Behandlet 29. september, Bystrategisk Råd, Herlev
Opfølgende møde om Kommuneplan 2026
Mødet er en opfølgning på møde i Bystrategisk Råd den 17. september 2026 med mulighed for yderligere drøftelser. Forslag til Kommuneplan 2026 har været i høring i ni uger. På baggrund af de indkomne høringssvar har forvaltningen en række forslag til ændringer, som Bystrategisk Råd kan drøfte.
Kort fortalt
- Hvem
- Bystrategisk Råd, Herlev Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at drøfte hvilke ændringer, der skal foretages i Kommuneplan 2026, før den kan vedtages endeligt.
Sagsfremstilling
Udover de ændringer, der er afstedkommet af høringssvar, foreslår forvaltningen desuden nogle ændringer. De er dels begrundet i en ny udgave af statens Nationale interesser i kommuneplanlægningen og deraf dialog med forskellige offentlige myndigheder, dels kommunalbestyrelsens beslutning om kommunens bidrag til grøn trepart og ændring af krav til andelen af bilparkering i konstruktion, og dels forskellige redaktionelle og tekniske ændringer.
Kommuneplan 2026 skal behandles på Miljø-, Klima- og Teknikudvalget den 26. oktober, Økonomi- og Planlægningsudvalget den 4. november og kommunalbestyrelsen den 11. november. Nogle af de foreslåede ændringer vil, hvis de godkendes, medfører en fornyet høring hos berørte grundejere, hvorefter kommuneplanen kan vedtages endeligt. Det drejer sig om nye udpegninger til lavbundsarealer og forbud mod erhverv, der kan skade grundvandet i ramme R2. Der er tale om i alt 29 grundejere, som skal have en mulighed for at udtale sig i fire uger.
Kilde: Herlev Kommune, Bystrategisk Råd, dagsorden fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.