Individuel Planlagt Job med Støtte for aktivitetsparate ledige over 30 år

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at godkende at ’Flere i job og trivsel med IPS’ indgår i prioritering ved den politiske budgetproces for 2027.

Sagsfremstilling

Med beskæftigelsesreformen omlægges indsatsen for aktivitetsparate borgere, så kontaktforløbet i mindre grad er bundet af lovfastsatte proceskrav. Reformen medfører et betydeligt opgavebortfald på området. Som følge heraf bortfalder funktionen som koordinerende sagsbehandler, ligesom forskellige former for mentorstøtte og øvrige håndholdte indsatser enten bortfalder eller reduceres. Jobcentret skal samtidig tage stilling til, hvilke borgere med komplekse sociale, psykiske eller sundhedsmæssige udfordringer, der kan fritages fra indsatser i beskæftigelsessystemet.
For disse borgere vil støtte- og hjælpebehov i højere grad skulle håndteres gennem kommunens socialog sundhedsområder. Dette kan give en betydeligt øget risiko for, at denne gruppe borgere kan komme til at stå varigt uden for arbejdsmarkedet og samfundets fællesskaber.
Forslag om udvidet IPS-indsats I Herlev Kommune er der gode resultater med IPS-indsatsen (Individuelt Planlagt Job med Støtte) for unge under 30 år. IPS er en evidensbaseret og virksomhedsrettet metode målrettet personer med en psykisk diagnose eller sårbarhed, som ønsker og er motiverede for at komme i job eller uddannelse. Det foreslås at udvide indsatsen til også at omfatte aktivitetsparate ledige over 30 år. Her ses et stort potentiale i at få flere ledige i beskæftigelse enten helt eller delvist.
Målgruppen for indsatsen har udfordringer som ofte er en følge af svære sindslidelser eller psykisk sårbarhed (f.eks. med symptomer som angst, depression, tendens til isolation, sociale problemer). Personer med komplekse problemer ud over ledighed oplever ofte, at skulle navigere mellem flere indsatser og fagpersoner.
En håndholdt IPS-indsats tager i højere grad højde for den enkeltes motivation og udfordringer, og sikrer tværgående koordinering med virksomheder, psykiatri (kommunal og regional) og relevante tilbud i civilsamfundet. Indsatsen understøtter at flere med psykisk sygdom eller sårbarhed finder vej ind i fællesskaber, job og trivsel. Dermed forebygges også, at sociale udfordringer udvikler sig til mere komplekse problemer.
Et tæt samarbejde mellem jobcentret og socialpsykiatrien understøtter borgernes muligheder for at indgå i fællesskaber, cafetilbud og gruppeforløb der, der kan understøtte borgernes ressourcer til at komme

tættere på arbejdsmarkedet.
Investeringen er dimensioneret til løbende, at omfatte 20 borgere ad gangen over tre år samt et tværgående kompetenceforløb for medarbejdere og ledere fra beskæftigelses- og socialområdet. Kompetenceforløbet har fokus på IPS-metoden samt samarbejde om mere helhedsorienterede borgerforløb.
Lovgrundlag
Intet at bemærke.

Økonomi

Investeringen vil indgå i prioritering af forslag til den politiske budgetproces for 2027.

I 1.000 kr. Arbejdsmarked og Borgerservice 1 stilling Frikøb hos Socialpsykiatrien Kursus Besparelse på kontanthjælp I alt (kassefinansiering)

I alt

Varig?
nej nej nej nej

Under forudsætning af, at cirka 12 fuldtidspersoner opnår lønnede timer vil kommunen opnå en akkumuleret besparelse på i alt ca. 880.000 kr. over fem år.

Besparelsen realiseres primært gennem en øget grad af lønnede timer i målgruppen som følge af forløbet. Sekundært vil der for en del af målgruppen skabes en mindre besparelse ved, at en større andel kommer i fleksjob. Der kan desuden være afledte besparelser på udgifter til f.eks. friplads til institution, boligstøtte mv.

Ændringer som følge af kontanthjælpsreformen Ved indførelsen af kontanthjælpsreformen den 1. juli 2025, blev der indført en lempeligere indtægtsmodregningsmodel, hvorved borgere på forhøjet sats fik ret til et fribeløb på 2.700 kr. (2026 niveau), som ikke må modregnes i deres kontanthjælp. Derudover er det blot 65% af indtægten, der overstiger de 2.700 kr., som må modregnes i kontanthjælpen.

Tidligere beregningsmetode tog udgangspunkt i hvor mange timer kontanthjælpsmodtageren havde arbejdet, og det var timerne der udgjorde fradraget, så en kontanthjælpsmodtager havde et indtægtsfradrag, der ikke blev modregnet, svarende til 31,46 kr. (2025 niveau) pr. arbejdstime. Havde en borger arbejdet 10 timer, så var det 314,60 kr. der ikke blev modregnet i kontanthjælpen, modsat nu, hvor det altid er 2.700 kr., der ikke bliver modregnet.

Hvis en borger i dag har arbejdet to timer med en løn på samlet 500 kr., så vil der ikke ske modregning i kontanthjælpen. Tidligere hvis en borger havde arbejdet to timer med en løn på 500 kr., så ville der ske modregning med 437,08 kr. (500 – 2x31,46).

Som følge af de nye regler i kontanthjælpsreformen vil kommunen derfor opnå en mindre økonomisk gevinst, når borgere kommer i lønnede timer.
Beslutningskompetence
Bekæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget

Beslutning

Tiltrådt.