Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Herlev

Tids- og procesplan for udvikling af ny elitesatsningsmodel

Kommunalbestyrelsen besluttede den 13. maj 2026, i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler i elitesatsning for sæson 2026/2027, at der skal udarbejdes en ny model for elitesatsningsarbejdet med implementering fra sæson 2027/2028.

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Herlev Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at tids- og procesplanen for udvikling af en ny elitesatsningsmodel godkendes.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede den 13. maj 2026, at forvaltningen skal udarbejde et forslag til en ny model for elitesatsningsarbejdet. Modellen skal danne grundlag for samarbejdsaftalerne fra sæson 2027/2028 og frem. En ny model for elitesatsningen skal have ambitioner om, at optimere talent- og elitemiljøerne i Herlev Kommune.
Processen indledes med erfaringsindsamling fra de foreninger/virksomheder, som er en del af den nuværende eliteidrætssatsning. Forvaltningen vil herudover indsamle erfaringer og inspiration fra andre kommunale støttemodeller til talent- og elitesporten. På baggrund af dette udarbejdes mulige modeller, til drøftelse i Kultur-, Idræt-, og Fritidsudvalget og efterfølgende til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen.
Tids- og procesplan September 2026: Erfaringsindsamling med nuværende foreninger/virksomheder og andre kommuner med lignende støtteordninger.
December 2026: Drøftelse i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget af mulige modeller for ny eliteidrætssatsning.
Februar og marts 2027: Endelig godkendelse i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Økonomi- og Planlægningsudvalget og i kommunalbestyrelsen.
Marts 2027: Implementering af ny model gældende fra sæson 2027/2028 og frem.
Lovgrundlag
Ikke lovbestemt intern tilrettelæggelse af kommunens opgaver.

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutningskompetence
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Beslutning

Tiltrådt.

Kilde: Herlev Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.