Skolekapacitet 2026

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
1. At orienteringen om skolekapacitet tages til efterretning. 2. At udvalget på møde i december 2026 drøfter muligheder for tilvejebringelse af øget kapacitet på skoleområdet på
baggrund af et oplæg fra forvaltningen.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet en opgørelse over kapaciteten og kapacitetsbehovet på skolerne i Herlev. Opgørelsen tager udgangspunkt i skoleprognosen for 2026, der er udarbejdet med udgangspunkt i befolkningsprognosen for 2026. Befolkningsprognosen bygger på en forventet boligudbygning på baggrund af vedtagne lokalplaner. Kommuneplanen i Marienlundskvarteret muliggør yderligere lokalplanlægning for nye boliger gennem byomdannelse. De skoleprognosemæssige konsekvenser af en sådan udvikling er illustreret i udbygningsprognosetal.

Beregningen af kapacitetsbehovet tager udgangspunkt i antallet af klasselokaler til de enkelte klasser. Beregningen af ledige klasselokaler er foretaget juni 2026 med udgangspunkt i anvendelsesgraden i skoleåret 2026/2027.

Tabel 1 viser en prognose for den forventede udvikling i skolekapaciteten for den kommende tiårige periode udtrykt ved antal ledige klasselokaler. Samtidig er forventet udvikling i skolekapacitet ud fra en udbygningsprognose medtaget.

Tabel 1: Skolekapacitetsprognose for Herlev Kommunes skoler

Elevtal -

skoleprognose

Elevtal -

udbygningsprognose

Ledige klasselokaler

- skoleprognose (21

elever pr. kl.)

Ledige klasselokaler

udbygningsprognose

(21 elever pr. kl.)

Noter: 1. Ledige klasselokaler er inkl. opstillede midlertidige pavilloner. 2. Fra skoleåret 32/33 ligger klassekvotienterne mellem 21,5 og 22,9 i udbygningsprognosen.

Skoleprognosen viser en stigning på 490 elever for hele kommunen i perioden op til 2035/2036. Der vil samlet set mangle 25 klasselokaler i kommunen i 2035/2036. I udbygningsprognosen ligger der en stigning på 736 elever op til 2035/2036, og der vil mangle 34 klasselokaler i kommunen i 2035/2036.

I bilag 1 ses skoleprognosen fordelt på de enkelte skoler. Det fremgår her tydeligt, at der vil mangle kapacitet på Engskolen fra 2029/2030. I 2035/2036 vil Engskolen mangle 30 klasselokaler.

Skolernes kapacitet påvirkes af de midlertidige undervisningspavilloner, der er opstillet på fire af skolerne. Når pavilloner opstilles i tilknytning til eksisterende byggeri, eksempelvis som ekstra undervisningslokaler ved en skole, kan de være opstillet i op til fem år.

Tabel 2:

Midlertidig skolekapacitet i form af undervisningspavilloner

Skole

Antal klasselokaler i pavilloner

Planlagt nedtagning

Birkholmskolen

August 2028

Engskolen

August 2028

Elverhøjens Skole

August 2029

Klausdalskolen

Lindehøjskolen

Noter:

1. Pavilloner på Elverhøjens skole opstilles med tre stk. i 2026 og tre stk. i 2027.

2. Finansiering af pavilloner på Birkholmskolen og Elverhøjens Skole er fastlagt i budgetaftale 2026 for budgetårene 2026-2029.

Faglokalekapacitet på skolerne de kommende år Elverhøjens Skole og Birkholmskolen får i løbet af de næste tre skoleår et fuldt antal overbygningsklasser, hvilket ændre behovet for faglokaler. Elverhøjens Skole har det nødvendige antal faglokaler. På Birkholmskolen vil der blive kapacitetsudfordringer i forhold til faglokaler.

Faglokalekapacitet Birkholmskolen - Idræt

Løsningsmodeller Skal løses indenfor eksisterende rammer med delvis anvendelse af eksterne faciliteter, fx. anvendelse af idrætsfaciliteter på Klausdalskolen og Herlevhallerne samt ændret anvendelsesgrad mellem Birkholmskolen og Gl. Hjortespringskole.

Bemærkninger Idrætsfaciliteterne deles af Birkholmskolen og Gl. Hjortespringskole.

Birkholmskolen - Fysik/kemi og Skal løses med renovering af fysik- og kemilokale og

natur og teknologi

integrering af natur og teknik.

Skolernes indretning i dag Førhen var skolers indretning baseret på et klasselokale til hver klasse og en række faglokaler. Undervisningen i dag tager generelt udgangspunkt i at alle klasser har et klassestamlokale, hvor den fælles undervisning foregår. Undervisningen tilrettelægges i dag med udbredte gruppeaktiviteter, der kræver, at eleverne kan lave opgaver og gennemføre gruppearbejde uden for stamlokalet. Dette betyder, at der skal være tilgængelige gruppelokaler og fællesområder, der kan anvendes til gruppearbejde. Også lærerstyret holddeling i klasserne kræver ekstra undervisningslokaler.
Der er 16 elever i Nest klasserne, heraf er fire elever visiteret på baggrund af særlige behov. Nest klasserne har som udgangspunkt behov for et klasselokale og et tilstødende lokale til understøttende aktiviteter for klassens elever. To Nest klasser deles i dag om det understøttende lokale.
Plus klasser er en gruppeordning, hvor eleverne visiteres til. Klasserne indeholder otte elever med særlige behov. Der estimeres et fuldt klasselokale til hver plus klasse.
I skoleåret 2025/2026 har der været central organisering af modtagerklasser. Modtagerklasserne for alle skolerne har været samlet på Lindehøjskolen. Hvis organiseringen med to centrale modtagerklasser bortfalder og alle elever med modtageklassebehov skal integreres på de enkelte skoler vil særligt Engskolen belastes idet 57 procent af eleverne (pr. den 1. september 2026) hører til Engskolens distrikt.
Arbejdet med at sikre tilstrækkelig kapacitet på skole- og dagtilbudsområdet i de kommende år er en omfattende tværgående opgave, som involverer en lang række fagområder på tværs af organisationen. Medarbejdere og ledere fra blandt andet skole- og dagtilbudsområdet, Byg, Byplan, Økonomi og Grønne Områder bidrager til opgaveløsningen. Det samlede ressourcetræk vurderes at svare til ca. ét årsværk på skolekapacitetsområdet og ét årsværk på dagtilbudskapacitetsområdet for at sikre fremdrift og realisering af de nødvendige kapacitetstilpasninger
Konsulent Kurt Buch Jensen og leder Kristine Sporring deltager under punktet.

Lovgrundlag
Bygningsreglementet BR18.

Økonomi

Sagen medfører ikke bevillingsmæssige ændringer.
Beslutningskompetence
Skole- og Uddannelsesudvalget