Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 9. september, Kommunalbestyrelsen, Herlev

Frigivelse af midler til forskønnelse af Herlev Bymidte 2026

I budget 2026 er der afsat 4,5 mio. kr. til forskønnelse af Herlev Bymidte, hvoraf 1 mio. kr. blev tilbageført til kassen af kommunalbestyrelsen den 15. april 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der fra anlægsmidlerne til ’Herlev Bymidte’ i 2026, afsættes 2,9 mio. kr. til forskønnelse ved udskiftning, reparation og ensretning af byinventar samt revitalisering af grønne elementer og opretning af belægning i Herlev Bymidte.
  • Der frigives 2,4 mio. kr. fra ’Herlev Bymidte’ til en gennemførelse af de prioriterede projekter i 2026.
  • 0,6 mio. kr. til en helhedsplan for forskønnelse af bymidten tilbageføres til kommunekassen.
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. SF - Socialistisk Folkeparti (F) stillede følgende ændringsforslag: At 0,6 mio. kr. fastholdes i budgettet til en helhedsplan for forskønnelse af bymidten. Ændringsforslag forkastet med 14 stemmer imod (A, C, I, O, V) og 5 stemmer for (F, Ø). Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt med 14 stemmer for (A, C, I, O, V) og 5 stemmer imod (F, Ø).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At der fra anlægsmidlerne til ’Herlev Bymidte’ i 2026, afsættes 2,9 mio. kr. til forskønnelse ved udskiftning, reparation og ensretning af byinventar samt revitalisering af grønne elementer og opretning af belægning i Herlev Bymidte.
2. At der frigives 2,4 mio. kr. fra ’Herlev Bymidte’ til en gennemførelse af de prioriterede projekter i 2026.
3. At 0,6 mio. kr. til en helhedsplan for forskønnelse af bymidten tilbageføres til kommunekassen.

Sagsfremstilling

I budget 2026 er der afsat 4,5 mio. kr. til ’Herlev Bymidte’ til forskønnelse af byrum ved Herlev Bymidte efter om- og tilbygning, samt trafikforanstaltninger som følge af ombygning af Herlev Bygade. Budgetaftalen for 2026 indeholder desuden en beslutning om, at forvaltningen i samarbejde med de lokale butikker, i og omkring Bymidten, udarbejder en plan for forskønnelse af Bymidten og et attraktivt byrum.
Anbefalede initiativer Med fokus på bæredygtighedm samt et grønnere og mere sammenhængende helhedsindtryk af Herlev Bymidte foreslår forvaltningen følgende initiativer, finansieret af midlerne til Herlev Bymidte i 2026:
44 ud af 51 bænke udskiftes eller repareres, 39 affaldsstativer udskiftes og 81 cykelstativer udskiftes. Farver på lak på al byinventaret ensrettes. Ensretning af vejnavneskilte, forenkling af færdselstavler og lakering af master til trafiklys i Bymidten, så alle master til vejskilte og trafiklys har samme farve. Udvalgte grønne elementer revitaliseres og der tilføres nye bede. Der oprettes belægning udvalgte steder.
Det samlede overslag på ovenstående er 2,9 mio. kr., se vedhæftede bilag 1, 2 og 3 for kortbilag samy forsvaltningens forslag til forskønnelse af byinventar og udearealer i Herlev Bymidte.
Forvaltningen foreslår, at udarbejdelsen af en forskønnelsesplan for Herlev Bymidte udsættes, indtil der

samtidig er afsat anlægsmidler til, at realisere de tiltag som planen måtte indeholde. Forvaltningen vurderer, at det vil koste ca. 0,6 mio. kr. at udarbejde en forskønnelsesplan.
Tidsplan Herlev Kommune har rammeaftaler med leverandører af alle de beskrevne ydelser på byinventar. Desuden har Herlev Kommune kontrakt med Idverde på enhedspriser for diverse mindre anlægsydelser med plante- og belægningsopgaver. Dermed kan arbejdet igangsættes umiddelbart efter kommunalbestyrelsens beslutning.
Lovgrundlag
Vejlovens §8; "Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver".

Økonomi

Der er afsat 4,5 mio. kr. i budget 2026 til ’Herlev Bymidte’. Heraf anbefaler forvaltningen, at der afsættes 2,9 mio. kr. til udskiftning, reparation og ensretning af byinventar samt revitalisering af grønne elementer og opretning af belægning i Bymidten.
0,5 mio. kr. blev frigivet ved budgetvedtagelsen af budget 2025, hvorfor forvaltningen anmoder om frigivelse af de resterende 2,4 mio. kr.
Der er allerede tilbageført 1 mio. kr. til kommunekassen af kommunalbestyrelsen den 15. april 2026, og med denne sag indstilles det yderligere at tilbageføre 0,6 mio. kr., som var tiltænkt forskønnelsesplanen, til kommunekassen.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen

Beslutning

SF - Socialistisk Folkeparti (F) stillede følgende ændringsforslag: At 0,6 mio. kr. fastholdes i budgettet til en helhedsplan for forskønnelse af bymidten.
Ændringsforslag forkastet med 14 stemmer imod (A, C, I, O, V) og 5 stemmer for (F, Ø).
Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt med 14 stemmer for (A, C, I, O, V) og 5 stemmer imod (F, Ø).
Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 2. september 2026, pkt. 180: SF - Socialistisk Folkeparti (F) stillede følgende ændringsforslag: At 0,6 mio. kr. fastholdes i budgettet til en helhedsplan for forskønnelse af bymidten.

Ændringsforslag forkastet med 5 stemmer imod (A, C, I) og 2 stemmer for (F, Ø).
Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt med 5 stemmer for (A, C, I) og 2 stemmer imod (F, Ø).
Beslutning fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget , 24. august 2026, pkt. 92: SF - Socialistisk Folkeparti (F) stillede følgende ændringsforslag: At 0,6 mio. kr. fastholdes i budgettet til en helhedsplan for forskønnelse af bymidten.
Ændringsforslag forkastet med 4 stemmer imod (A, V) og 3 stemmer for (C, F, Ø).
Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Ad 3.: Tiltrådt med 4 stemmer for (A, V) og 3 stemmer imod (C, F, Ø).

Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.