Herlev
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 28. oktober, Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, Herlev

Områdepræsentation: Unge over 18 år

Udvalget får en præsentation af målgruppen unge over 18 år. Oplægget belyser målgruppen, de relevante indsatser samt betydningen af beskæftigelsesreformen.

Unge og uddannelseErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, Herlev Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på herlev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

FORVALTNINGEN INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Målgruppen omfatter unge i alderen 18-29 år. Afgrænsningen af målgruppen tager udelukkende udgangspunkt i alder, og ikke i de unges udfordringer eller ressourcer. Gruppen favner derfor både unge med stærke forudsætninger, som er tæt på at påbegynde uddannelse eller komme i job, og unge med mere komplekse problemstillinger, såsom angst, autisme eller andre fysiske og psykiske diagnoser.
Indsatser for unge Beskæftigelsesindsatsen for de unge er forankret i team “Ungerådgivning over 18 år”, som er det eneste team i jobcentret placeret på Rådhus Hjortespring. Dette er for at understøtte samarbejdet med andre dele af forvaltningen, der også arbejder med unge og som primært er placeret på Rådhus Hjortespring.
Teamet arbejder med følgende indsatser:
Individuel Planlagt job med Støtte (IPS): Et projekt udmøntet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), hvor Herlev Kommune har modtaget 2,6 mio. kr. i perioden marts 2024 marts 2027. Projektet tilbyder en håndholdt tilgang, hvor medarbejderne har færre sager, og tager større udgangspunkt i den enkelte unges ønsker og mål for uddannelse eller job. Klar, Parat, Job: Indsatsen er målrettet unge i alderen 15-17 år, som har afsluttet folkeskolen og som ikke er i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Indsatsen har til formål, at styrke de unges sociale kompetencer og understøtter deres vej mod uddannelse eller job.
Undervisning i dansk og matematik: Der tilbydes ugentlig undervisning i dansk og matematik til alle i målgruppen, som ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve.
Vejen til Job og Uddannelse: Indsatsen har til formål, at inspirere unge til at træffe valg om deres fremtid. De unge besøger uddannelsesinstitutioner og virksomheder for, at få indblik i hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet. Forløb for angsthåndtering: Indsatsen har til formål, at give unge med behov konkrete redskaber til at håndtere angst i hverdagen.
Beskæftigelsesreformens betydning for målgruppen Med beskæftigelsesreformen ophører unge under 30 år som en selvstændig målgruppe. I stedet indplaceres de unge i målgrupperne jobparate eller aktivitetsparate borgere. De unge modtager derfor en indsats alt efter, hvilken målgruppe de bliver placeret i. Herlev Kommune har imidlertid valgt, at fastholde en særskilt indsats for unge og fortsætter derfor arbejdet i ét team.

Med budgetaftalen for 2026 blev der afsat 1,5 mio. kr. i 2026 og 1,7 mio. kr. i årene 2027-2029 til implementering af beskæftigelsesreformen og fastholdelse af eksisterende indsatser. Midlerne anvendes blandt andet til, at bibeholde indsatser for målgruppen af unge.
Som led i reformen har STAR iværksat projektet "Ungeløftet." Projektet viderefører IPS-indsatsen samt den håndholdte tilgang og udvider målgruppen til, at inkludere unge i alderen 15-17 år, hvorfor den eksisterende indsats for denne aldersgruppe opretholdes. Hertil inkluderer projektet unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, og som ikke modtager offentlige ydelser. "Ungeløftet" strækker sig over perioden 2025 til 2035 og er opdelt i projektperioder. Den første projektperiode løber fra august 2025 til udgangen af 2028. Herlev Kommune har i første projektperiode modtaget en bevilling på 3 mio. kr.
Teamleder for Ungerådgivning Birgitte Kjeldsen og fagkoordinator Pernille Sørensen deltager under punktets behandling.
Lovgrundlag
Ikke lovbestemt intern tilrettelæggelse af kommunens opgaver.

Økonomi

Sagen medfører ikke bevillingsmæssige ændringer.
Beslutningskompetence
Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget

Kilde: Herlev Kommune, Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.