Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. oktober, Kommunalbestyrelsen, Herlev

2. behandling af Herlev Kommunes budget 2027

Herlev Kommunes 2. behandling af budget 2027 og overslagsårene 2028-2030.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der tages stilling til politisk ændringsforslag fra I til det administrative budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028 - 2030, jævnfør bilag "Budgetforslag 2027 fra Liberal Alliance".
  • Der tages stilling til politisk ændringsforslag fra A, C, F, O, V og Ø til det administrative budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028 - 2030, jævnfør bilag "Budgetaftale 2027 (A, C, F, O, V, Ø)".
  • Budget 2027 baseres på selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. 4. At skatteprocenten på indkomstskatten fastholdes til 23,7. 5. At kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,8.
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Herlev Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Ad 1.: Forkastet med 18 stemmer imod (A, C, F, O, V, Ø) og 1 stemme for (I). Ad 2.: Tiltrådt med 18 stemmer for (A, C, F, O, V, Ø) og 1 stemme imod (I). Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt. Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 30. september 2026, pkt. 194: Ad 1.: Forkastet med 6 stemmer imod (A,C,F,Ø) og 1 stemme for (I). Ad 2.: Tiltrådt med 6 stemmer for (A,C,F,Ø) og 1 stemme imod (I). Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At der tages stilling til politisk ændringsforslag fra I til det administrative budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028 - 2030, jævnfør bilag "Budgetforslag 2027 fra Liberal Alliance".
2. At der tages stilling til politisk ændringsforslag fra A, C, F, O, V og Ø til det administrative budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028 - 2030, jævnfør bilag "Budgetaftale 2027 (A, C, F, O, V, Ø)".
3. At budget 2027 baseres på selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. 4. At skatteprocenten på indkomstskatten fastholdes til 23,7. 5. At kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,8.

Sagsfremstilling

Forslag til budget 2027 samt budgetoverslagsår 2028-2030 fremlægges til 2. behandling i Økonomi- og Planlægningsudvalget den 30. september 2026 og i kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2026. Vedhæftet i bilag findes det administrative budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028 - 2030.
Politiske ændringsforslag Partierne Socialdemokratiet (A), Det Konservative Folkeparti (C), SF - Socialistisk Folkeparti (F), Dansk Folkeparti (O), Venstre (V) og Enhedslisten (Ø) har den 15. september 2026 indgået en Budgetaftale for 2027, jf. vedhæftede bilag "Budgetaftale 2027 (A, C, F, O, V, Ø)".
Der er endvidere indkommet et ændringsforslag fra Liberal Alliance (I) den 18. september 2026, jf. vedhæftede bilag "Budgetforslag 2027 fra Liberal Alliance".
Investeringsoversigten I henhold til indgået budgetaftale 2027 mellem partierne A, C, F, O, V og Ø medfører aftalen, at der omprioriteres midler indenfor den afsatte anlægsramme 2027.
Etablering af udendørs fitness ved Hjortespring foreningshus, prioriteres med 0,8 mio. kr. i 2027. Udskiftning og fornyelse af anlæg til luft- og vandkvalitet i Hjortespringbadet, prioriteres med 11,0 mio. kr. i 2027 og 5,0 mio. kr. i 2028. Legeplads ved Hjortespringbadet, periodiseres fra 2027 (-3,0 mio. kr.) til 2029 (3,0 mio. kr.). Saxbo – bevaring og formidling af Herlevs kulturarv, prioriteres med 2,0 mio. kr. i 2028 samt 2,0 mio. kr. i 2029.
Ovenstående ændringer finansieres fra puljen til Idræt, Kultur og Fritid – opgradering og kapacitet med 8,8 mio. kr. i 2027, -7,0 mio. kr. i 2028 og -5,0 mio. kr. i 2029.
I ændringsforslaget fra (I) er der tilslutning til de øvrige partiers budgetaftale vedrørende

anlægsinvesteringer.
Takstkatalog En række takster i taksbladet er ændret siden budgetforslaget for 2027, som følge af politiske beslutninger om handleplanstiltag besluttet i kommunalbestyrelsen den 27. august 2026. Disse ændringer er indarbejdet i takstbladet for 2027.
Som følge af budgetaftale 2027 mellem partierne A, C, F, O, V og Ø er der endvidere udarbejdet en række ændringer på Kultur- og Fritidsområdet. Ændringer som følge af budgetaftalen og handleplaner er fremhævet i vedhæftede bilag "Takstkatalog 2027" med gul markering.
I ændringsforslaget fra (I) er der tilslutning til de øvrige partiers takstændinger, på nær Seniorfesten som i stedet foreslås nedlagt samt øget forældrebetaling til frokostordning på dagtilbud.
Høringssvar Det administrative budgetforslag blev sendt i høring fra den 14. august 2026 til den 2. september 2026. De indkomne høringssvar med forvaltningens bemærkninger er udsendt til kommunalbestyrelsen den 10. september 2026, og er vedhæftet som bilag.
Udskrivningsgrundlag og skatter, grundskyld og dækningsafgift I budgettering af kommunens forventede indtægter fra skatter, tilskud og udligning skal der foretages et valg mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding om det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2027 eller selvbudgettering, hvor kommunen selv har ansvaret for de forventede indtægter. Det vurderes, at det vil være en fordel for Herlev Kommune at vælge selvbudgettering af indtægterne i 2027 frem for at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Ved selvbudgettering forventes indtægterne øget med -7,9 mio. kr. i 2027 samt en forventet efterregulering på -7,9 mio. kr. i 2030, dvs. en samlet forventet gevinst på 15,8 mio. kr. ved selvbudgettering. Indtægtsskønnet i budgettet er baseret på beregninger i KL's skatte- og tilskudsmodel samt kommunens befolkningsprognose, jf. afsnittet om finansielle poster i budgetbogen.
Skatteprocenten for 2027 fastholdes på 23,7. Grundskyldspromillen er fastsat ved lov til 5,4 promille som led i boligskatteomlægningen. Opkrævning og beregning varetages nu af staten, og provenuet for 2027 er omfattet af en statslig garantiordning. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme er fastsat ved lov til 9,9 promille. Provenuet i 2027 er lavere end oprindeligt forudsat på grund af den gradvise indfasning af nye vurderinger. Kommunen kompenseres delvist via en midlertidig ordning, og provenuet er indarbejdet i budgettet. Dækningsafgiften for offentlige ejendomme er fortsat fastfrosset.
Kirkeskat Det samlede statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat i Herlev-delen af Gladsaxe-Herlev provsti udgør 35.226.640 mio. kr. i 2027.
Gladsaxe-Herlev provsti har i skrivelse af 14. september 2026 oplyst, at Budgetsamrådet fastholder kirkeskatten på 0,80 procent. Gladsaxe-Herlev Provsti har i samme skrivelses meddelt, at hvis Herlev Kommune vælger selvbudgettering, vil de alligevel fastholde kirkeskatteprocenten på 0,80 og medtage

eventuel difference i fremtidige ligningsbehov.
Af § 18, stk. 1 i Lov om folkekirkens økonomi fremgår det, at ligningsbeløb til kirkekasserne, provstiudvalgskassen samt landskirkeskatten pålignes folkekirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune. Det indebærer, at kommunens valg mellem det statsgaranterede eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag også er bestemmende for valget af udskrivningsgrundlag i forhold til kirkeskatten.
Supplerende sagsfremstilling
Siden sagens behandling i Økonomi- og planlægningsudvalget skal økonomiafsnit samt 2 bilag berigtiges ved endelig behandling i kommunalbestyrelsen.
En fejl i resultatopgørelsen vedrørerende afdrag på lån medfører en øget kassetilførsel på -5,0 mio. kr. årligt fra 2027 til 2030, hvofor økonomiafsnit skal berigtiges til nedenstående:
Revideret økonomiafsnit Økonomiske konsekvenser ved ændringsforslag som følge af budgetaftale 2027 mellem partierne A, C, F, O, V og Ø Budgetaftalen medfører en ændring af servicerammen på -5,0 mio. kr. i 2027, -3,9 mio. kr. i 2028, 0,1 mio. kr. i 2029 og 7,3 mio. kr. i 2030. Ændringer til investeringsoversigten er udgiftsneutrale i budgetperioden. Oversigt over de samlede ændringer findes i bilag "Specifikation af elementer i budgettalen". Ved indarbejdelse af budgetaftalen i det administrative budgetforslag 2027 udgør den samlede kassetilførsel -108,9 mio. kr. i 2027, en kassetilførsel på -51,4 mio. kr. i 2028, en kassetilførsel på -83,2 mio. kr. i 2029 mio. kr. samt en kassetilførsel på -139,2 mio. kr. i 2030, jævnfør vedhæftede bilag "Resultatopgørelse efter budgetaftale".
Økonomiske konsekvenser ved ændringsforslag fra I Budgetforslaget medfører en ændring af servicerammen på -8,2 mio. kr. i 2027, -2,5 mio. kr. i 2028, 8,2 mio. kr. i 2029 og 27,8 mio. kr. i 2030. Ændringer til investeringsoversigten er udgiftsneutrale i budgetperioden. Ved indarbejdelse af budgetforslag fra (I) i det administrative budgetforslag 2027 udgør den samlede kassetilførsel -112,1 mio. kr. i 2027, en kassetilførsel på -50,0 mio. kr. i 2028, en kassetilførsel på -75,1 mio. kr. i 2029 mio. kr. samt en kassetilførsel på -118,7 mio. kr. i 2030.
Reviderede bilag Bilaget Resultatopgørelse efter budgetaftale er berigtigtet med korrekt afdrag på lån. Bilaget "Takstkatalog 2027" berigtiges med korrekt afsnit vedrørende afsnittet Takster fastsat af andre myndigheder.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (§ 38, stk. 2). Lov om Folkekirkens økonomi. Lov om Folkeoplysningsloven (§ 35, stk. 1).

Økonomi

Økonomiske konsekvenser ved ændringsforslag som følge af budgetaftale 2027 mellem partierne

A, C, F, O, V og Ø Budgetaftalen medfører en ændring af servicerammen på -5,0 mio. kr. i 2027, -3,9 mio. kr. i 2028, 0,1 mio. kr. i 2029 og 7,3 mio. kr. i 2030. Ændringer til investeringsoversigten er udgiftsneutrale i budgetperioden. Oversigt over de samlede ændringer findes i bilag "Specifikation af elementer i budgettalen". Ved indarbejdelse af budgetaftalen i det administrative budgetforslag 2027 udgør den samlede kassetilførsel -103,9 mio. kr. i 2027, en kassetilførsel på -46,4 mio. kr. i 2028, en kassetilførsel på -78,2 mio. kr. i 2029 mio. kr. samt en kassetilførsel på -134,2 mio. kr. i 2030, jævnfør vedhæftede bilag "Resultatopgørelse efter budgetaftale".
Økonomiske konsekvenser ved ændringsforslag fra I Budgetforslaget medfører en ændring af servicerammen på -8,2 mio. kr. i 2027, -2,5 mio. kr. i 2028, 8,2 mio. kr. i 2029 og 27,8 mio. kr. i 2030. Ændringer til investeringsoversigten er udgiftsneutrale i budgetperioden. Ved indarbejdelse af budgetforslag fra (I) i det administrative budgetforslag 2027 udgør den samlede kassetilførsel -107,1 mio. kr. i 2027, en kassetilførsel på 45,0 mio. kr. i 2028, en kassetilførsel på -70,1 mio. kr. i 2029 mio. kr. samt en kassetilførsel på 113,7 mio. kr. i 2030.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen

Beslutning

Ad 1.: Forkastet med 18 stemmer imod (A, C, F, O, V, Ø) og 1 stemme for (I). Ad 2.: Tiltrådt med 18 stemmer for (A, C, F, O, V, Ø) og 1 stemme imod (I). Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi- og Planlægningsudvalget, 30. september 2026, pkt. 194:
Ad 1.: Forkastet med 6 stemmer imod (A,C,F,Ø) og 1 stemme for (I). Ad 2.: Tiltrådt med 6 stemmer for (A,C,F,Ø) og 1 stemme imod (I). Ad 3.: Tiltrådt. Ad 4.: Tiltrådt. Ad 5.: Tiltrådt.

Kilde: Herlev Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.