På dagsordenen 26. oktober, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Herlev
Principper for brugs- og driftsaftaler med foreninger
Herlev Kommune har gennem årerne indgået mere end 35 brugs- og driftsaftaler på Kultur-, Idræts-, og Fritidsområdet, hvor foreningerne har brugsret til kommunale lokaler, faciliteter eller arealer.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forvaltningen får mandat til, at udarbejde forslag til fælles principper for foreningers brugsog driftsaftaler for kommunale lokaler, faciliteter og arealer.
- Forvaltningen gennemgår de eksisterende driftsaftaler med henblik på, at belyse forskelle i aftalernes vilkår.
- Hvem
- Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, Herlev Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Forvaltningen foreslår at der igangsættes et arbejde med formål om, at sikre en ensartet administration af kommunens brugs- og driftsaftaler.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på herlev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At forvaltningen får mandat til, at udarbejde forslag til fælles principper for foreningers brugsog driftsaftaler for kommunale lokaler, faciliteter og arealer.
2. At forvaltningen gennemgår de eksisterende driftsaftaler med henblik på, at belyse forskelle i aftalernes vilkår.
Sagsfremstilling
Herlev Kommunes brugs- og driftsaftaler er indgået på forskellige tidspunkter, og ud fra forskellige konkrete behov, hvilket har medført en betydelig variation i aftalernes indhold, hjemmelsgrundlag, økonomiske vilkår og fordeling af driftsansvar.
Den historiske udvikling betyder, at området i dag administreres efter forskellige principper, hvilket gør det vanskeligt, at sikre ensartet vilkår og praksis for foreningerne på tværs af kommunen.
Det er derfor forvaltningens vurdering, at der er behov for at fastlægge fælles principper for kommunens brugs- og driftsaftaler. En mere ensartet ramme vil skabe større gennemsigtighed i kommunens støtte til foreningerne, understøtte en mere strategisk anvendelse af de kommunale faciliteter, og sikre at aftalerne hviler på et korrekt juridisk grundlag, samt lever op til de forvaltningsretlige principper om ligebehandling.
Typer af brugs- og driftsaftaler Herlev Kommune har i dag brugs- og driftsaftaler med folkeoplysende foreninger, sociale foreninger og kulturforeninger. Aftalerne kan overordnet opdeles i tre kategorier:
1. Foreninger, der modtager driftstilskud til at varetage driften af kommunalt ejede bygninger. 2. Foreninger med egne huse og faciliteter. 3. Foreninger, der har brugsret til kommunale lokaler, idrætsfaciliteter eller kommunale matrikler.
Videre proces
Forvaltningen foreslår at der igangsættes et arbejde med formål om, at sikre en ensartet administration af kommunens brugs- og driftsaftaler.
Arbejdet omfatter udarbejdelse af et samlet sæt principper for foreningers brugsret til kommunale lokaler og faciliteter. Principperne skal blandt andet fastlægge rammerne for indgåelse af brugs- og driftsaftaler, ansvarsfordelingen mellem kommunen og foreningerne samt principper for forbrugsudgifter og øvrige driftsforhold. Hermed vil der kunne sikres en ensartet, gennemsigtig administration, indenfor klare juridiske rammer på tværs af kommunen.
Forvaltningen gennemgår de eksisterende driftsaftaler med foreninger, der i dag modtager driftstilskud til at varetage driften af kommunalt ejede bygninger, eller har egne huse og faciliteter på kommunale arealer. Med gennemgangen belyses aftalernes indhold, ansvarsfordeling, serviceniveau og økonomi, hvorefter forvaltningen vil fremlægge en sag med forslag til fælles principper for brugs- og driftsaftaler, samt eventuelle forslag til ændringer af de eksisterende driftsaftaler, herunder de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for Kommunalbestyrelsen.
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten.
Økonomi
Sagen medfører ikke bevillingsmæssige ændringer.
Beslutningskompetence
Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Kilde: Herlev Kommune, Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.