Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 26. august, Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, Herlev

Sammenlægning af vejlederfunktioner

I budgetaftalen for 2025 blev der afsat midler til henholdsvis en “ældrevejleder” og en “digital vejleder”, samt en indsats målrettet digitalt udfordrede socialt udsatte borgere. Disse stillinger foreslås i forbindelse med budget 2027, at sammenlægges for at finde en besparelse på 600.000 kroner.

Ældre og sundhedDet socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, Herlev Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at forslag om sammenlægning af vejlederfunktioner, indgår til prioritering ved den politiske budgetproces for 2027.

Sagsfremstilling

Som led i at finde en besparelse på 600.000 kr. i budget 2027 foreslås det, at sammenlægge den digitale vejlederfunktion og ældrevejlederfunktionen.
De to vejledere har forskellige kerneopgaver, hvor den digitale vejleder primært understøtter borgere med digitale udfordringer, mens ældrevejlederen ofte varetager længerevarende og komplekse borgerforløb, men der er også overlap i typen af opgaver og målgruppen.
Den digitale vejleder har betjent 912 borgere siden opstarten i september 2025, mens ældrevejlederen har haft 471 henvendelser siden marts 2025. Ved en sammenlægning af vejlederfunktionerne må det forventes, at nogle af de opgaver, som vejlederfunktionerne i dag løser, i højere grad vil skulle håndteres af andre fagområder i Herlev Kommune.
Det er forvaltningens vurdering, at en sammenlægning af de to vejlederfunktioner vil kunne skabe én samlet indgang for borgere, der har behov for støtte i kontakten med kommunen og andre offentlige myndigheder.
I bilag 1 og 2 beskrives henholdsvis den digitale vejlederfunktion og ældrevejlederfunktionen, herunder funktionernes formål, arbejdsopgaver og målgrupper. Bilagene har til formål, at give et nærmere indblik i de typer af opgaver og målgrupper, som funktionerne understøtter.
Sagen behandles sideløbende i Sundheds- og Ældreudvalget.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.

Økonomi

Sammenlægningen af vejlederfunktionerne vil give en årlig besparelse på 600.000 kr.
Beslutningskompetence
Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget

Beslutning

Tiltrådt.

Kilde: Herlev Kommune, Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.