Besluttet 9. september, Kommunalbestyrelsen, Herlev
Godkendelse af udkast til Rottehandlingsplan 2027–2030
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til Rottehandlingsplan 2027-2030 for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Herlev Kommune, som hermed forelægges til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kort fortalt
- Forslaget
- Rottehandlingsplan 2027-2030 godkendes. 2. At det godkendes, at takstgrundlaget for rottebekæmpelse fra 2027, fastsættes til en fast afgift
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Ikke tilstede: Henrik Hilleberg (C) Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 2. september 2026, pkt. 181: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt. Beslutning fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget , 24. august 2026, pkt. 90: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At Rottehandlingsplan 2027-2030 godkendes. 2. At det godkendes, at takstgrundlaget for rottebekæmpelse fra 2027, fastsættes til en fast afgift
pr. ejendom på 149 kr., en variabel afgift pr. kvadratmeter på 1,38 kr. op til 250 m2, og en variabel afgift pr. kvadratmeter på 0,69 kr. over 250 m2, og at dette indarbejdes i takstbladet for budget 2027.
Sagsfremstilling
Herlev Kommune skal minimum hvert tredje år, udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i henhold til bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til Rottehandlingsplan 2027-2030 til kommunalbestyrelsens godkendelse. Se vedhæftede bilag. Rottehandlingsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med den gældende rottebekendtgørelse fra 2024, herunder de opdaterede krav til handlingsplanens indhold, og den ændrede model for finansiering af den kommunale rottebekæmpelse.
Rottehandlingsplanen skal offentliggøres på Herlev Kommunes hjemmeside og skal give borgere, virksomheder og andre interesserede et indblik i:
Borgeres og virksomheders forpligtelser i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Kommunens prioriteringer og indsatser på området.
Indsatsområder i Rottehandlingsplan 2027-2030 Herlev Kommune oplever – ligesom mange andre kommuner – fortsat udfordringer med rotter i byområder. Særligt ældre kloaksystemer, bygge- og anlægsaktiviteter, fortætning af byen samt uhensigtsmæssig håndtering af affald og fodring kan medvirke til øget rotteaktivitet.
Indsatsområder for forebyggelse og bekæmpelse i Rottehandlingsplanen er på den baggrund følgende:
1. Forebyggelse ved kommunale institutioner: Indsatsen bygger videre på kommunens tidligere arbejde med elektroniske fælder ved institutioner. Indsatsen udvides blandt andet med rottesikring af krybberum.
2. Forebyggelse ved bygge- og anlægsarbejder: Indsatsen bygger videre på den tidligere indsats om dialog og oplysning. Der udsendes informationsmateriale om forebyggelse af rotter i forbindelse med godkendelse af anmeldelse om bygge- og anlægsaffald.
3. Naturlig forebyggelse i grønne områder: Herlev Kommune vil i samarbejde med blandt andet Dansk Ornitologisk Forening arbejde med naturbaserede forebyggende tiltag, herunder opsætning af rovfuglestolper og fuglekasser i udvalgte grønne områder.
4. Information og vejledning: Kommunen vil styrke information og vejledning til borgere, virksomheder, boligforeninger, mm. med fokus på forebyggelse af rotter. Som led i indsatsen, stiller kommunens rottefaglige medarbejder sig til rådighed med et aktivt tilbud om, at komme ud og afholde oplæg eller foredrag for interesserede grupper om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Herlev Kommune følger løbende udviklingen i forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter.
Bæredygtighed Handlingsplanen indeholder et afsnit om bæredygtighed i rottebekæmpelsen med fokus på, blandt andet anvendelse af elbiler, genbrug af udstyr og udviklingen af nye bekæmpelsesmetoder.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, BEK nr. 991 af 21. august 2024. Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025.
Økonomi
Rottebekæmpelse er et takstfinansieret område. Alle udgifter forventes afholdt inden for området for rottebekæmpelse. Rottebekæmpelsesområdet er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet.
Rottegebyret har i en periode generet et overskud på 0,5 mio. kr. i Herlev Kommunes favør. Overskuddet vil i perioden 2027-2030 blive afviklet ved at sænke rottegebyret, så ordningen for rottebekæmpelse budgetteres med en årlig afvikling på 167.000 kr. Herved forventes det opsparede overskud at være afviklet inden 2030, hvor der på ny tages stilling til gebyrets størrelse.
For 2027 er rottebekæmpelsesgebyret i Herlev Kommune blevet genberegnet. På baggrund af den stigende bygningsmasse samt afviklingen af mellemværendet på rottebekæmpelsen falder taksterne.
Rottebekæmpelse i hele kr.
Takst 2026
Rottebekæmpelse fast afgift pr. ejendom. 172,00
Afgift variabel sats pr. kvadratmeter til og 1,54
med 250 kvm.
Afgift variabel sats pr. kvadratmeter over 0,77
250 kvm.
Udvikling i pris -23,00 -0,16
Beslutning
Ikke tilstede: Henrik Hilleberg (C)
Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 2. september 2026, pkt. 181: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt.
Beslutning fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget , 24. august 2026, pkt. 90: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt.
Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.