Specialundervisning på skolerne i 2026

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At orientering om forventet ny lovgivning på inklusions- og specialundervisningsområdet tages til efterretning.
2. At påbegynde tilpasningen af praksis i forhold til den kommende lovændring og ved at skolerne finansierer 50 pct. af enkeltintegration fra den 1. januar 2026 og frem på elever visiteret før 1. maj 2026, og 100 pct. af ny-visiterede elever (visiteret efter den 1. maj 2026)

Sagsfremstilling

Det forventes, at Folketinget inden sommeren 2027 vedtager nye regler om fravær og specialundervisning i folkeskolen med virkning fra skoleåret 2027/2028. Lovgivningen udspringer af den lovforberedende ekspertgruppes arbejde om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet. Ekspertgruppen blev nedsat som en del af folketingets arbejde med kvalitetsprogrammet på folkeskoleområdet.
Den kommende lovgivning indebærer et skifte fra fokus på visitation og regelstyring til øget vægt på tidlig, fleksibel og forebyggende støtte i den almene undervisning. Den nuværende skelnen mellem almenundervisning og specialundervisning i almenklassen ophæves med henblik på at understøtte, at flere elever kan forblive i og trives i almenmiljøet.
Den gældende praksis er kendetegnet ved en opdeling, hvor støtte under ni ugentlige timer varetages og finansieres af skolen, mens støtte over ni timer kræver en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) og ofte organiseres som specialundervisning eller i særlige tilbud. Denne struktur indebærer en relativt fast opdeling mellem almen- og specialundervisning, som i praksis kan begrænse mulighederne for at tilrettelægge en fleksibel og sammenhængende indsats omkring den enkelte elev og helt konkret indebærer dette, at behov for støtte over ni undervisningstimer ugentligt udløser krav om PPV.
Det bemærkes at, elever, hvis udvikling forudsætter særlige hensyn eller støtte, tilbydes med den nye lovgivning fortsat specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser eller på specialskoler i henhold til folkeskolelovens § 3.
Med kommende lovgivning vil al specialpædagogisk støtte som udgangspunkt skulle tilrettelægges og leveres af skolerne, medmindre der er behov for henvisning til et specialiseret tilbud, herunder specialskole.

Forslag om ny praksis og finansiering Formålet med forslaget om ny praksis er, at Herlev Kommunes skoler allerede nu påbegynder omstillingen til en mere fleksibel og sammenhængende indsats omkring de enkelte elever. Dette vil styrke elevernes deltagelsesmuligheder i almenmiljøet og sikre, at støtten gives tættere på den daglige undervisning. En mere integreret tilgang til specialpædagogisk bistand giver bedre forudsætninger for at arbejde differentieret og løbende tilpasse indsatsen til elevens behov, frem for at være bundet til faste organisatoriske rammer.
Aftaleparterne har med budgetaftalen for Herlev Kommune for 2026 givet midler til bl.a. at styrke fagligheden og kvaliteten i undervisningen på kommunens skoler. Det vurderes, at den styrkede almene undervisning vil betyde, at flere børn kan trives i de almene fællesskaber, og at de børn der har behov for støtte vil profitere af en mere fleksibel indsats etableret tæt på den daglige undervisning, medarbejderne omkring den enkelte elev og klasse og det samlede almenmiljø.
Med nærværende forslag tages der forskud på den forventede praksisændring i den kommende lovgivning, som samtidig taler ind i de ambitioner for skoleområdet som aftaleparterne blev enige om i forbindelse med budget 2026.
I april 2026 har der været drøftelser med skolerne om skolernes finansiering af halvdelen af udgifterne til elever visiteret før 1. maj 2026 i første halvår af 2026, samt en fremadrettet finansiering af en større andel af den specialpædagogiske bistand og specialundervisning over ni timer tildelt elever i den almene folkeskole. I alt drejer det sig om 47 elever. Omlægningen af finansieringen er skrevet ind i handleplanen for Tværfaglige indsatser.
Det ses, at flere andre kommuner bevæger sig i samme retning, hvor skolerne via forskellige modeller finansierer enten dele af eller hele udgiften til støttende indsatser tæt på almenmiljøet. Det gælder fx. Københavns Kommune, Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune.
Med den drøftede finansieringsmodel, der påvirker skolernes budgetter, forventes det fortsat at skolerne holder budgettet i 2026.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Forslaget indebærer, at skolerne betaler 50 pct. af enkeltintegration fra den 1. januar 2026 og frem på elever visiteret før den 1. maj 2026, og 100 pct. af ny-visiterede (fra den 1. maj 2026) elever. Dette reducerer merudgifterne under Tværfaglige indsatser med 2,6 mio. kr. i 2026, 3,683 mio. kr. i 2027 og 5,2 mio. kr. fra 2028 og frem. Udgangspunktet er udgiften til visiteret enkeltintegration i 2026. I alt 5,2 mio. kr.

Skolerne Tværfaglige indsatser I alt

Beslutning

Ad 1.: Taget til efterretning.
Ad 2.: Tiltrådt med 4 stemmer for (A, C) og 3 stemmer i mod (F, I, Ø).
SF - Socialistisk Folkeparti (F), Liberal Alliance (I) og Enhedslisten (Ø) ønskede følgende stemmeforklaring:
Vil ikke lave besparelser på det specialiserede område før vi kan se effekten af styrkelsen af almenområdet.
Beslutning fra Skole- og Uddannelsesudvalget, 25. august 2026, pkt. 72: Ad 1.: Taget til efterretning.
Ad 2.: Forkastet med 3 stemmer imod (F, I, Ø) og 3 stemmer for (A). 1 undlod at stemme (C).
Stemmeforklaring fra F, I og Ø: Vil ikke lave besparelser på det specialiserede område før vi kan se effekten af styrkelsen af almenområdet.