Orientering om resultat af national brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at orienteringen om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet
tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet er gennemført som led i økonomiaftalen for 2023 mellem staten, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om forældrenes oplevelse af kvaliteten i dagtilbuddene og understøtte det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Undersøgelsen er en opfølgning på en tilsvarende brugerundersøgelse i 2022. Spørgeramme er justeret siden 2022, hvorved den direkte sammenlignelighed kun er mulig i forhold til spørgsmålet om samlet tilfredshed. Undersøgelsen omfatter temaer som trivsel, fællesskaber, aktiviteter, samarbejdet mellem dagtilbud og forældre, fysiske rammer, åbningstider mv.
Det samlede resultat af undersøgelsen er vedhæftet i bilag 1 (Landsrapport) og bilag 2 (Kommunerapport Herlev Kommune). Nedenfor fremhæves nogle væsentlige elementer i resultaterne.
Undersøgelsen viser, at forældrenes samlede tilfredshed med dagtilbuddene i Herlev Kommune i 2026 udgør 4,3 på en skala fra 1 til 5, hvilket er en stigning fra 4,2 i den tilsvarende undersøgelse i 2022. Samlet set angiver 87 procent af forældrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud. På landsplan er den gennemsnitlige tilfredshed på 4,4. Resultaterne ligger på niveau med flere sammenlignelige kommuner i hovedstadsområdet, hvor den samlede tilfredshed fremgår nedenfor:
Hvidovre Kommune: 4,4. Gladsaxe Kommune: 4,3. Herlev Kommune: 4,3. Furesø Kommune: 4,3. Rødovre Kommune: 4,2. Ballerup Kommune: 4,2.
I Herlev Kommune peger resultaterne på, at langt størstedelen af forældrene oplever, at deres børn trives i dagtilbuddene og indgår i trygge fællesskaber med de øvrige børn. Således vurderer:
72 procent af forældrene, at deres barn i høj grad trives i dagtilbuddet. 25 procent af forældrene, at deres barn trives i nogen grad i dagtilbuddet. 3 procent af forældrene, at barnet i mindre grad trives i dagtilbuddet.

0 procent af forældrene, at deres barn slet ikke trives i dagtilbuddet.
I forhold til forældrenes oplevelse af deres barns tryghed og glæde ved at være sammen med de andre børn i dagtilbuddet fremhæves følgende:
68 procent oplever i høj grad, at deres barn er glad og tryg ved at være sammen med de andre børn i dagtilbuddet. 27 procent oplever i nogen grad, at deres barn er glad og tryg ved at være sammen med de andre børn i dagtilbuddet. 3 procent oplever i mindre, at deres barn er glad og tryg ved at være sammen med de andre børn i dagtilbuddet. 1 procent oplever slet ikke, at deres barn er glad og tryg ved at være sammen med de andre børn i dagtilbuddet.
Samlet set peger resultaterne på, at hovedparten af forældrene oplever, at deres børn trives og indgår i positive fællesskaber i dagtilbuddene.
Udviklingsperspektiver Undersøgelsen peger på temaer, som kan indgå i det fortsatte arbejde med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet.
Forældrenes oplevelse af dialogen om børnenes sproglige udvikling ligger relativt lavere end flere af undersøgelsens øvrige temaer, hvilket giver anledning til lokalt at drøfte, hvordan dialogen med forældrene om børnenes sproglige udvikling fortsat kan styrkes.
Ligeledes er tilfredsheden med de fysiske rammer lavere end den generelle tilfredshed med dagtilbuddene, hvor henholdsvis 11 og 10 procent af forældrene angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med de indendørs og udendørs fysiske rammer. Det bemærkes samtidig, at størstedelen af forældrene er tilfredse med de fysiske rammer.
Med udgangspunkt i resultaterne igangsættes lokale dialoger i forældrebestyrelserne og de lokale MEDudvalg med henblik på at identificere lokale styrker og udviklingsområder samt vurdere behovet for eventuelle opfølgende initiativer. De lokale dialoger i lyset af de pædagogiske tilsynsresultater pågår ligeledes og resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen vil indgå som et supplerende grundlag i det løbende kvalitetsudviklingsarbejde på området.
Lovgrundlag Ulovbestemt intern tilrettelæggelse af kommunens opgaver.

Økonomi

Sagen medfører ikke bevillingsmæssige ændringer.
Beslutningskompetence
Børne-, Familie- og Forebyggelsesudvalget

Beslutning

Taget til efterretning.