Besluttet 21. september, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Herlev
Program for Skumring i Herlev 2026
Forvaltningen fremlægger programmet for Skumring i Herlev Kommune 2026 til orientering. Skumring er et gratis kulturarrangement i Byparken fredag den 2. oktober 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Herlev Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Skumring i Herlev Kommune afholdes fredag den 2. oktober 2026 kl. 15.30 til 17.45 i Byparken ved Hjulmandens Hus.
Arrangementet skaber kulturaktiviteter og fællesskab i det offentlige rum, og byder på en række gratis aktiviteter, der inviterer børn og deres voksne til at deltage.
Programmet er sammensat i samarbejde med kommunens kulturinstitutioner og lokale aktører og kombinerer musik, kunst, leg og fælles oplevelser. Herlev Billedskole og Gammelgaard står for kreative workshops, hvor børn og familier selv er aktive medskabere.
Herlev Billedskole afholder workshoppen "Vær din egen tegnedetektiv, (op)find et mytisk væsen", hvor deltagerne med forstørrelsesglas undersøger billeder og henter inspiration til, at skabe fantasifulde væsner gennem tegning.
Gammelgaard står bag workshoppen "Mal solen til Herlevs Skumringsaften", hvor børn og voksne maler hver deres personlige fortolkning af solen. De individuelle værker samles til ét stort fælles kunstværk, som efterfølgende udstilles i parken ved Gammelgaard i forbindelse med udstillingen "Solen er så rød mor".
Herlev Musikskoles kor medvirker med musikalske indslag, og dagens hovedoplevelse er familieforestillingen "Kristian og Ramasjang Mysteriet". Lokale spejdere står for spejderaktiviteter, og derudover er der skattejagt og varm kakao.
Biblioteks- og kulturchef Thomas Angermann præsenterer sagen på mødet.
Lovgrundlag
Ikke lovbestemt intern tilrettelæggelse af kommunens opgaver.
Økonomi
Der er i budget 2026 afsat 175.000 kr. til planlægning og gennemførelse af Skumring i Herlev Kommune. Arrangementet afholdes inden for den afsatte økonomiske ramme.
Beslutningskompetence
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Herlev Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.