Besluttet 11. august, Børne- og Familieudvalget, Herning
Drøftelse af Børne- og Familieudvalgets studietur 2026
Børne- og Familieudvalget har været på studietur i det nordlige Tyskland (Hamborg og Flensborg). Indholdet i turen var bredt funderet med fokus på de forskellige emner inden for udvalgets område med særlig vægt på håndtering af ufrivilligt skolefravær.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Herning Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Inspirationen fra studieturen blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Børne- og Familieudvalget har været på studietur til Hamborg og Flensborg den 28/6-30/6 2026. Der var programlagt følgende:
Transport til Hamborg
Skolebesøg: Grund- und Stadtteilschule Altrahlstedt Fokus: Fravær, trivsel og inklusion
Integreret uddannelses- og kulturcenter: Tor zur Welt Fokus: Samlet campus, hvor tre skoler, en børnehave, et teater, voksenuddannelse, familierådgivning og andre aktører er fysisk og organisatorisk forbundet
Flergenerationshus: Nachbarschatz Åbent mødested, hvor mennesker i alle aldre og livssituationer kan mødes, udveksle erfaringer og deltage i fælles aktiviteter. Der er børnehave tilknyttet
Skolebesøg: Duborg Skolen Fokus: Fravær, trivsel og inklusion
Programpunkterne omhandlede både dagtilbud, skole og børne- og familieområdet. Derudover fokus på samarbejdet med civilsamfundet.
Indstilling
DIREKTØREN FOR BØRN OG UNGE INDSTILLER,
at Børne- og Familieudvalget drøfter inspirationer fra studieturen samt fremadrettede perspektiver.
Beslutning
Inspirationen fra studieturen blev drøftet.
På baggrund heraf blev det besluttet, at udvalget på et senere møde præsenteres for to beslutningsoplæg: Ét om en fælles standard for tidlig opsporing og handling i forhold til begyndende skolefravær og et andet vedrørende, hvordan vi kan arbejde med fålærerprincippet, jf. viden om relationers betydning for forebyggelse og håndtering af fravær.
Kilde: Herning Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.