Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, Herlev

Forslag til principper for bæredygtigt byggeri i kommunale bygninger i Herlev

På baggrund af erfaringerne fra de seneste år, præsenterer forvaltningen et forslag til "Principper for bæredygtigt byggeri i kommunale bygninger - sådan gør vi i Herlev Kommune" med henblik på, at tydeliggøre hvordan Herlev Kommune som bygherre og bygningsejer arbejder med bæredygtigt byggeri.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, Herlev Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt med tilføjelse af endnu et princip: Ved større renoveringsprojekter indgår altid vurdering af, at bidrage til energieffektiviseringer i bygningsdrift samt bæredygtige energikilder, herunder særligt solceller og mulighed for batteri. Ved nybyg vil det altid blive vurderet om solceller på taget kan indgå i projektet. Oplæg vist på mødet er vedhæftet i revideret version.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at forslag til principper for bæredygtigt byggeri i kommunale bygninger godkendes som retningslinjer for, hvordan bæredygtighed i anlægsprojekter under Byggeri skal omsættes til praksis.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har siden 2023 opnået erfaring med, at integrere bæredygtighed i indkøb og udbud. Det er politisk vedtaget i alle frigivelsessager fra januar 2025 og frem, at bæredygtighed indgår som tildelingskriterie med 20% i kommunens bygge- og anlægsprojekter. Dette er et særsyn i kommunale sammenhænge.
Med afsæt i erfaringer, har forvaltningen udarbejdet et forslag til syv principper for bæredygtigt byggeri i Herlev Kommunes bygninger med henblik på, at styrke og systematisere indsatsen.
Afsættet for principperne er de allerede politisk vedtagne strategier, planer og redskaber, der understøtter og fremmer Herlev Kommunes bæredygtighedsdagsorden:
Klimahandleplan 2050 – Vejen til et grønnere og mere bæredygtigt Herlev, vedtaget af kommunalbestyrelsen i januar 2023 Herlev Kommunes Indkøbs- og udbudsstrategi, vedtaget af kommunalbestyrelsen i december 2023. Den kommende Kommuneplan 2026, som forventes vedtaget af kommunalbestyrelsen i oktober 2026. Politisk beslutning om anvendelse af tildelingskriterier ved tilbudsindhentning og udbud af anlægsprojekter på 50% pris, 30% kvalitet og 20% bæredygtighed.
Forslag til principper Forvaltningens forslag til principper er som følgende: Princip 1: Bevar eller forklar – hver mursten tæller. Princip 2: Vi vælger det bedst mulige – ikke altid det billigste. Princip 3: Vi tænker genbrug og bæredygtighed ind fra starten. Princip 4: Rum til velfærd og fællesskaber. Princip 5: Levetidsforlængelse af bygninger gennem kvalitet og vedligehold. Princip 6: Fleksibel brug og fælles kvadratmeter.

Princip 7: Tværgående koordinering giver smartere løsninger.
Principperne kan læses i sin helhed i vedhæftede bilag til sagen, hvor de ovenstående principper har en tilhørende tekst, som kort beskriver princippernes indhold.
Det videre arbejde Forvaltningen anbefaler, at principperne for bæredygtigt byggeri skal fungere som retningslinje for, hvordan bæredygtighed omsættes til konkrete krav og løsninger i anlægsprojekter under Byggeri.
Erfaringerne med at implementere principperne i praksis forventes samtidig, at kunne understøtte arbejdet med en kommende klimahandleplan, særligt inden for temaet bolig og byggeri.
Lovgrundlag
Ikke lovbestemt intern tilrettelæggelse af kommunens opgaver.

Økonomi

Principperne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. De tydeliggør, hvordan forvaltningen omsætter allerede politisk vedtagne politikker og planer, herunder indkøbspolitikken, klimahandleplanen og kommuneplanen, til konkrete bygge- og anlægsprojekter. På længere sigt vurderes principperne, at understøtte en økonomisk ansvarlig forvaltning af kommunens bygningsmasse gennem helhedsorienterede beslutninger om vedligehold, renovering og udvikling af eksisterende bygninger.
Beslutningskompetence
Miljø-, Klima- og Teknikudvalget

Beslutning

Tiltrådt med tilføjelse af endnu et princip: Ved større renoveringsprojekter indgår altid vurdering af, at bidrage til energieffektiviseringer i bygningsdrift samt bæredygtige energikilder, herunder særligt solceller og mulighed for batteri. Ved nybyg vil det altid blive vurderet om solceller på taget kan indgå i projektet.
Oplæg vist på mødet er vedhæftet i revideret version.

Kilde: Herlev Kommune, Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.