Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 27. august, Kommunalbestyrelsen, Herlev

Budget- og Regnskabsregulativ - Principper for økonomistyring

Budget- og Regnskabsregulativet, som er Herlev Kommunes regelsæt for økonomistyring er blevet revideret med tilpasninger af administrativ og redaktionel karakter.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Det Konservative Folkeparti (C) og Liberal Alliance (I) stiller følgende ændringsforslag: Det Konservative Folkeparti (C) og Liberal Alliance (I) stiller forslag om, at institutionerne pr. automatik kan overføre opsparede midler op til 2%. Forkastet med 13 stemmer imod (A, F, Ø) og 6 stemmer for (C, I, O, V). Venstre (V) stiller følgende ændringsforslag: Venstre (V) ønsker at fastholde grænsen på 1% for automatisk overførsel af merforbrug. Forkastet med 17 stemmer imod (A, C, F, I, O, Ø) og 2 stemmer for (V).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at Budget- og Regnskabsregulativet godkendes.

Sagsfremstilling

Budget- og Regnskabsregulativets overordnede formål er at sikre gode rammer for styring af kommunens økonomi og derigennem understøtte transparente arbejdsgange. Regulativet beskriver de bindende rammer for kommunens økonomistyring og regnskabsvæsen i henhold til Styrelsesloven. Det fastlægger de økonomiske rammer, interne kontroller og det konkrete budget- og ledelsesansvar.
Det reviderede Budget- og Regnskabsregulativ er vedlagt og ændringerne er beskrevet nedenfor.
Korrektur- og konsekvensrettelser Forvaltningen har fortages følgende konkrete korrektur- og konsekvensrettelser i regulativet:
Side 5: "koordinationsgruppen" ændres til "direktionen". Side 9: automatisk overførsel af merforbrug ændres fra 1% til 2%. Side 13: grænsen for forelæggelse af anlægsregnskab ændres fra 500.000 kr. til 2.000.000 kr. Side 13: grænsen for forelæggelse af anlægsregnskab med mer- eller mindreforbrug i forhold til anlægsbevillingen ændres fra 100.000 kr. til 200.000 kr. Side 15: den nyoprettede centrale betalingsenhed tilføjes som bilag til afsnit 9. Bilag side 2: Bilag afsnit 3.4 - tabel som viser bevillingsniveauet i kommunen er tilrettet. Bilag side 5: Bilag afsnit 8.5 - proces for og styringer af anlægssager er tilpasset til den reviderede proces, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 18. marts 2026. Det bemærkes dog, at beløbsgrænsen for forelæggelse af anlægsregnskab (jf. regulativets side 13) hæves fra 500.000 kr. til 2.000.000 kr.
Retningslinjer for budgetoverførsler Forvaltningen foreslår, at reglerne for automatisk overførsel af merforbrug imellem budgetårene skal lempes fra 1% til 2% af hensyn til fleksibiliteten. I et budget på 70 mio. kr. vil det svare til 1,4 mio. kr
Retningslinjerne for adgang til at overføre mer- og mindreforbrug imellem budgetårene (afsnit 3.5): Overførsel af mindreforbrug: kræver begrundet ansøgning i oktober. Uansøgte midler overføres ikke. Merforbrug under 2%: overføres automatisk Merforbrug over 2%: kræver en godkendt handleplan for nedbringelse. Planen sendes til Stab for Økonomi og Indkøb og godkendes af direktøren.

Godkendelse: direktionen godkender overførslerne ved årsafslutning, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer den endelige beslutning om tillægsbevilling. Undtagelser: ubrugte puljemidler, gaver, fondsbevillinger, samt anlægsprojekter overføres automatisk.
Beløbsgrænser i OPUS Beløbsgrænserne i OPUS fastsætter det maksimale beløb, en medarbejder kan godkende ved fakturahåndtering, hvilket sikrer overensstemmelse imellem økonomisk ansvar og godkendelseskompetence.
De nuværende beløbsgrænser blev i hovedtræk fastsat den 15. juni 2017 i forbindelse med en forenkling af bilagsbehandlingen. Forvaltningen vurderer at disse standardgrænser ikke er hensigtsmæssige i forhold til organisationens nuværende struktur. For at skabe en bedre sammenhæng imellem budgetansvar og godkendelseskompetence foreslår Forvaltningen, at opdele den nuværende generelle lederkategori i to niveauer:
1. Ledere under funktionsledere beholder beløbsgrænsen på 1.000.000 kr. 2. Funktionsledere med direkte reference til direktører tildeles en beløbsgrænse på 5.000.000 kr.
Stab for Økonomi og Indkøb varetager den løbende vedligeholdelse af regulativet, hvor redaktionelle ændringer og bilag godkendes administrativt, imens principielle og organisatoriske ændringer forelægges politisk.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 7. Her står beskrevet, at de nærmere regler for indretning af kommunens kasse- og regnskabsvæsen fastsættes i et regulativ.

Økonomi

Intet at bemærke.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen

Beslutning

Det Konservative Folkeparti (C) og Liberal Alliance (I) stiller følgende ændringsforslag:
Det Konservative Folkeparti (C) og Liberal Alliance (I) stiller forslag om, at institutionerne pr. automatik kan overføre opsparede midler op til 2%.
Forkastet med 13 stemmer imod (A, F, Ø) og 6 stemmer for (C, I, O, V).
Venstre (V) stiller følgende ændringsforslag:

Venstre (V) ønsker at fastholde grænsen på 1% for automatisk overførsel af merforbrug. Forkastet med 17 stemmer imod (A, C, F, I, O, Ø) og 2 stemmer for (V). Venstre (V) stiller følgende ændringsforslag: Venstre (V) ønsker at fastholde at anlægsregnskaber over 500.000 kr. forelægges politisk. Forkastet med 15 stemmer imod (A, C, F, Ø) og 4 stemmer for (I, O, V). Den oprindelige indstilling tiltrådt med 17 stemmer for (A, C, F, I, O, Ø) og 2 stemmer imod (V). Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 12. august 2026, pkt. 151: Det Konservative Folkeparti (C) og Liberal Alliance (I) stiller følgende ændringsforslag: Det Konservative Folkeparti (C) og Liberal Alliance (I) stiller forslag om, at institutionerne pr. automatik kan overføre opsparede midler op til 2%. Forkastet med 5 stemmer imod (A, F, Ø) og 2 stemmer for (C, I). Den oprindelige indstilling tiltrådt med 6 stemmer for (A, F, I, Ø) og 1 imod (C).

Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.