Besluttet 7. oktober, Kommunalbestyrelsen, Herlev
Beslutning af serviceniveau på afhentning af mad- og restaffald forud for nyt udbud
Herlev Kommunes indsamlingskontrakt på mad- og restaffald samt miljøbokse fra husstande og kommunale institutioner udløber i september 2027, kontrakten skal derfor udbydes på ny.
Kort fortalt
- Forslaget
- Serviceniveauet for vask af beholdere i bebyggelse med fælles affaldsløsninger ændres fra to årlige vask til én årlig vask, og at vask af mad- og restaffalds beholdere dermed fortsat foregår, som en obligatorisk ordning finansieret via taksten for ordningen, men med ændret frekvens.
- Serviceniveauet ved sommertømning for villa- og rækkehuse ændres, så 14-dages tømning fastholdes hele året - også i sommerperioden, hvor der på nuværende tidspunkt foretages ugetømning i syv af ugerne over sommeren.
- Lade tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer til mad- og restaffald indgå i Vestforbrændings fællesordning ”Tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer”.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt med følgende tilføjelse: fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget og Økonomi- og Planlægningsudvalget om, at det undersøges, hvorvidt det som supplement - og mod betaling - vil være muligt at vælge ugetømning i syv uger over sommeren. Ad 3.: Tiltrådt. Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 30. september 2026, pkt. 208: Ad 1.: Tiltrådt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At serviceniveauet for vask af beholdere i bebyggelse med fælles affaldsløsninger ændres fra to årlige vask til én årlig vask, og at vask af mad- og restaffalds beholdere dermed fortsat foregår, som en obligatorisk ordning finansieret via taksten for ordningen, men med ændret frekvens.
2. At serviceniveauet ved sommertømning for villa- og rækkehuse ændres, så 14-dages tømning fastholdes hele året - også i sommerperioden, hvor der på nuværende tidspunkt foretages ugetømning i syv af ugerne over sommeren.
3. At lade tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer til mad- og restaffald indgå i Vestforbrændings fællesordning ”Tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer”.
Sagsfremstilling
Herlev Kommune tilbyder på nuværende tidspunkt et højt serviceniveau i ordningen for indsamling af mad- og restaffald.
I forbindelse med forarbejdet til et nyt udbud af indsamlingen, vil der være mulighed for at revurdere det serviceniveau, der tilbydes. Forvaltningen har undersøgt, hvor der kan findes besparelser i ordningen. Besparelserne er fundet for at kunne få de laveste priser på de affaldsgebyrer, som betales af borgerne, men uden det går væsentligt ud over serviceniveauet for borgerne.
1. Vask af beholdere i bebyggelser med fælles affaldsløsninger I ejendomme med fælles affaldsløsninger i etage- og rækkehus bebyggelse, fortages der i dag vask af beholdere til mad- og restaffald to gange årligt. Ved at nedsætte frekvensen for vask til kun én gang årligt, vil der kunne findes et besparelsespotentiale i ordningen på omkring 320.000 kr. årligt. Forvaltningen vurderer, at det i mange tilfælde ikke er nødvendigt med to årlige vask, og at lugtgener og hygiejnen kan holdes på et acceptabelt niveau, ved kun én vask årligt. Fordelen ved fortsat at lade vask indgå i ordningen er, at undgå uhygiejniske beholdere og sikre et sundt arbejdsmiljø for både ejendomsfunktionærer og renovationsfolk.
2. Sommertømninger for villa- og rækkehuse Borgere, der bor i villa- og rækkehuse, kan selv vælge om tømmefrekvensen for mad- og restaffald skal
være ugentlig eller hver 14. dag. I den nuværende ordning for mad- og restaffald, tømmes beholdere dog ugentligt i sommerugerne 27–33 (begge uger inkl.), selv om borgere er tilmeldt 14. dages tømning. Da mange er bortrejst i denne periode, resulterer det i at der tømmes mange tomme beholdere, og derved kørselsforbruget unødvendigt højt. Ved at fastholde 14. dages tømmefrekvensen hen over sommeren, er der et besparelsespotentiale på mellem 280.000-380.000 kr. årligt. Lige som resten af året, kan borgerne til enhver tid bestille ekstratømninger ved behov mod betaling.
3. Tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer Tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer i Herlev Kommune er i dag fordelt på to ordninger, en ordning for afhentning af mad- og restaffald samt en ordning for de genanvendelige fraktioner. Tømning af mad- og restaffald i kuber og nedgravede systemer er en del af den nuværende kontrakt, som også omfatter tømning af beholdere på hjul. Ved tømning af genanvendelige materialer i kuber og nedgravede systemer, er Herlev Kommune med i Vestforbrændings fællesordning “Tømning af kuber og nedgravede affaldssystemer”, hvor størstedelen af indsamlingen foregår med elbilskørsel. Afhentning af mad- og restaffald kan overgå til fællesordningen hos Vestforbrænding. Dette vil medføre, at der både opnås stordriftsfordele og en besparelse på op mod 200.000 kr. årligt.
Lovgrundlag
Affaldsbekendtgørelsens §§ 19 og 32 om etablering af Kommunale affaldsordninger, kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning som henteordning for særskilt indsamling af madaffald og restaffald.
Økonomi
Affaldsområdet er brugerfinansieret via affaldsgebyrerne, og skal over en årrække hvile i sig selv. Det vil sige, at kommunens omkostninger til indsamling afspejles i affaldsgebyrernes størrelse. Ved at godkende foreslåede servicejusteringer, forventes det at reducere de samlede udgifter med 800.000-900.000 kr. årligt. De frigivne ressourcer, kan være med til at modgå øvrige prisstigninger på affaldsgebyrerne, og vil blive inkluderet i takstberegningen for affaldsgebyrerne 2028 og frem.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen
Beslutning
Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt med følgende tilføjelse: fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget og Økonomi- og Planlægningsudvalget om, at det undersøges, hvorvidt det som supplement - og mod betaling - vil være muligt at vælge ugetømning i syv uger over sommeren. Ad 3.: Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 30. september 2026, pkt. 208: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt med tilføjelse fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget om, at det undersøges, hvorvidt det som supplement - og mod betaling - vil være muligt at vælge ugetømning i syv uger over sommeren. Ad 3.: Tiltrådt.
Beslutning fra Miljø-, Klima- og Teknikudvalget , 21. september 2026, pkt. 109: Ad 1.: Tiltrådt. Ad 2.: Tiltrådt med tilføjelse om, at det undersøges, hvorvidt det som supplement - og mod betaling - vil være muligt at vælge ugetømning i syv uger over sommeren. Ad 3.: Tiltrådt.
Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.