Besluttet 10. august, Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, Herning
Temadrøftelse om gratis busser til unge og ældre
Der er lavet en ny foreløbig analyse ultimo juli 2026 af passagertallene i forbindelse med de forsøg med kollektiv transport, som Herning Kommune indledte i oktober 2024. Analysen viser stigende passagertal på bybusruterne og flere af lokalruterne.
Kort fortalt
- Hvem
- Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget besluttede at anbefale, at forsøget forlænges som led i budgetforhandlingerne for 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev det besluttet, at det som et forsøg fra den 1. oktober 2024 til den 1. april 2025 var gratis at tage kommunens lokalbusser. Samtidig kørte unge under 26 år for halv pris i bybusserne, ligesom samme målgruppe også fik halveret prisen på de blå regionale busruter i samarbejde med Region Midtjylland.
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget blev i forbindelse med mødet den 17. februar 2025, punkt 24, præsenteret for en analyse af passagertal, der viste en fremgang i passagertallet på baggrund af forsøget vedtaget i budgetforliget for 2025. Udvalget besluttede derfor at forlænge kampagnen frem til sommerferien 2026 med gratis buskørsel på alle lokalruter og 1/2 pris til alle unge under 26 år i alle bybusser.
I forbindelse med budgetforliget for 2026 ønskede forligspartierne forsøget udvidet, så offentlig buskørsel med bybusser i Herning Kommune blev gratis for unge mellem 16 og 26 år og for pensionister. Ordningen med gratis kørsel med kommunens lokalruter skulle forsætte. Der blev afsat to millioner kroner til det udvidede forsøg, som løber i 2026, hvorefter ordningen evalueres. Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget fik på deres møde den 1. juni 2026 en foreløbig orientering om udviklingen i passagertallene.
I Midttrafik kaldes denne ordning for HerningFRI.
Der forelægger nu en opgørelse af passagertallene for henholdsvis bybusser og lokalruter til og med juni 2026. Opgørelserne er vedlagt som bilag.
Det samlede passagertal på de HerningFRI-berørte ruter er steget med ca. 31.500 påstigninger fra 2025 til 2026 i januar til juni de to år.
Lokalruterne udgør et blandet billede:
Rute 140 (Herning-Aulum-Hodsager) og rute 150 (Herning-Vildbjerg-Ørnhøj) har begge stigninger på 14 % Rute 150 er den eneste lokalrute, der kører lørdage, og den fortsætter den vækst, der allerede blev konstateret i den oprindelige passageranalyse for det første takstforsøg.
Rute 160 (Vildbjerg-Sørvad-Vind), 168 (Herning-Arnborg-Skarrild-Karstoft) og 169 (Herning-Hammerum-Kølkær-Fasterholt) har derimod alle små fald. For rute 169 (-14 %) er det et bemærkelsesværdigt fald, da ruten i den første takstforsøgsperiode (2024/2025) havde markant vækst. Faldet kan fx være udtryk for, at unge på strækningen HerningHammerum-Kølkær er flyttet over på toget eller bybusserne med HerningFRI – men dette bør undersøges nærmere.
Begge uddannelsesruter har et fald i passagertallet i 2026. En mulig forklaring er, at en del unge, der tidligere benyttede 101/102 (Tingvej - Lillelundvej - Nørholmvej og HP Hansens Vej Gullestrupvej), nu rejser med bybusserne på HerningFRI kortet, eventuelt kombineret med tog. Midttrafik kan ikke på det forelæggende grundlag komme med en forklaring, men de mener, at forholdet bør analyseres nærmere ved at sammenholde passagerudviklingen for de pågældende strækninger på tværs af bybusser, uddannelsesruter og tog. Samlet set kan det konkluderes, at der samlet har været en stigning i passagertallet på bybusser og lokalruter fra 2024 til nu. De få ruter, der har oplevet et fald, opvejes af de øvrige ruters stigende passagertal.
Siden udvalget senest så en analyse af udviklingen i passagertallene på baggrund af forsøget, er det i regeringsgrundlaget for den nye SSFMR- regering aftalt at gøre kollektiv transport gratis for børn og unge op til 22 år. Der er afsat 2 milliarder til formålet, som skal dække udgifterne til fri rejse med bus og tog.
Aldersfordelingen pr. 1 juli 2026 af de unge, som er omfattet af Herning Kommunes forsøg sammenhold med regeringsgrundlaget er vist herunder.
Aldersgruppe Antal Andel af 16-26 år
Indstilling
DIREKTØREN FOR TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER, at der på baggrund af de nyeste passagertal drøftes, hvorvidt udvalget vil anbefale, at forsøget forlænges som led i budgetforhandlingerne for 2027.
Beslutning
Udvalget besluttede at anbefale, at forsøget forlænges som led i budgetforhandlingerne for 2027.
Kilde: Herning Kommune, Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.