Besluttet 11. august, Børne- og Familieudvalget, Herning
Udvalgets visionsarbejde: Temadrøftelse vedrørende fravær
Som opfølgning på Børne- og Familieudvalgets første temadrøftelse om skolefravær præsenteres udvalget for yderligere perspektiver på området.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På mødet den 2. juni 2026 punkt 76 indledte Børne- og Familieudvalget en temadrøftelse om skolefravær med fokus på viden, forskning og data på området.
Denne anden temadrøftelse bygger videre på udvalgets tidligere drøftelser og har til formål at give yderligere perspektiver på årsager til og håndtering af skolefravær samt indsigt i de indsatser, der i dag anvendes i Herning Kommune.
Oplægget vil blandt andet omfatte:
Perspektiver fra det nye regeringsgrundlag og nationale ambitioner på området. Viden om betydningen af tryghed, relationer og tilhørsforhold for børn og unges deltagelse i skolefællesskaber. Overblik over kommunens samlede indsats på fraværsområdet. Erfaringer fra eksisterende indsatser, herunder Back to School, R.O.S., online undervisningstilbud samt indsats omkring registreringspraksis på Herningsholm 10. klasse-center. Erfaringer og kendetegn ved skoler med relativt lavt fravær.
Bilag 1 indeholder dele af præsentationen. Drøftelsen skal bidrage til at identificere mulige pejlemærker for det videre arbejde med at styrke børn og unges deltagelse i læringsfællesskaber og forebygge bekymrende skolefravær.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BØRN OG UNGE INDSTILLER,
at Børne- og Familieudvalget ud fra de fremlagte perspektiver, erfaringer og mulige fremtidige udviklingsretninger på skolefraværsområdet har en drøftelse.
Beslutning
Drøftet.
Kilde: Herning Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.