Herning
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 11. august, Beskæftigelsesudvalget, Herning

Revurdering af budgetforslag 2027 - Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Regeringen og KL indgik i juni 2026 en aftale om kommunernes økonomi for 2027. På baggrund af økonomiaftalen og KL's kommunespecifikke overførselsskøn er budgetforslaget for 2027 på Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse blevet revurderet.

Budget og økonomiErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelsesudvalget, Herning Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen er tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Det samlede revurderede budgetforslag for Serviceområde 17 udgør 1.930,069 mio. kr. (2026pl). Heraf udgør servicedriftsudgifter 112,891 mio. kr., mens budgetgaranti og øvrige overførsler udgør 1.817,178 mio. kr.
Budgetforslaget fremgår af nedenstående tabel sammen med regnskabstallene for 2023-2025 samt det forventede regnskab for 2026. Et mere detaljeret overblik over budgetforslaget fremgår af vedhæftet bilag.

Servicedrift
Revurderingen af budgetforslaget omfatter alene overførselsudgifterne, som er revurderet på baggrund af de opdaterede budgetforudsætninger fra økonomiaftalen og KL's kommunespecifikke overførselsskøn. Der foretages dog en teknisk budgetkorrektion på 3,0 mio. kr. fra overførselsområdet (konto 05.68.92) til servicedriftsområdet (konto 03.22.15) med henblik på korrekt kontering af udgifter vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Budgetgaranti og øvrige overførsler Det revurderede budgetforslag er udarbejdet på baggrund af den tilgængelige viden om aktivitetsudviklingen på overførselsområdet, herunder budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026, KL's kommunespecifikke overførselsskøn samt den tekniske budgetramme, som budgetforslaget er udarbejdet inden for. Budgetforslaget til budgetgaranti og øvrige overførsler udgør 1.817,178 mio. kr. (2026-pl). Budgetforslaget bygger endvidere på den forudsætning, at der i forbindelse med KL's midtvejsregulering foretages en lokal vurdering af udmøntningen med afsæt i den aktuelle økonomiske situation på Serviceområde 17. Vurderingen vil blive fulgt tæt gennem de politiske budgetopfølgninger. Antal personer på offentlig forsørgelse Nedenstående tabel viser antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, som blandt andet ligger til grund for budgetforudsætningerne. Tabellen sammenholder forudsætningerne i budget 2026 med det forventede regnskab pr. 31. marts 2026 og viser samtidig den forventede gennemsnitlige refusionsprocent på de enkelte ydelsesområder i 2026. Derudover fremgår det forudsatte antal fuldtidspersoner i 2027 budgetforslaget. Dette antal er fastsat på baggrund af enhedspriserne i det forventede regnskab pr. 31. marts 2026.

Indstilling

DIREKTØREN FOR SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE INDSTILLER at budgetforslaget for 2027 for Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse godkendes, og indgår i Herning Kommunes samlede budgetforslag.

Beslutning

Indstillingen er tiltrådt.

Kilde: Herning Kommune, Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.