Besluttet 22. september, Skole- og Uddannelsesudvalget, Herlev
Rammer for en struktureret og forudsigelig skoledag
Socialdemokratiet (A) og Det Konservative Folkeparti (C) har stillet forslag om arbejdstidsaftalen med Herlev Lærerforening (Professionsaftale indgået mellem Herlev Kommune og Herlev Lærerforening) ønskes justeret, så det sikres, at faste skemaer kan besluttes uproblematisk på skolen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forvaltningen indgår forhandlinger med Herlev Lærerforening med udgangspunkt i, at skal være mulighed for at faste skemaer kan danne grundlag for undervisningen på skolerne, samt at beslutningen om skemaperioder skal udlægges til skolernes ledelse og skolebestyrelse med inddragelse af MED systemet.
- Forvaltningen ved forhandling om revidering af professionsaftalen gives mandat til at aftalen justeres således, at denne understøtter intentionerne i budgetaftalen for 2026, og skolernes mulighed for at indgå lokale aftaler på baggrund af Professionsaftalen.
- Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om indholdet i den reviderede aftale efter indgåelse af aftalen.
- Hvem
- Skole- og Uddannelsesudvalget, Herlev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1.: Tiltrådt med 5 stemmer for (A, C, I) og 2 stemmer imod (F, Ø). Ad 2.: Tiltrådt med 5 stemmer for (A, C, I) og 2 stemmer imod (F, Ø). Ad 3.: Tiltrådt med 5 stemmer for (A, C, I) og 2 stemmer imod (F, Ø).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At forvaltningen indgår forhandlinger med Herlev Lærerforening med udgangspunkt i, at skal være mulighed for at faste skemaer kan danne grundlag for undervisningen på skolerne, samt at beslutningen om skemaperioder skal udlægges til skolernes ledelse og skolebestyrelse med inddragelse af MED systemet.
2. At forvaltningen ved forhandling om revidering af professionsaftalen gives mandat til at aftalen justeres således, at denne understøtter intentionerne i budgetaftalen for 2026, og skolernes mulighed for at indgå lokale aftaler på baggrund af Professionsaftalen.
3. At Skole- og Uddannelsesudvalget orienteres om indholdet i den reviderede aftale efter indgåelse af aftalen.
Sagsfremstilling
Socialdemokratiet (A) og Det konservative folkeparti (C) har sendt nedenstående forslag, som på kommunalbestyrelsesmødet den 9. september 2026 blev sendt til behandling i Skole- og Uddannelsesudvalget.
"Herlevs elever og forældre skal møde en folkeskole med klare rammer, strukturer og forudsigelighed. Det skaber gode læringsmiljøer, gode og kendte strukturer til gavn for eleverne og en tydelig ramme. Ydermere giver det gode muligheder for en tydelige forventningsafstemning mellem lærer og elev, mellem skole og hjem. En forudsigelig og struktureret skoledag - er en god skoledag.
Socialdemokratiet (A) og Det konservative folkeparti (C) ønsker, at faste skemaer skal være hovedvejen i den måde undervisningen er planlagt og tilrettelagt på ude på Herlevs skoler. En hovedvej, hvor der selvfølgelig skal være plads til lokale varianter og fleksibilitet. Men udgangspunktet skal i højere grad være faste skemaer end i dag, hvor fleksible skemaer kan gøre hverdagen for ustruktureret for både skole, elev og hjem.
Partierne ønsker, at arbejdstidsaftalen på området justeres, så det sikres, at faste skemaer kan besluttes uproblematisk på skolen og ønsker forvaltningens oplæg hertil".
Nuværende arbejdstidsaftale (Professionsaftale indgået mellem Herlev Kommune og Herlev Lærerforening) er indgået med virkning fra 2021 og er siden i 2022 og 2024 forlænget uden udløbsdato. Aftalen kan opsiges af begge parter med seks måneders varsel til udgangen af et skoleår (31. juli), dog tidligst med virkning fra 1. august 2027. Ved opsigelse er parterne forpligtet til at drøfte mulighederne for
at indgå en ny aftale.
Skoleleder Jonas de-Molade Skjødt og konsulent Kurt Buch Jensen deltager under punktet.
Lovgrundlag
Ulovbestemt intern tilrettelæggelse af kommunens opgaver.
Økonomi
Sagen medfører ikke bevillingsmæssige ændringer.
Beslutningskompetence
Skole- og Uddannelsesudvalget
Beslutning
Ad 1.: Tiltrådt med 5 stemmer for (A, C, I) og 2 stemmer imod (F, Ø). Ad 2.: Tiltrådt med 5 stemmer for (A, C, I) og 2 stemmer imod (F, Ø). Ad 3.: Tiltrådt med 5 stemmer for (A, C, I) og 2 stemmer imod (F, Ø).
Kilde: Herlev Kommune, Skole- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.