering må ikke betyde, at kommunen mister
kontakten til de unge, som endnu ikke selv opsøger de almindelige tilbud.

Administrationen bedes beskrive en eller flere konkrete modeller for, hvordan CUBEs
socialpædagogiske ressourcer kan integreres i de eksisterende almene fritids- og
ungdomstilbud.
Det bør samtidig beskrives, hvordan der sikres et fortsat tæt samarbejde mellem de
almene tilbud, SSP, skolerne, politiet, boligsociale aktører, foreninger og øvrige
relevante samarbejdspartnere.
Administrationen bedes vurdere behovet for en overgangsperiode, så unge med stærk
tilknytning til CUBE får en tryg og individuelt tilrettelagt overgang til andre fællesskaber.
Endelig ønskes de økonomiske og personalemæssige konsekvenser belyst, herunder
hvordan de nuværende ressourcer i CUBE kan følge med over i den nye organisering.

Det politiske udgangspunkt er således ikke, at indsatsen over for målgruppen skal
reduceres, men at indsatsen skal almengøres:
De socialpædagogiske kompetencer skal i højere grad ud til de unge og ind i de almindelige
fællesskaber, frem for at de unge skal ind i et særskilt uvisiteret tilbud for at få adgang til den
socialpædagogiske støtte.
Gert Dyekjær uddyber Det Konservative Folkepartis ønske på mødet.

Retsgrundlag
Udvalgets forretningsorden §6, stk.1

Relation til vision og tværgående politikker
Sagen har relation til Vision 2030 herunder at åbne muligheder for fællesskaber, der øger
livskvaliteten.

Økonomi/Personaleforhold
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

Kommunikation/Høring/Borgerinddragelse
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation, høring eller borgerinddragelse.
BESLUTNINGER BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET 2026-2029 DEN 08-092026
Et flertal, Kasper Hovgaard, Knud Vinther Hansen og Gert Dyekjær (C) samt Stine Eising
(I) godkendte indstillingen.
Emilie Schumacher (Ø), Silas Drejer (A) og Bente Borg Donkin (F) stemte imod
indstillingen og begærede sagen i Byrådet med følgende bemærkning:

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemmer imod, fordi vi ikke
ønsker at risikere en nedlæggelse af Cube. Cube når unge, som almene tilbud ikke i
tilstrækkelig grad når i dag. Vi ønsker stærkere brobygning og udbredelse af indsatsen,
men ikke på bekostning af Cubes trygge, relations bårne og kriminalpræventive indsats.
BESLUTNINGER

Økonomi

- OG ERHVERVSUDVALGET 2026-2029 DEN 19-10-2026
Noah James Donkin (F) stillede følgende ændringsforslag:
at administrationen skal inddrage Ungdomsskolen i udarbejdelsen af et forslag, hvor
ungdomsskolen skal arbejde sammen med Cubes medarbejdere, Villa 5 og
Skaterparken.
For stemte: Noah James Donkin (F), Benedikte Kiær (C), Jens Bertram (C), Thomas
Horn (A), Knud Mogensen (B), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Schumacher (Ø).
Imod stemte: Ulla Kokfelt (O), Mette Lene Jensen (V) og Marlene Harpsøe (Æ).
Stine Eising (I) undlod at stemme.
Forslaget blev vedtaget.

Kilde: Helsingør Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.